Medierne er i fuld gang med at massere den offentlige mening og forberede et ja til OK 23. De har gjort regning uden vært, fordi overenskomsterne langt fra dækker det lønefterslæb der er opstået med krigen i Ukraine. Regeringen prioriterer oprustning frem for forbedring af løn og arbejdsforhold.
Derfor vil et nej til OK 23 også være et nej til regeringens uforbeholdne støtte til krigen i Ukraine. Spørgsmålet om regeringens indgreb i overenskomsterne ved at fjerne en helligdag, blev heller ikke løst. Det blev bare skudt til hjørne og dermed accepterer fagbevægelsens top indgrebet i overenskomsterne!
Den 23. februar mødte 45 lærlinge op for at tage del i BJMF Ungdoms (Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening) årsmøde. Årsmødet blev holdt i fagforeningens lokaler på Mølle Allé 26 i Valby.
Deltagerne diskuterede vidt og bredt, hvad de unge medlemmer i den aktive fagforening BJMF skal bruge 2023 på. Ikke mindst de igangværende OK23-forhandlinger fyldte meget.
De unge har da også allerede været på gaden flere gange i den forbindelse. Omkring nytår for at give Dansk Industri en tom julegave, da der ikke var råd til andet, fordi lærlinge får en alt for lav løn.
BJMF Ungdom har også deltaget både i flere af de mange klap ind-arrangementer, der har været i forbindelse med de forskellige områders opstart på forhandlingerne, og da Arbejdere i Bevægelse slog bunden ud på Dansk Industri som en fastelavns-gimmick i februar.
Lærlingelønnen skal hæves
I BJMF Ungdoms arbejdsplan for 2023 står tre krav tydelige. Det første er en markant forhøjelse af lærlingelønnen.
Den 19-årige tømrerlærling Lauze Christiansen mener ligefrem, at kravet om højere lærlingeløn er noget af det allervigtigste i denne omgang af overenskomstforhandlingerne.
– Inflationen buldrer derudad. Med de høje priser kan man slet ikke følge med, når man er på en lærlingeløn. Det er svært at bo ude og væk fra sine forældre, når man får 86 kroner i timen. Det er helt klart en af de største kampe i det kommende år, siger han til Arbejderen.
23-årige Johnny Østberg, der også er tømrerlærling, supplerer:
– I forhold til gymnasieelever, så arbejder du jo faktisk som lærling. Man arbejder mere, end man lærer, og derfor er det helt vanvittigt, at man bliver betalt et sted lige over SU, fordi vi fungerer egentlig ligesom arbejdsmænd. Vi underbyder arbejdsmændene, og firmaerne kan spørge sig selv, hvorfor de skal ansætte en arbejdsmand, når de kan ansætte en lærling til halv pris. Vi får så lidt, selvom vi knokler lige så hårdt som de andre, siger han og fortsætter:
– Vi har talt lidt om, hvad den ideelle lærlingeløn ville være, men udadtil er vi ikke kommet frem til noget helt officielt. Personligt synes jeg, at den skal være på 130 kroner. Lige nu ligger den for mig på 84,95 kroner før skat. Jeg startede på 69 kroner, men jeg har fået at vide, at man nu starter på omkring 71 kroner. Det er helt frem til, man er voksenlærling, som man bliver, når man er 25 år. En 23-årig kan have lejlighed og børn og blive betalt 70 kroner i timen for fuldtidsarbejde. Der er en lille smule forskel alt efter fag. Murerlærlinge tjener en lille smule bedre, men det er de færreste lærlinge, der når op i nærheden af 115 bortset fra på sidste år, hvor man kan nå op på lige omkring 115-120 kroner.
Lærlingene skal have del i akkordoverskuddet
Et andet vigtigt krav for BJMF Ungdom er, at lærlingene skal have ret til akkordoverskuddet.
Den 22-årige murerlærling Karl Emil Dekker mener, at det kun er retfærdigt, hvis lærlingene får del i akkordoverskuddet, når man er på job, hvor der arbejdes på akkord.
– Når der bliver arbejdet på akkord, så bliver man betalt per stykke arbejde. Lærlingene går til en lærlingeløn, som er en timeløn. Det giver ingen mening, at man bliver pisket af sine kolleger til at arbejde hurtigere, så de tjener mere, når man ikke selv får del i det overskud, man får for at nå meget. På gode steder får lærlingene andel i det overskud, man tjener, men her vil vi gøre det til et krav, fortæller han til Arbejderen.
En betalt lærlingekasse og bogpakke er også vigtige
For lærlingene er det sådan lige nu, at de ikke får hverken gratis værktøj eller skolebøger til brug i teoriundervisning. Derfor lyder det tredje af ungdommens krav: Betalt lærlingekasse og bogpakke.
– Lærlingekassen er en værktøjskasse, som koster omkring 7000-8000 kroner. Det fungerer sådan, at du kan bede det firma, du er i lære hos, om at købe den til dig, men så betaler du den af med 1 krone i timen gennem din læreperiode. Så man tager på en måde et lån hos firmaet, fortæller Johnny Østberg.
Han forklarer, at det fungerer på samme måde med bogkassen. Firmaet lægger ud, og lærlingen betaler af på bogkassen gennem hele uddannelsesforløbet.
– Bogpakken er de teoribøger, man bruger på både EUD og EUX. Der er en hel masse bøger om træ, eller hvis man nu for eksempel bygger et tag, så står der, hvor lang afstanden skal være mellem spærene, og hvor store spærene skal være i forhold til, hvor tungt taget er. Der står også alt muligt om isolering og krav og alt sådan noget. Der har været sindssygt mange bøger for mig, siger han og nævner, at de lige nu er ved bind 50-68 i en bogserie om træ.
På en gymnasiel uddannelse ville det være sådan, at skolen enten låner dig eller betaler for alle de bøger, du skal bruge, som er en del af pensum.
Social dumping og kædeansvar fylder også
Ud over de tre krav, ungdommen specifikt fremhæver, så støtter de unge også op om BJMF’s generelle krav om at få et værn mod social dumping samt kædeansvar.
Da den 19-årige tømrerlærling Frida Kristine Black Ravn blev spurgt, hvad det vigtigste krav ved OK23 var for hende, svarede hun prompte:
– Kædeansvar og at hæve mindstelønningerne, så specielt vores udenlandske kolleger kan få nogle ordentlige forhold.
Her er tømrerlærling Marius Uhd enig.
– En højere lærlingeløn er helt klart et af de vigtigste krav til OK23. Det er jo et krav at hæve lønnen generelt, og så er lærlingelønnen jo en del af det. I takt med det synes jeg også, at social dumping er vigtigt. Det er vigtigt, at vi får noget kædeansvar. Virksomheder skal kunne se en idé i at have en lærling, og hvis man i forvejen kan få billig arbejdskraft, så er det jo ikke sikkert, at man ansætter en lærling. Der er flere ting, der spiller ind i det, som har konsekvenser for lærlingene, siger han til Arbejderen.
Det fremgår også af BJMF Ungdoms årsplan, at de vil holde et overenskomstkursus for lærlinge, fordi det for mange lærlinge kan virke uoverskueligt at forholde sig til sin overenskomst og forstå, hvad de skal bruge den til. Kurset skal forklare, hvorfor man har overenskomst, og hvad den kan bruges til i dagligdagen, så både overenskomst og overenskomstforhandlinger bliver mere tilgængelige for de unge.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.