Mindretal af modstand
Seniorpension er for dig, der har nedsat arbejdsevne på grund af helbredsproblemer og har et langt arbejdsliv bag sig.
Sådan indledes hjemmesiden på borger.dk, hvorfra man kan søge om seniorpension, hvis man opfylder betingelserne for det. Man kan søge, hvis man har seks år eller mindre til folkepensionsalderen, har arbejdet 20-25 år på fuld tid, og kun kan arbejde 15 timer, vurderet ud fra det seneste job. Den nedsatte arbejdsevne skal være dokumenteret af en læge.
Derfor var det en temmelig overrasket Brian Olsen, der den 9. juni modtog afslag på seniorpensionen med begrundelsen: For lidt sygefravær.
– Man skal jo ikke være syg men nedslidt, siger han til Arbejderen og fortsætter:
– Jeg har gigt i alle led, knæ, skuldre, albuer og nakken, som er helt stiv. Og selvom jeg var forberedt på, at det kunne blive et afslag, fordi jeg har hørt mange historier om, hvor svært det kan være, så kommer afslaget alligevel bag på mig.
– Det var i samråd med min læge, at jeg i december 2021 besluttede at søge om seniorpension. Min læge sagde, at hvis ikke jeg skulle være berettiget, så er der ingen der er. Han har direkte skrevet, at jeg er uarbejdsdygtig, og at der ikke er udsigt til, at jeg får det bedre.
Murer i 43 år
Brian Olsen fyldte 61 år i maj måned. Han gik i murerlære i marts 1979 efter 11 måneders værnepligt og kan se tilbage på 43 år i murerfaget – kun afbrudt af perioder med dårligt vejr, arbejdsløshed som følge af nedgang i byggebranchen og ja, perioder med sygedage. For på arbejdet, der for det meste foregår på akkord, er der gennem årene blevet lagt tonsvis af sten og mørtel og pudset kilometervis af vægge. Det har sat sine tydelige spor på kroppen, der i dag er mærket af slidgigt.
Hvornår Brian Olsen første gang begyndte at mærke de fysiske skavanker, husker han ikke præcis, men det er “mange år siden.” Smerterne kunne i starten klares med en pille eller to, men med tiden blev det nødvendigt at sætte doseringen i vejret. I flere år har han i perioder været oppe på at tage 12 smertestillende piller om dagen for at holde til fyraften.
– Jeg er godt nok vågnet mange gange om natten på grund af smerter, hvor jeg har tænkt: I morgen tidlig kommer jeg ikke afsted. Så har jeg taget et par piller for at falde i søvn, og når så vækkeuret ringede, gik det egentlig meget godt, og så tog jeg alligevel på arbejde udrustet med lidt piller i lommen, fortæller Brian Olsen.
Man svigter ikke kammeraterne
Når arbejdet blev passet – smerter eller ej – så handler det både om økonomi, men også om ikke at svigte sine kolleger, forklarer han videre:
– Vi arbejder jo tit i små sjak med et par murersvende og en arbejdsmand, og har vi lige startet en akkord, så svigter man ikke kammeraterne. Man kan noget nemmere dække hinanden ind i store sjak, men den dårlige samvittighed er der alligevel, hvis du bliver nødt til at melde fra.
Oveni slidgigten er der også tilstødt diagnosen urinsyregigt, som med Brian Olsens ord gør “forbandet ondt”. De fysiske skavanker tilsammen har da også, i modsætning til hvad afslaget om seniorpension måtte antyde, resulteret i flere perioder med sygemeldinger af varierende længde. Problemet er imidlertid, at Seniorpensionsenheden i ATP, der afgør ansøgninger om seniorpension, ikke tæller alle sygedage med.
– De medregner kun de sygedage, hvor kommunen står for sygedagpengebetalingen, og i mureroverenskomsten er det arbejdsgiveren, der betaler for de første fire uger. Så de sygedage jeg har haft på under fire uger, tæller altså ikke med, forklarer Brian Olsen, der ikke kan skjule, at han opfatter det som en gang bureaukratisk makværk:
– Man bliver sgu gal i skralden og føler sig helt afmægtig.
Gigten forsvinder jo ikke
I denne omgang har Brian Olsen været sygemeldt siden den 4. april. Han væltede på cykel, fordi han ville undgå at køre ind i en kat, der sprang ud foran ham. Det gik ud over knæet.
– Lægen sendte mig i røntgen, og han kunne så konstatere, at min slidgigt var tiltagende i alle led. Jeg har fået bevilget 15 gange fysioterapi gennem PensionDanmark, men det får jo ikke gigten til at forsvinde, konstaterer murersvenden.
– Heldigvis bakker fagforeningen 3F Aalborg mig 100 procent op, og de har nu hjulpet mig nu med at anke afgørelsen og har også sat mig i forbindelse med Arbejdsmedicinsk klinik, der tager sig af arbejdsrelaterede lidelser.
Her har Brian Olsen fået en tid den 31. oktober, samme dag som hans sygedagpenge ophører efter 22 uger.
– Hvis ikke min anke af seniorpensionen er afgjort inden den 31. oktober, eller der er sat en form for forløb i værk, så mister jeg penge. Oveni at være syg og døje med smerter, så er det et enormt pres og vildt stressende også at skulle bekymre sig om ens økonomi. Derfor har jeg bedt om at komme på en afbudsliste og håber på at komme til tidligere, men de mangler jo også læger.
I forrige uge var Brian Olsen på idrætsklinik til afsluttende undersøgelse af knæet efter uheldet på cyklen. Konklusionen undrer ham ikke, men nu har han det sort på hvidt: Svær nedslidning af begge knæ.
– Det har jeg eftersendt i min anke til Ankestyrelsen, der har bekræftet, at det er modtaget det. Nu er der kun tilbage at vente.
Pensionsalderen skal ned på 60 år
Brian Olsen er sammen med mange kolleger i byggeriet og andre brancher bevis på, at hårdt fysisk arbejde, mange tunge løft og dårlige arbejdsstillinger sætter sine spor. Murersvenden er da også lodret uenig med de politikere, der vil hæve pensionsalderen i takt med, at den gennemsnitlige levealder stiger. – De vil have os til at arbejde længere, fordi vi bliver ældre, men der er jo ingen belæg for at højere levealder også betyder, at vi kan blive ved med at arbejde. Og desuden stiger levealderen ikke for de dårligst stillede. Faktisk risikerer mange på arbejdsmarkedet, blandt andet 3F’ere som mig selv, at dø inden pensionsalderen, siger Brian Olsen.
Læs også
Tidligere undersøgelser refereret i Fagbladet 3F har vist, at over otte ud af 10 medlemmer af 3F dagligt døjer med smerter på jobbet, og at hver femte 3F’er forlader arbejdsmarkedet, når de er 60 år – fordi de dør eller ikke kan holde til at arbejde mere.
De barske realiteter var den afgørende forklaring på en heftig debat på 3F’s forrige kongres i 2019. De delegerede endte med at stemme forbundsledelsen ned og enstemmigt vedtage en beslutning, der forpligtede forbundet til at arbejde for at sætte stigningen i pensionsalderen i stå.
Læs også
Brian Olsen husker også, at 3F tilbage i 2017 havde fokus på at livet er andet end arbejde. Han finder forbundets daværende faglige politiske grundlag frem og citerer:
– Der skal sikres bedre sammenhæng mellem familieliv og arbejdsliv, øget rummelighed på arbejdsmarkedet samt en mere fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. For fuldtidsansatte skal der ske en nedsættelse af den daglige/ugentlige arbejdstid med fuld lønkompensation. For deltids-/korttids- og andre atypiske ansatte vil 3F arbejde for, at stillingerne indeholder tilstrækkelig med timer til, at man kan leve af det.
– det er er jo alt samme forhold, der spiller ind på om man kan have et ordentligt og anstændigt liv og holde til et langt arbejdsliv, mener Brian Olsen.
En fagbevægelse i defensiven
Den aktuelle folkepensionsalder blev sat op til 67 år den 1. januar i år. Et flertal i Folketinget har allerede besluttet at den stiger til 68 år den 1. januar 2030 og til 69 år fem år senere.
– Stod det til mig skulle pensionsalderen sættes ned til 60 år og ikke blive ved med at stige, som et flertal af politikerne på Christiansborg mener. Desværre har også mange faglige ledere opgivet at kæmpe for nedsat pensionsalder, mener Brian Olsen
Det gælder også de fagforeninger, som var med til at starte grupperne #Stop68 og 68ErMereEndNok. Som navnene antyder skete det i et forsøg på at forhindre politikerne i at hæve pensionsalderen ud over de 68 år, som de allerede havde vedtaget. Den manøvre lykkedes ikke. I december 2020 trodsede et flertal i Folketinget de massive protester og besluttede, at pensionsalderen i 2035 skal være 69 år. Om den skal stige yderligere der efter, skal Folketinget tage stilling til i 2025.
– Skåret ind til benet er det jo defensivt at skræve et stop for pensionsalderen ved 68 år, og det lykkedes ikke at stoppe politikerne, fordi fagbevægelsen ikke stod sammen. Fagbevægelsen er til for at varetage medlemmernes interesser, men alt for mange faglige ledere har travlt med i stedet at gå deres moderparti’s ærinder, underforstået Socialdemokratiets.
Den udvikling ærgrer Brian Olsen. Ikke nok med at der er udsigt til at mange skal knokle på arbejdsmarkedet til de dør. Det er også hans holdning, at det resulterer i yderligere flugt fra fagforeningerne, når partipolitik vægtes højere end medlemmernes ve og vel.
Pensionsordninger
Lov om seniorpension trådte i kraft den 1. januar 2020, og i løbet af det første år fik 2.986 personer godkendt deres ansøgning. Ved udgangen af 2022 var antallet af seniorpensionister på 9.764 personer.
En seniorpensionist får et beløb, der svarer til satserne for førtidspension. Enlige får 19.360 kroner om måneden før skat, mens gifte og samlevende får 16.457 kroner om måneden.
Mandag den 1. august var det et år siden, at retten til tidlig pension – også kaldet Arnepension – trådte i kraft. Arnepensionen giver ret til tidlig pension et, to eller tre år før folkepensionsalderen, dersom man kan dokumentere mindst 42 år på arbejdsmarkedet.
De nyeste tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at 53.300 personer har søgt om tidlig pension, og at 39.900 af dem i løbet af ordningens første år har fået et ja.
På Fagbladet 3F’s hjemmeside kan du se, hvem der har fået bevilget tidlig pension, deres alder og hvor i landet de bor.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
