I dag for præcis to år siden blev det muligt at søge om ret til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet op til tre år før folkepensionsalderen.
Det havde 80.600 borgere gjort frem til den 30. juni 2023, og 58.700 af dem havde fået tildelt ret til tidlig pension og dermed en månedlig ydelse på cirka 14.000 kroner.. Det skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse offentliggjort på årsdagen.
Ordningen – også kaldet Arne-pension – giver ret til at gå på pension et, to eller tre år før folkepensionsalderen, dersom man kan dokumentere mindst 42 år på arbejdsmarkedet.
Den aktuelle folkepensionsalderen er 67 år. Man kan søge om at blive omfattet af ordningen, når man er fyldt 61 år.
Socialdemokratiets forslag ‘Ny ret til tidlig pension – værdig tilbagetrækning for alle’:
Der er tale om en rettighed. Det betyder, at hvis man lever op til en række kriterier, skal man ikke igennem visitation og vurdering af, hvorvidt man er berettiget til at gå tidligt på pension. Hvor mange år, man kan gå tidligere på pension, afhænger af antallet af år, når man er fyldt 61 år: Har man som 61-årig arbejdet 42 år, får man ret til at gå på pension et år tidligere.
Er man 61 år og har arbejdet i 43 år, får man ret til at gå på pension to år før pensionsalderen. Har man som 61-årig arbejdet 44 år, udløser det ret til at gå tre år tidligere på pension.
Ydelsen er 13.550 kroner om måneden før skat. Har man en pensionsopsparing på mere end to millioner kroner, bliver ydelsen sat ned. Til gengæld må man arbejde og tjene op til 24.000 om året før skat, før der sker modregning.
De første borgere kunne få udbetalt tidlig pension fra den 1. januar 2022, og i juni 2023 fik 11.700 borgere udbetalt ydelsen.
Tallene på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside viser, at langt hovedparten på ordningen er ufaglærte og faglærte, som for eksempel håndværkere og slagteriarbejdere.
Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er det ikke alle, der nødvendigvis gør brug af retten til at komme på tidlig pension.
– Men, tilføjer hun:
– Dem, der har fået ret til tidlig pension, har nu en tryghed og en vished om, at de kan trække sig lidt før.
Den tryghed og vished har hun som en del af SVM-regeringen imidlertid skabt usikkerhed omkring. Da regeringen i december 2022 offentliggjorde sit regeringsgrundlag indeholdt det forslag om at tænke tidlig pension sammen med seniorpensions-ordningen, der afskaffes, og i stedet tilbyde en såkaldt Arne-plus ordning.
Fagbladet 3F skriver, at omkring 10.000 personer vil blive berørt, hvis forslaget føres ud i livet. Dertil kommer, at de personer, som i dag bliver tilkendt seniorpension i op til seks år på grund af meget begrænset arbejdsevne, både får færre år på pension og en væsentlig lavere ydelse.
I dag kan seniorpension give næsten 20.000 kroner om måneden i op til seks år, mens Arne-pensionen lyder på cirka 14.000 kroner om måneden i højst tre år.
3F: Udbyg Arne-pensionen
En stor del af dem, der har søgt og fået ja til at gå på tidlig pension, er medlemmer af 3F. Forbundet har da også talt for ikke blot at bevare, men udbygge Arne-pensionen med et år fra 2026, så det maksimale antal år, man kan være på ordningen, udvides fra tre til fire år.
Til Arbejderen forklarer 3F, at principperne i ordningen skal fastholdes. En ret til tidlig pension i fire år mod de nuværende tre år vil således kræve, at man kan dokumentere 44 års anciennitet på arbejdsmarkedet.
Læs også
Fagligt
Kampagne for værdig tilbagetrækning
3F opfordrer Folketinget til at udbygge retten til tidlig pension med et år
Spørgsmålet om pensionsordninger, der kan komme især dem med de længste og ofte hårdeste arbejdsliv til gode, er til evig debat.
Det hænger sammen med politikernes beslutning om, at pensionsalderen skal stige i takt med at den gennemsnitlige levealder stiger.
Som konsekvens af Velfærdsforliget fra 2006 hæves folkepensionsalderen løbende, indtil en folkepensionist i gennemsnit kun har 14,5 år tilbage at leve i.
I 2030 stiger pensionsalderen fra 67 til 68 år. Et flertal i Foketinget besluttede allerede i december 2020, at pensionsalderen i 2035 skal hæves til 69 år. Næste gang politikerne skal tage stilling til, om pensionsalderen skal stige til 70 år, bliver i 2025.
I dag modtager 25.685 danskere seniorpension.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
