De store overenskomstområder begynder et efter et at falde på plads ved forhandlingerne om nye overenskomster på det private arbejdsmarked.
Den 19. februar landede industriforliget, der er gennembrudsforlig for flere end 400.000 ansatte på minimallønsområdet, som det første.
De faglige forhandlere og forbundsledelserne er stort set enige om at anbefale forliget, men efterhånden som lokale fagforeninger og faglige klubber får nærlæst aftaleteksten og de tilhørende protokollater, begynder der også at dukke skeptikere og nej-sigere op.
Ingen tillidsrepræsentanter i bestyrelsen har de sidste mange år opnået et resultat på fire procent eller mere ved de lokale forhandlinger.
Casper Lykke Dambro, tillidsrepræsentant SBS
De første, der vendte tommelfingeren nedad, var bestyrelsen i Industrigruppen i 3F Aalborg. Efter et ekstraordinært bestyrelsesmøde den 27. februar var meldingen klar: Overenskomstresultatet er ikke godt nok. Bestyrelsen i Industrigruppen anbefaler medlemmerne at stemme nej, når overenskomsten kommer til afstemning.
Den lønstigning på fire procent over to år, som er aftalt, er langt fra nok til at indhente det efterslæb, medlemmerne har haft på grund af inflationen, har den aalborgensiske gruppeformand Benny Vinther Jensen udtalt til Arbejderen.
Kæmpe ansvar lokalt
Aftalen efterlader ansvaret for at indhente reallønsefterslæbet ude på arbejdspladserne, og det, mener Benny Vinther Jensen, er ikke realistisk set på baggrund af de seneste års erfaringer.
– De siger, at de fire procent svarer til en tredjedel af lønstigningen i overenskomstperioden. Så forventer de altså, at vores tillidsfolk kan forhandle sig frem til fire procent i 2023 og igen i 2024. Det tror jeg ikke på.
– Det vil blive meget svært og flere steder helt umuligt at hente stigninger hjem, så lønnen inflationssikres, både bagud og i de næste to år.
Hans bekymring deles af Casper Lykke Dambro, der er tillidsrepræsentant ved SBS i Støvring.
– Ingen tillidsrepræsentanter i bestyrelsen har de sidste mange år opnået et resultat på fire procent eller mere ved de lokale forhandlinger. Hvordan forestiller man sig så, at det skulle ske de næste to år, siger han til Arbejderen.
Casper Lykke Dambro uddyber sit nej til industriforliget med manglende medlemsfordele; at de to procent, der lægges på fritvalgskontoen, først gælder fra marts 2024, og at det højere bidrag fra arbejdsgiverne til pension først gælder fra juni i år.
Randers mangler medlemsfordele
Et flertal i Industrigruppen i 3F Randers anbefaler også medlemmerne at stemme nej, selvom de kan se nogle plusser i forliget.
“Men der er bare nogle af vores største mærkesager, der slet ikke nævnt, eksempelvis nogle markante fordele kun for vores medlemmer, og så er vores arbejdsmiljørepræsentanter slet ikke nævnt med et ord,” lyder dele af begrundelsen.
Og videre:
“Vi tror på, at de kan gøre det bedre. Vi tror på, at vi med et NEJ kan vise, at vi er klar til kamp for noget, der kun er for os.”
I går torsdag var der industribranchebestyrelsesmøde i 3F Aabenraa. Efter en diskussion af industriforliget nåede et flertal frem til, at indholdet ikke er godt nok. De efterlyser medlemsfordele og tror ikke på, at der “kan hentes særlig meget hjem ved de lokale lønforhandlinger.”
Klubber siger nej
Den 25. og 26. februar holdt stilladsarbejderne deres årlige landsmøde, og her var de foreløbige resultater af OK23 til diskussion. Landsmødet sender et tydeligt signal om, at stilladsarbejderne er klar til kamp for deres krav, som er et markant løft af bunden – det vil sige mindstelønnen.
“Mindstelønnen i vores overenskomst er markant lavere end den løn, som de fleste danske kollegaer bliver aflønnet med. For rigtig mange af os bliver mindstelønnen kun brugt, når der er vejrlig, og det er mindstelønnen, som danner grundlag for overarbejdsbetalingen for de fleste,” lyder det blandt andet i en udtalelse fra landsmødet.
Stilladsarbejderne fortæller, at den lave mindsteløn alt for ofte bliver brugt til betaling af deres udenlandske kollegaer på byggepladserne, også selvom de arbejder i et firma med overenskomst, hvor der derfor burde være styr på forholdene.
Så der er “altså stadig tale om løndumping, det foregår bare på vores overenskomst. Det er unfair over for vores udenlandske kollegaer, og det er uholdbart for os,” skriver stilladsarbejderne og gentager kravet om at hæve lønnen i bunden.
Udtalelsen fra årsmødet slutter med ordene: “Vi er klar til kamp for vores krav!”
Jernbanearbejdernes Landsklub tilslutter sig dem, der anbefaler at stemme nej, når aftalen sættes til afstemning blandt medlemmerne.
Og tilbage i Nordjylland melder en stribe brancheklubber indenfor byggeriet sig i koret. Murersvendenes Brancheklub Nordjylland, Tømrer & Bygningssnedkernes Brancheklub Aalborg, Stilladsarbejdernes Brancheklub Nordjylland, Betonklub Nord og Nordjyske Tagdækkere mener ganske vist, at CO-industris forhandlere – Claus Jensen og Mads Andersen – har gjort, “hvad der var dem muligt. Men det er bare for tyndt, især nu hvor vi aldrig har set højere beskæftigelse, og samtidig har vi aldrig set virksomhederne over en bred kam tjene så mange penge som nu,” skriver de i en fælles udtalelse.
Klubberne kritiserer som andre, at ansvaret for at sikre medlemmernes realløn nu ligger ude på arbejdspladserne. Og at der ikke er forhandlet kompensation for afskaffelse af store bededag som fridag.
“…… før forhandlingene startede, var de alle enige om, det ville få betydning i forhandlingerne. Pludseligt må vi nu selv klare den ved næste folketingsvalg….. Det er at gøre grin med os, og hvad skal vi egenligt med modellen, hvis ikke vi forsvarer den og slår igen, når den angribes. Og det havde jo været en gratis omgang for arbejdsgiverne, så man burde som minimum have afsøgt muligheden,” mener de nordjyske brancheklubber.
Byggeriet mangler fortsat at lande et forlig, og brancheklubberne ønsker forhandlerne god vind, samtidig med at de pointerer, at “uden en sikring af reallønnen, reelt værn mod social dumping samt en væsentlig forhøjelse af mindstelønnen – så skal I ikke regne med os.”
Forhandlerne fra 3F’s byggegruppe mødtes søndag morgen med arbejdsgiverne i Dansk Industri.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
