Antallet af ansatte i lærerstillinger i en kommunal grund- eller specialskole, der ikke har en læreruddannelse, fortsætter med at stige.
Andelen af ikke-læreruddannede er nu oppe på 19 procent, viser en helt ny undersøgelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet for Danmarks Lærerforening (DLF). Dermed forstætter den stigende tendens, der har stået på siden 2012, hvor andelen af ikke-uddannede udgjorde knap 10 procent.
Siden 2012 er antallet af læreruddannede faldet med 3.550 personer, mens antallet af ikke-læreruddannede er steget med omkring 4.500 personer, skriver lærernes fagblad Folkeskolen.dk
Skal vi lykkes med at tiltrække og fastholde de uddannede lærere, kræver det mere tid og større overskud, og det handler i bund og grund om investeringer i folkeskolen.
Gordon Ørskov Madsen, formand Danmarks Lærerforening.
Formand for DLF Gordon Ørskov Madsen kalder udviklingen alvorlig og uholdbar:
– Vi ser flere og flere undervisere uden læreruddannelse i folkeskolen. Størstedelen af dem er vikarer eller andre, der højst har studentereksamen med i bagagen. Det er alvorligt og ikke holdbart, for vi ved, at læreren er nøglen til at sikre både trivslen og elevernes udbytte af undervisningen. Det er en kompleks opgave at undervise, og det kræver en læreruddannelse at stå med det ansvar.
Høring om rekruttering og fastholdelse
De aktuelle tal lander samtidig med at DLF er vært for en høring på Christiansborg om rekruttering og fastholdelse af lærere i folkeskolen. Høringen foregår i dag fredag den 26. maj og er arrangeret i samarbejde med Skolelederforeningen, Kommunernes Landsforening (KL) og folketingsmedlem Astrid Krag (S).
Her vil forskere, politikere, lærere, skoleledere og repræsentanter fra kommunerne komme med bud på, hvordan lærermanglen kan løses.
Gordon Ørskov Madsen har sine bud på, hvad der kan være med til at vende udviklingen. Det handler både om at gøre lærerfaget og arbejdet i folkeskolen mere attraktivt for de unge, ligesom der skal større fokus på at fastholde de erfarne lærere, der siver fra folkeskolen og på at få nogle af de mere end 28.000 lærere, der i dag arbejder uden for folkeskolen, tilbage.
– Når vi spørger lærere, der har forladt folkeskolen, hvad der fik dem til at kaste håndklædet i ringen, svarer de typisk, at rammerne gør det umuligt at være den lærer, man gerne vil.
– Der er simpelthen for lidt tid til at løse de mange og komplekse opgaver, der ligger i lærerarbejdet. Skal vi lykkes med at tiltrække og fastholde de uddannede lærere, kræver det mere tid og større overskud, og det handler i bund og grund om investeringer i folkeskolen, siger Gordon Ørskov Madsen.
Store regionale forskelle
Undersøgelsen fra AE viser, at der er store regionale forskelle., og at andelen af ikke-læreruddannede lærere generelt er højest i den østlige del af Danmark.
I flere kommuner er det omkring hver tredje lærer, der ikke er læreruddannet. I den modsatte ende af skalaen finder man Silkeborg, Hjørring og Aalborg, hvor kun mellem fem og syv procent af lærerstillingerne er besat af en person uden en læreruddannelse, skriver Folkeskolen.dk.
Læs også
Fagligt
Vikarer i folkeskolen boomer
På 10 år er antallet af vikarer i folkeskolen steget med mere end 900 fuldtidsansatte
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
