Læserbrev
Håndteringen af sygeplejekonflikten har været uprofessionel og vil få katastrofale følger for patienterne i årene fremover. Vi kræver nye forhandlinger med nye forhandlere.
Med det budskab fik 1. næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland Annette Roed (S) – forud for et regionsrådsmøde onsdag den 1. december – overrakt 1255 underskrifter af læge Ulrich Fredberg.
For 40 dage siden tog han sammen med kollegerne Frank Mortensen og Thøger Persson Krogh initiativ til en underskriftsindsamling til støtte for sygeplejerskernes krav om ligeløn og bedre arbejdsforhold.
– Målet var at få 1000 læger til at skrive under, og vi nåede op på 1255. En gennemgang viser, at ikke alle underskrifter er fra læger. Derfor gik vi langt over målet for at have en form for sikkerhedsmargin, forklarer en tilfreds Ulrich Fredberg til Arbejderen.
Sundhedsvæsenet får uoverskuelige problemer, hvis ikke politikerne punger ud med nogle penge her og nu.
Ulrich Fredberg, læge og initiativtager til undersriftsindsamling til sygeplejerskerne
Egentlig skulle Anders Kühnau, der er formand for det midtjyske regionsråd, have haft underskrifterne, men han var syg. Forklaringen på, at Kühnau skulle have underskrifterne, er, at han siden 2014 har været chefforhandler for Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Han stod senest i spidsen for de regionale arbejdsgivere ved forårets forhandlinger om nye offentlige overenskomster.
De tre læger ser de mange underskifter som en anerkendelse af sygeplejerskerne, der er lægernes nære kollegaer i hverdagen, og håber, at det kan være med til at sætte en ny dagsorden for det fremtidige samarbejde.
– Tiden er løbet fra en Tjenestemandsreform fra 1969, der definerer kvindeløn, og sygeplejerskernes arbejdsforhold er som for alle os andre i sundhedsvæsenet blevet dårligere og dårligere de seneste år, siger Ulrich Fredberg og fortsætter:
- Tjenestemandsreformen er en omfattende reform af tjenestemandsområdet vedtaget af Folketinget den 18. juni 1969. Forud for vedtagelsen lå fem års kommissionsarbejde.
- Formålet med reformen var blandt andet at sikre en større ensartethed i ansættelsesforholdene og en øget central styring med lønudviklingen på tværs af den offentlige sektor. Reformpakken bestod blandt andet af en revision af tjenestemændenes pensionsordning.
- Det blev fastsat som et forhandlingsmæssigt princip, at staten forhandlede sine forhold først – og at tjenestemændenes forhandlinger gik forud for de overenskomstansattes.
- Ved siden af Tjenestekommissionens arbejde var der en selvstændig forhandling, hvor Folketingets politikere besluttede indplaceringen af de forskellige offentligt ansatte faggrupper på lønskalaen. Her blev de kvindedominerede fag indplaceret omkring 18 procent under de mandedominerede fag.
Kilder: Kvindefag i historisk skruetvinge – en analyse at tjenestemandsreformens betydning for hierarkiet i offentlige lønninger fra 1969 til 2019 samt arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen
– Sygeplejerskerne kæmper for alle sundhedsmedarbejdere – og patienterne. Det er veldokumenteret, at gode arbejdsmiljøer forbedrer rekruttering og fastholdelse, men de gode arbejdsmiljøer forbedrer også produktionen, udviklingen og reducerer komplikationer, fejl og dødelighed.
Det er helt bevidst, at underskrifterne lander hos de regionale arbejdsgiveres chefforhandler og også er sendt til kredsformanden for Dansk Sygeplejeråd Midtjylland Anja Laursen.
Arrogante forhandlere
Frank Mortensen, Thøger Persson Krogh og Ulrich Fredberg er af den opfattelse, at både arbejdsgivernes og sygeplejeforbundets håndtering af overenskomstforhandlingerne har været en katastrofe for sundhedsvæsenet og patienterne.
– Det er det værste forhandlingsforløb, jeg har set i min tid som læge. Det voksende problem blandt sygeplejerskerne og andre kvindefag i sundhedsvæsenet har slet ikke fået den opmærksomhed, der var nødvendig. Dertil kommer en usædvanlig arrogant håndtering fra forhandlerne, der gjorde klart, at der ikke er mere at forhandle om, forklarer Ulrich Fredberg.
Han mener, at den holdning har pustet til og endda vil forstærke de i forvejen store problemer i sundhedsvæsenet i de kommende år, hvor sundhedsvæsenet står over for generationens største sundhedskrise.
– Sundhedsvæsenet får uoverskuelige problemer, hvis ikke politikerne punger ud med nogle penge her og nu. Samtidig skal der lægges en plan, der sikrer mærkbare forbedringer af løn og arbejdsforhold i løbet af få år – også for de andre faggrupper, der er omfattet af 69-reformen.
Det mener de tre læger, der er brug for
I en pressemeddelelse skriver de tre læger:
“Vi kræver, at der snarest genskabes et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne fløjter på vej til arbejde, så rekruttering og mulighed for fastholdelse af medarbejdere forbedres, så tilliden til øverste ledelse genskabes, så mulighederne for at overpræstere øges, så kvaliteten og overlevelse forbedres, og uhensigtsmæssige forløb minimeres – og begrebet kvindeløn afskaffes for alle personalegrupper.”
Ulrich Fredberg forklarer:
– Vi mener, at der hurtigst muligt skal etableres nye forhandlinger med nye forhandlere, der er langt mere lydhøre, imødekommende, respektfulde, og som har en langt mere anerkendende tilgang til de her personalegrupper, så den gordiske knude kan løsnes, og sundhedsvæsenet bringes på fode igen.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Tak til alle, der bidrog til at indsamlingen til Arbejderen kom i mål i 2024
100% af 750.000 DKK
751.152 DKK nået totalt
751.152 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:
MobilePay: 87278
