Høring på Arbejdermuseet 6. august
Store dele af verden blev rystet, da vi med egne øjne kunne se, hvordan civilklædt besættelsessoldater trængte ind på Ibn Sina Hospital i Jenin på Vestbredden og målrettet likviderede tre palæstinensiske mænd, der lå i deres senge.
Vidner fortæller, at der ikke var nogen forsøg på at arrestere mændene – de blev skudt, mens de sov. En af mændene blev behandlet for en rygmarvsskade efter at være blevet lammet i et israelsk luftangreb på en kirkegård i Jenin i november.
En talsmand for hospitalet sagde, at selvom hospitalet er blevet angrebet mange gange før, var det første gang, et attentat havde fundet sted på hospitalets område.
Den israelske besættelsesmagt har gjort det før – både at trænge ind på hospitaler og forklæde sig som civile. I Gaza er hospitaler blevet forvandlet til “dødszoner”. I 2015 invaderede undercover israelske specialstyrker et hospital i Hebron, arresterede en såret palæstinenser, dræbte hans fætter og truede hospitalspersonalet med våben. Nøjagtig samme koncept som i Jenin.
At israelske besættelsesstyrker kæmper undercover som civile palæstinensiske borgere er en metode, som ofte bliver benyttet. Der er intet nyt i dette.
Undercover-styrkerne er kendt i daglig tale som “mustara’bim“. Et arabisk ord, der betyder “dem, der bor blandt arabere”. I denne sammenhæng bruges det om israelske soldater, som forklæder sig som palæstinensere for at indsamle efterretninger eller udføre operationer.
Disse styrker modtager en speciel træning i en enhed, som blev oprettet tilbage i 1948. Styrkerne udgøres af soldater med jødisk-arabisk baggrund og optrænes i at tale med palæstinensisk arabisk accent og uddannes i palæstinensiske traditioner.
Disse styrker bruges både til indsamling af efterretninger og til målrettede likvideringer af palæstinensere, hvad enten det er om natten, mens de ligger i deres senge og sover, sidder på en cafe eller frisørsalon, eller de tanker benzin på deres bil. Eksemplerne er utallige.
Da jeg var i Palæstina i maj 2023, oplevede jeg selv i Jenin flygtningelejr, hvordan man i flygtningelejren forsøgte at forhindre disse angreb. På indfaldsveje ind i flygtningelejre var opsat de såkaldte “rytterknægte”, hvortil der var monteret gasflasker. Formålet var at forhindre, at civilklædte besættelsessoldater i almindelige civile biler uhindret kunne køre ind i flygtningelejren. Dertil havde modstandsbevægelsen udsat vagter, så de altid vidste, når ukendte personer forsøgte at komme ind i flygtningelejren.
Jeg viser nogle billeder fra maj 2023, som viser dette, og et klip, som viser israelske besættelsesstyrker i en massiv militær operation i begyndelsen af juni 2023, som kostede 10 palæstinensere livet.
At besættelsessoldater kæmper som civile er i åbenlys strid med krigens love, som klart skelner mellem “kombattanter” og “civile”.
Kombattanter er netop kendetegnede ved, at de er genkendelige, enten ved at bære deres våben åbenlyst eller i kraft af deres påklædning.
Ingen af disse to betingelser er opfyldt, hverken ved likvideringen på hospitalet i Jenin eller i det hele taget ved lignende aktioner. Derfor er likvideringen af de tre palæstinensere på hospitalet i Jenin en krigsforbrydelse.
Den vestlige imperialismes borgerpresse forsøger desperat at komme Israel til undsætning ved at hævde, at det kan have et legitimt militært formål af angribe et hospital, fordi de pågældende er medlem af en af de palæstinensiske modstandsbevægelser, som jo står på “terrorlisten”.
Alle modstandsbevægelser i Palæstina er sat på USA’s og EU’s terrorliste, fordi de kæmper imod en besættelsesmagt. Besættelsesmagten Israel er ikke sat på terrorlisten. På denne måde understøtter USA og EU den israelske besættelsesmagt og frarøver palæstinenserne deres legitime ret til at føre væbnet kamp imod en besættelsesmagt.
Dét er den vestlige imperialismens dobbeltstandard, hvor rettigheder gælder for nogle, men ikke for andre, præcist tilpasset imperialismens økonomiske og politiske interesser. Og den borgerlige presse orkestrerer kritikløst disse dobbeltstandarder.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
