Følg debatten om videnskaben som produktivkraft i IMM-gruppen på FB: https://www.facebook.com/groups/543236730385487
Produktivkræfternes udvikling i det 20. og 21. århundrede har gennemgået store forandringer. Finanskapitalens og monopolernes fulde dominans i økonomien skabte grundlaget for videnskaben som en produktivkraft.
Den teknisk-videnskabelige revolution gennemløber flere forskellige faser på et stadigt højere niveau. Det var først og fremmest opdagelsen af kvantemekanikken, som førte til gennembruddet for de nye teknologier.
Det stillede arbejderbevægelsen over for store udfordringer, fordi den i kraft af sin stilling måtte forsvare det materialistiske standpunkt. Bourgeoisiet monopol på nyhedsformidlingen betød imidlertid, at man var i stand til at forhindre en ægte debat om de filosofiske konsekvenser af de nye opdagelser.
Finanskapitalens dominans i imperialismen har fuldstændig ændret den måde, produktion og samfærdsel foregår på.
Resultatet var, at arbejderbevægelsen overtog de idealistiske fortolkninger af kvantemekanikken, og det gjaldt desværre også dele af den kommunistiske bevægelse.
Det kom klart til udtryk i formuleringen, “at alt er relativt!“
Finanskapitalens dominans i imperialismen har fuldstændig ændret den måde, produktion og samfærdsel foregår på.
Den er i dag spredt over hele verden og på alle kontinenter.
Den primære tendens i udviklingen er samfundsmæssiggørelsen af produktivkræfterne, under kapitalistiske, det vil sige det monopolistiske ejendomsforhold. Det betyder en uløselig modsætning, som hæmmer en rationel og fornuftig udnyttelse af de nye teknologier.
Disse modsætninger truer menneskehedens eksistens igennem et utal af kriser og krige, som bliver stadig værre.
Derfor må de nuværende samfundsforhold afløses af en højere type – socialismen – der modsvarer den generelle tendens i udviklingen.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.