DKU skriver i en udtalelse bragt i Arbejderen om angrebet på Venezuelas Kommunistiske Parti. Udtalelsen kritiserer med rette en alvorlig sag. Men løsningen er ikke at opgive solidariteten med Venezuelas Bolivarianske Revolution og kort og godt stemple regeringspartiet, Venezuelas Forenede Socialistiske Parti (PSUV), som et “reaktionært og antikommunistisk sammenrend”.
Det er forkert og fører til forkert politik.
Vi er nødt til at gå på to ben i denne sag – det gør Kommunistisk Parti, og vi mener, det er det rigtigste.
Vi støtter Venezuelas Kommunistiske Parti (PCV), og vi har taget afstand fra regeringspartiets angreb på det kommunistiske parti. Men samtidig vælger vi at fastholde solidaritet med den nuværende regerings kamp mod USA’s blokade og hele den ukonventionelle krig, som USA fører mod landet.
Det var en ulykkelig udvikling, da Venezuelas Kommunistiske Parti i 2018 brød alliancen med det regerende Socialistiske Enhedsparti (PSUV). De to partiers alliance var en kerne i Den Bolivarianske Revolution, som fra 1999 til 2014/15 havde skabt enorme fremskridt socialt, sundhedsmæssigt, uddannelsesmæssigt, kulturelt, boligmæssigt.
Med Hugo Chavez’s død i 2013 intensiverede imperialismen sine angreb, og der var mere end nogensinde brug for den stærke alliance mellem de to partier. Kommunisterne havde gennem årene fastholdt alliancen og præcist og dygtigt håndteret vanskelige situationer i samarbejdet med det politisk bredere PSUV, som også rummer opportunister og korrupte politikere. Når PSUV for eksempel i en provins opstillede en helt uacceptabel kandidat ved et guvernørvalg, så opstillede det kommunistiske parti her sin egen kandidat; men fastholdt den nationale alliance med PSUV.
Der er i denne tid brug for at samle kræfterne bredt i en antiimperialistisk og antifascistisk kamp.
Men kommunisterne opsagde alliancen ved valget i 2018/19 som konsekvens af, at PSUV-regeringen undlod at opfylde en række sociale og økonomiske aftaler med kommunisterne – for i stedet at give indrømmelser til højreoppositionen med det mål at få denne til at skrotte sin boykot af parlamentariske valg. På den måde søgte PSUV at styrke regeringens autoritet og legitimitet både nationalt og internationalt.
Det kommunistiske parti havde naturligvis ret til at tage denne beslutning. Situationen var alvorlig, men det handlede trods alt om en politisk-taktisk uenighed, og man kan beklage kommunisternes beslutning. Og man kan være uenig i den – som Kommunistisk Parti er – og gøre det til en del af solidariteten at presse på, for at parterne genopliver den livsvigtige nationale og antiimperialistiske alliance.
Den er vigtig for arbejderklassens og den venezuelanske befolknings kamp for en bedre nutid og fremtid, hvor dette lands store rigdomme kan komme befolkningen til gode.
Den er desuden enorm vigtig for den politiske udvikling i hele Latinamerika og Caribien.
Hvis det lykkes imperialismen med USA i spidsen at knække Venezuelas Bolivarianske Revolution og sætte den PSUV-ledede regering fra magten, vil det få meget negative konsekvenser for Cuba, hvis revolution er tæt forbundet med Venezuela. Hvis den bolivarianske regering mister den politiske magt, vil det være ødelæggende for det solidariske ALBA-samarbejde mellem 11 lande i regionen og for Petro-Caribe-energiprojektet, der er en hovednøgle i 14 landes energiforsyning. Hele den løfterige enhedsproces, som igen er i fremgang i Latinamerika og Caribien, vil lide et alvorligt tilbageslag. Og USA vil have vundet et slag i sin brutale og blodige kamp om globalt herredømme.
Der er i denne tid brug for at samle kræfterne bredt i en antiimperialistisk og antifascistisk kamp. Det er slet ikke altid harmonisk og kønt, og det er ofte fyldt med næsten ubærlige modsætninger. Situationen i Venezuela er et eksempel.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Konflikten stammer tilbage til Hugo Chavez´ tid som præsident i Venezuela. Han ønskede at kommunisterne skulle opløse deres parti.
Hvis Nicolas Maduro ikke er i stand til at vælge side mellem højre og venstre, så er DKU´ernes kritik fuldt berettiget.
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
