Hver eneste dag på godt og ondt står vi op for vores fællesskab ude på arbejdspladserne. Vi forsvarer vores fag, vores overenskomster og vores akkordsystem. Stolt bærer vi vores fagforenings logo, historie og omdømme. Vi tager de hårde snakke med de af vores kolleger, der modsat os endnu ikke har set nødvendigheden af at være fagligt organiseret. Med andre ord så er vi sammen med de andre faggrupper nerven i vores organisation.
Derfor er det også til stor utilfredshed, at vi i den seneste tid i medierne har måttet lægge øre til historier, som i den grad sætter os i et dårligt lys. I forvejen siger vi farvel til flere medlemmer, end vi formår at få med i vores ellers gode fællesskab.
Vi forlanger derfor, at der tages en seriøs debat, og de rette personer får det her afsluttet øjeblikkeligt.
Derfor må vi spørge, hvorfor er det, I bliver ved med jeres kammerateri, og hvorfor er det, I bliver ved med at bruge vores kontingentkroner på fratrædelser og hemmelige aftaler for så bagefter at ansætte de samme personer igen?
Hvordan tror I, at det bliver taget imod ude på arbejdspladserne?
Beslutninger af så skadelig karakter bliver vi alle konfronteret med.
Vi hverken kan eller vil stå på mål for de her tåbelige ansættelser, som vidner om fuldstændig mangel på dømmekraft i to lokalafdelinger. Vi vil slet ikke forsvare løgne, sexchikane og alle andre historier, der kommer i kølevandet af jeres handlinger den seneste tid.
Derfor bakker vi fuldt og helt op om vores næstformand Jonas Andersen, som i morgenradioen kritiserede 3F Storkøbenhavn og 3F Storebælts beslutning om at ansætte to tidligere ledelsespersoner, som vi med rette har sagt farvel til. Afdelingernes suverænitet forpligter også til, at man er sit ansvar voksent. Vi forlanger derfor, at der tages en seriøs debat, og de rette personer får det her afsluttet øjeblikkeligt.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.