Dem der siger, at sygeplejerskernes strejke har været forgæves, har ikke ret. Selvom socialdemokraterne i regeringen sammen med de borgerlige greb ind og forbød konflikten, vil den få stor betydning for lønforholdene på den del af det offentlige område, som er lavtlønnet, fordi der er flest kvinder i fagene.
Vi ved af erfaring, at resultaterne af en strejke ikke altid kommer lige med det samme.
I 1985 stemte arbejderne nej til et mæglingsforslag, og vi gik i strejke op til påske. Schlüters konservative regering greb ind, og selvom det nærmest udløste generalstrejke, stoppede konflikten inden pinse.
Men ved overenskomstforhandlingerne i 1987 blev arbejdstiden sat ned med en time om ugen i tre år, så vi i 1990 kom ned på 37 timers arbejdsuge.
Det var ikke sket uden strejken i 85.
I 1998 stemte arbejderne mæglingsforslaget ned, og arbejdet blev nedlagt. Efter en uge greb socialdemokraten Poul Nyrup Rasmussen ind og ophævede mæglingsforslaget til lov.
Hvilken politiker tør gå til valg på at fastholde et lønsystem, som forfordeler kvindefagene?
Men ved overenskomstforhandlingerne i 2020 fik vi forhandlet den sjette ferieuge igennem.
Det var ikke sket, hvis vi ikke havde taget kampen i 98.
Denne gang er det ikke de privatansatte, som kræver kortere arbejdstid, men en gruppe offentligt ansatte som har sat sig for at få rettet op på ulige lønforhold i kvindefagene.
Det havde været bedre, hvis pædagoger, sosu’er og andre grupper havde kæmpet sammen med sygeplejerskerne, men den stærke vilje og sammenholdet har gjort, at konflikten én gang for alle har sat fokus på hovedproblemet:
Tjenestemandsdirektivet fra 1969 er fra en tid, hvor man gik ud fra, at manden var hovedforsørger, og kvindens indtægt var supplement.
Det var forkert dengang – men det skriger til himlen i vore dage, hvor vi er kommet så meget længere med lige rettigheder – og pligter – for mænd og kvinder.
Hvilken politiker tør gå til valg på at fastholde et lønsystem, som forfordeler kvindefagene?
Enhedslisten har foreslået, at der afsættes penge til at rette op på skævhederne i løbet af den kommende overenskomstperiode. Det er der ikke flertal for lige nu, men den stærke og farverige strejke har én gang for alle flyttet befolkningens syn på – og viden om – lønforholdene i den offentlige sektor.
Det skal nok komme, lige som alt det andet vi har kæmpet os til ved sammenhold og beslutsomhed.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
