Den 21. september 2021
I dag er der en god anledning til at slå et slag for freden. Hvert år, siden FN’s generalforsamling i 1981 indstiftede dagen i 1981, bliver den internationale FN-dag for fred markeret 21. september. Ud over en opfordring til markere visionen om fred i mindst 24 timer, hvor vold bliver afløst af våbenhvile, opfordrer FN til fredspolitiske initiativer på dagen.
Årsdagen i år er den første, efter FN’s traktat med forbud mod atomvåben trådte i kraft 22. januar, og en god anledning til at markere en dansk tilslutning til det vigtige fredspolitiske initiativ og dermed fra regeringen udmelde et overordnet element i regeringens længe bebudede nye udenrigs- og sikkerhedspolitik baseret på socialdemokratiske værdier.
Faren for atomkrig ved et uheld eller som en bevidst fjendtlig handling er i dag større end under Den kolde Krig. Rusland, USA, Storbritannien, Frankrig, Kina, Indien, Pakistan, Israel og Nordkorea råder over flere end 13.000 atomsprængladninger – nok til at ødelægge alle større byer og gøre kloden ubeboelig ved radioaktiv stråling.
I juli 2017 vedtog 122 lande – to tredjedele af FN’s medlemslande – en ny FN-traktat om forbud mod atomvåben som en reaktion på, at ikke-spredningsaftalen fra 1970 har været frosset fast i årtier, alt imens at atommagterne har udviklet og oprustet deres arsenaler af atomvåben. FN-traktaten forbyder udvikling, test, afprøvning, produktion, lagring, overførsel, brug eller trussel om brug af atomvåben og udfylder dermed et stort hul i Folkeretten.
Et forbud mod atomvåben bør få højeste prioritet i en dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik baseret på socialdemokratiske værdier.
Siden vedtagelsen af traktatteksten i juli 2017 har 55 lande underskrevet og ratificeret traktaten, især en række mindre tredjeverdenslande. Det afspejler, at ønsket om nedrustning og forbud mod atomvåben i høj grad er “et råb fra Syd” mod de ni atomvåbenbesiddende lande, som sammen med blandt andre NATO-landene udmærkede sig ved deres fravær under såvel forhandling som vedtagelse af traktatteksten.
Da traktaten trådte i kraft 22. januar i år, var det derfor ikke alene historisk, men tillige et fremskridt for det globale demokrati i FN-regi og et nødvendigt paradigmeskifte i synet på atomvåben, som fremover nu ikke blot er moralsk uønskede, men direkte forbudt.
Medvirkende til, at det lykkedes, må i høj grad tilskrives International Campaign to Abolish Nuclear Weapons (ICAN), som i 2017 lidt overraskende blev tildelt Nobels fredspris. Da havde kun tre lande ratificeret. Siden Den kolde Krigs ophør – og især terrorangrebet 11. september 2001 – er atomvåben ellers igen blevet fortrængt fra den aktuelle politiske dagsorden.
Især i Danmark har traktaten været omgivet af en larmende tavshed selvom Danmark tidligere aktivt har støttet aftaler om forbud mod andre masseødelæggelsesvåben. Tavsheden må overvejende tilskrives, at Løkke-regeringen i 2017 efter amerikansk pres gennem NATO boykottede forhandlingerne omkring traktaten.
Regeringsskiftet i 2019 har endnu ikke medført en ændret formuleret udenrigs- og sikkerhedspolitik trods udmeldinger fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S) om at basere udenrigspolitikken på socialdemokratiske værdier.
Forståelsespapiret mellem Enhedslisten, Radikale Venstre, SF og Socialdemokratiet fra juni 2019 kunne have markeret, at Danmark vil fremme nedrustning af atomvåben ved at tilslutte sig og ratificere FN’s traktat om forbud mod atomvåben, men intet tyder på, at spørgsmålet blev rejst under forhandlingerne.
Tavsheden og fraværet af praktisk taget al debat om atomvåben blev imidlertid brudt tidligere i år, da Folketinget for første gang i 19 år diskuterede, om Danmark skulle tilslutte sig FN-traktaten. Forespørgselsdebatten fandt sted 22. januar 2021, på dagen hvor FN’s forbudstraktat trådte i kraft.
Op til folketingsdebatten dokumenterede en opinionsmåling gennemført af YouGov for ICAN, at den årelange, brede modstand mod atomvåben fortsat er udtalt i den danske befolkning. Selvom traktaten ikke har fået større opmærksomhed, svarede ikke mindre end 92 procent – af de der har taget stilling – nemlig ja til, at Danmark skal tilsluttes FN’s traktat med forbud mod atomvåben, mens 8 procent sagde nej. De i alt 1008 adspurgte fordelte sig på 78 procent ja, 7 procent nej og 16 procent ved ikke.
Regeringen afviste under forespørgselsdebatten, at Danmark – trods den overvældende stemning for dansk tilslutning i opinionsmålingen – skal tilslutte sig traktaten, fordi den angiveligt ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod vil modarbejde regeringens målsætning om atomafrustning inden for ikke-spredningsaftalen, og fordi traktaten var i strid med dansk medlemskab af NATO.
Under et opfølgende åbent samråd i Udenrigsudvalget 26. juni, hvor udenrigsminister Jeppe Kofod erklærede sig enig i, at der ikke er juridiske forhindringer i Atlantpagten for, at NATO-lande kan gå med i den ny traktat, fremhævede tilhængerne, at FN’s forbudstraktat supplerer og understøtter ikke-spredningsaftalen.
Derfor er spørgsmålet, om dansk ratifikation af FN’s traktat om forbud mod atomvåben nu alene et politisk og ikke et juridisk spørgsmål.
Den internationale FN-fredsdag vil være en god anledning for Jeppe Kofod til at melde ud, at Danmark stiller sig positiv over for FN’s forbudstraktat mod atomvåben. Det vil være et vigtigt første skridt i en dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik baseret på de socialdemokratiske værdier, som i 1957 udmøntede sig i socialdemokratisk modstand mod atomvåben på dansk grund og i 1964 – under indtryk af Kampagnen mod Atomvåben – i en klar socialdemokratisk valgparole om et generelt nej til atomvåben samt i 1980’erne i dansk modstand mod USA’s atommissilstrategi.
Et forbud mod atomvåben bør få højeste prioritet i en dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik baseret på socialdemokratiske værdier.
Forbudstraktaten giver mulighed for, at FN’s medlemslande kan følge udrulningen af traktaten ved at deltage som observatører. Det bør Danmark gøre, når landene bag FN’s forbudstraktat mod atomvåben mødes i Wien i marts 2022.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Hvis Atomvåben skal afskaffes, skal dem, der har spredt Toyota coronavirus stoppes 100% först. Ellers bliver jordens befolkning blot slået ihjel af virus af den ene eller anden konstruerede slags. Og ikke af Atomvåben.
https://www.bing.com/videos/search?q=ramstein%20demonstration&&FORM=VDVVXX
Log ind for at svareHvis Atomvåben skal afskaffes, skal dem, der har spredt Toyota coronavirus stoppes 100% först. Ellers bliver jordens befolkning blot slået ihjel af virus af den ene eller anden konstruerede slags. Og ikke af Atomvåben.
https://www.bing.com/videos/search?q=ramstein%20demonstration&&FORM=VDVVXX
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
