STARK bryder sympatikonflikt
Kilde til vedvarende, bæredygtig undren: Flere “grønne” partier vil sende endnu flere våben til Ukraine. Dialogen, diplomatiet og freden har trange kår i disse tider. Flere våben – ingen forslag til varig, retfærdig fred; ingen løsninger på Donbass, ingen ideer om en ny sikkerhedsarkitektur i Europa. Alle udfordringer tænkes løst gennem flere våben.
Hverken kugler, missiler, raketter, bomber eller granater, uanset hvor store og imponerende de end er, kan løse miljø- og klimasituationen – eller flygtningestrømmene. USA’s militær, som Danmark er en del af, bruger cirka 395.000 tønder olie om dagen, hvilket gør dem til verdens største forbruger af olie. Lægger man så underleverandører, våbenfabrikkerne med videre til, bliver det tæt på en million tønder om dagen. Det er Danmark en del af gennem NATO-pagten. Ser man på vores CO2 forbrug, så svarer det til 141 millioner tons CO2. Det svarer til mere en 60 procent af, hvad alle lande i hele verden bruger tilsammen.
NATO’s krig i Afghanistan må betragtes som et veritabelt skræmmebillede. Krigen i Afghanistan anslås at have kostet omkring 175.000 menneskeliv siden 2001. Blandt dem er mindst 47.000 civile, ifølge Watson Institute ved Brown University i USA. Der er 38,3 millioner mennesker i Afghanistan.
Verden har ikke brug for krig! Kloden har brug for fred! Vi skal ikke udrydde de fattige! Vi skal udrydde fattigdommen.
De fattige betaler med liv og lemmer også i Ukraine. Den gennemsnitlige indkomst for befolkningen i Ukraine i 2020 udgjorde 6113 hryvnia om måneden, den gennemsnitlige månedlige løn – 11591 hryvnia. Den gennemsnitlige pension per 1. oktober 2021 er UAH 3.916. Den samlede indkomst for befolkningen i Ukraine i 2020 beløb sig til 4,0 billioner hryvnia. Andelen af befolkningen med indkomster under det officielle eksistensniveau er 23 procent. Der bor 44,13 millioner mennesker i Ukraine. 8 millioner er russere – eller 17,3 procent af befolkningen.
Indkomst for befolkningen i Storbritannien. Antallet af mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen, er her mere end fordoblet på ti år. På dette område har Storbritannien overhalet USA. Ifølge undersøgelsen Poverty and Social Exclusion (PSE): 33 procent af alle britiske familier lever under fattigdomsgrænsen – det vil sige, de “kan ikke købe tre eller flere væsentlige ting” – mad, tøj til sig selv og deres børn, kan ikke betale for varme og forsikring til deres lejlighed. Undersøgelsen viste, at der i 2020 var 5 millioner fattige børn i Storbritannien. Der er 67,22 millioner indbyggere i Storbritannien.
I Guds eget land lever 40 millioner borgere i fattigdom. Det estimeres, at en fjerdedel af alle verdens milliardærer er amerikanske statsborgere. Samtidig estimeres det, at ud af USA’s 325 millioner indbyggere lever 40 millioner i fattigdom. For første gang nogensinde overstiger USA’s statsgæld 30 billioner dollars (30.000 milliarder dollars).
Kan man blæse og have mel i munden samtidig? Den økonomiske krise i Rusland skubber stadigt flere ned under fattigdomsgrænsen. Antallet af fattige er nu over 22 millioner – det højeste antal i mere end et årti. Med 17.075.200 kvadratkilometer er Rusland arealmæssigt det største land i verden, der dækker mere end en ottendedel af Jordens beboede landområde, og har den niende største befolkning med over 144 millioner indbyggere i slutningen af marts 2016.
EU deltager aktivt i krigen i Ukraine. EU er på vej ind i en recession, der vil koste den enkelte arbejder dyrt: Faldende lønninger, stigende arbejdsløshed, dalende velfærd, regninger der ikke kan betales, tab af bolig med videre.
Den seneste opgørelse over fattige i EU siger, at der i samtlige 27 medlemslande er 117 millioner, som lever i risiko for fattigdom. Der bor i dag 447,7 millioner mennesker i EU. I hele Europa bor der 746,4 millioner. Der er 47 lande i Europa.
Verden har ikke brug for krig! Kloden har brug for fred! Vi skal ikke udrydde de fattige! Vi skal udrydde fattigdommen; denne øvelse kræver fredelig sameksistens, gode naboskaber, retfærdig fordeling af goder og et åbent univers fyldt med muligheder for suveræne stater og den enkelte borger. Vi søger ikke begrænsninger! Vi søger nye muligheder med en tilværelse i et kollektiv af gode naboskaber. Vi siger nej til krig, nej til det overstatslige EU og ja til fred og selvstændighed og fornuftigt, internationalt samarbejde i en multipolær verden.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
