Udtalelse
Kære alle jer, som går med på mini-march mod atomvåben, oprustning og militarisering.
Det her er skridt, der tæller! De tæller for en anden dagsorden, for en fremtid fri for krig!
Jeg vil gerne bruge min tid ved mikrofonen til at tale om militarisering. For det ligger mig rigtig meget på sinde, og jeg ved, at de næste talere på bedste vis vil tage sig af det, som jeg så kommer til at mangle.
Militarisering, kære venner af fredsommelighed. Militarisering er virkelig noget, som vi skal være på tæerne overfor. Militarisering af samfundet, af økonomien og ikke mindst af os som mennesker – af vores hjerner og vores hjerter. Militarisering svæver lidt som et “fluffy” begreb, der nok mest drejer sig om, at der skal investeres nogle penge i at følge med rent militært.
Men det stikker langt, langt dybere. Det er en integreret del af ”systemet”. Og undskyld mig, at ”systemet” også lyder temmelig “fluffy”. Men med systemet mener jeg det helt grundlæggende mantra, som får lov at styre under kapitalismen, nemlig vækst. Den altafgørende vækst.
Vi skal vækste, vækste og atter vækste, for ifølge det her systems grundlov så vælger vi mellem at vækste eller dø. Men når alle magter bekender sig til vækstmantraet, og de vækster sig større og større, så må deres vækstzoner jo uvægerligt støde sammen på et tidspunkt, og så er den enes vækst den andens død. Der er ligesom ikke noget valg her, så længe vækstsystemet er verdens grundlov.
Militarisering … er kurs mod krig – men vi – vil ha’ – en fremtid fri for krig – en fremtid fri for krig – en fremtid fri for krig!
Krigen i Ukraine er et eksempel på, at vækstzoner er ramlet sammen – på begge sider forsøger man at vækste sig ud af lurende dybe kriser, og den enes vækst kan blive den andens død.
Det er måske det “håb”, der driver værket for USA og NATO, når de bliver ved med at pumpe våben ind i krigen? NATO har jo 17 gange så mange våben som russerne. Er det mon nu, de satser på at knække Rusland? Der var engang en klog fyr, der sagde, at krig er fortsættelse af politikken, bare med andre midler … Lenin, hed han … og det er jo lige, hvad det er, vi ser.
Her er det, at militariseringen bliver en helt integreret del af vækstsystemet, for ingen af systemets magter kan acceptere at blive stoppet i sin vækst. Det betyder jo undergang. Og derfor er alle i vækstsystemets elite parat til krig. Derfor bevæbner de sig til tænderne, og derfor har de brug for, at vores samfund, vores økonomi og vi mennesker er omstillingsparate – helt klar til omfordeling af ressourcerne og helt klar til ommøblering og afmontering af menneskelige værdier.
Er vi klar til det? Er vi omstillingsparate, og er vi klar til at støtte op om vækstelitens krige?! Er vi klar til at give afkald på indsatser for klima, miljø og grøn omstilling? Er vi klar til at give afkald på indsatser for velfærd og livsvilkår eller på indsatserne for at fjerne de kæmpe uligheder, der er lokalt og globalt?
Er vi klar til at droppe indsatser for fredelig sameksistens og solidaritet? Eller er vi klar til at se dyrebar forskning i konfliktløsning og sund menneskelig udvikling blive erstattet af forskning i mere effektive krigsmaskiner og nye og bedre dræberteknikker?
Nej, vel – dér er vi absolut ikke omstillingsparate, for hvad er gevinsten? Ja, det er oprustning og våbenkapløb, konfliktvillighed, nye styrkeprøver og i sidste ende krig – vækstelitens krig, som aldrig er i almindelige menneskers interesse – som i aldrig aldrig! Så vi siger pænt nej tak!
På FN’s Generalforsamling i september var der 66 nationer, der stod samlet om en indtrængende appel om at stoppe krigshandlingerne i Ukraine.
Så er der jo lige det problem, at krigsmodstand slet ikke passer ind i planen – altså systemets kapløb om at være stærkest, næste gang vækstzonerne støder sammen. Så i årtier er vores hjerner og hjerter blevet bestormet med propaganda og manipulation i alle tænkelige former. For der skal i den grad pustes til krigerånden – til den kamplystne viking i os alle.
Der pustes voldsomt til frygt. Der skabes fordrejede fjendebilleder uden nuancer og fyldt med fordomme. Der pustes til racisme og fremmedhad og til chauvinistisk selvopfattelse – til fornemmelsen af herrefolkets ret til at stå på andres skuldre. Vi skal se fjender overalt, og vi skal tage konsekvensen og sige ja til oprustning og militarisering. Har propagandamaskinen så virket? Ja, i den grad!
Den er desværre lykkedes alt for godt. Og det er gift for vores klarsyn! Vi bliver gjort blinde for det, der for alvor skal passes på og kæmpes for. Der er en grund til, at vi ikke er tusinder på gaden i dag. Her i det lille lune smørhul i Danmark. Så vi må gå meget mere i flæsket på deres propaganda, og så skal vi handle nu mod oprustningen til krig! Og vi skal slå os sammen, så vi fylder noget mere, og så vi kan ses og høres!
Vi kunne måske starte med at sætte kraftige spørgsmålstegn ved, hvad der er ved at ske med Esbjerg Havn og Køge Havn eller med Skrydstrup. For ifølge planen for militarisering skal de udbygges til militære knudepunkter for USA og NATO. Og hvem ved: måske springbrættet til USA-baser i Danmark. Og det skal bare stoppes!
Ude i verden er der heldigvis masser af håb at hente for os krigsmodstandere, for hør her en nyhed, der sjovt nok ikke er nået frem til de danske medier: På FN’s Generalforsamling i september var der 66 nationer, der stod samlet om en indtrængende appel om at stoppe krigshandlingerne i Ukraine. Stop den væbnede konflikt, siger de. I stedet skal der satses på at afslutte krigen gennem diplomati, forståelse af konflikten og fredelige løsninger.
De 66 nationer repræsenterer en tredjedel af verdens befolkning … hver tredje borger i verden, venner! De efterspørger massivt noget helt andet end flere våben og sanktioner. En stærk og skelsættende begivenhed med lande fra det globale syd i front … Kun fem europæiske lande tilsluttede sig opfordringen – Malta, San Marino, Vatikanet, Ungarn og Portugal.
Sjovt nok så syntes de danske medier ikke, at det var særligt vigtigt at sprede dette håbefulde budskab om en stærk vilje til fred gennem diplomati. Tværtimod så hepper medierne videre på våben, våben og endnu flere våben til Ukraine, og der bliver talt uendeligt lidt om diplomati, konfliktudredning og fredsforhandlinger. Og hvis man ikke lige falder over denne fantastiske nyhed på nettet, så kan man jo trisse apatisk videre i sorg over, at det i medierne lyder som om, der er total global krigsbegejstring.
Men, kære venner af fred og en fremtid fri for krig, lad os gå vores march i solidaritet med dén tredjedel af klodens befolkning, der har vendt sig mod krigen og kræver fred og forhandling. Og allervigtigst: Vi skal bygge videre på den her platform for en samlet modstand mod krigsmaskineriet!
Det her er skridt på vejen – skridt der tæller!
Er I med på et kampråb? Militarisering … er kurs mod krig – men vi – vil ha’ – en fremtid fri for krig – en fremtid fri for krig – en fremtid fri for krig!
Tak for ordet og go’ march!
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
