Dyrt at sagsøge staten
Krisen i og omkring Ukraine samt Ruslands og USA’s militære optrapning har med Ruslands invasion af Ukraine igen skabt krig i Europa. Den folkeretsstridige invasion er blevet bredt fordømt. Men det er ikke nok. Der må skabes en bred, folkelig, landsdækkende fredsbevægelse. Alt må sættes ind på, at krigen ikke eskalerer yderligere. Ruslands præsident Vladimir Putin truer med brug af atomvåben.
Rusland har op til invasionen gennemført militærøvelser med atommissiler overvåget af Putin. Både Rusland og USA har igangsat en oprustningsspiral. USA vil oprette udenlandske militære baser – blandt andet i Danmark – uden at ville fortælle om de også omfatter atomvåben.
I stedet for yderligere militæroprustning bør Danmark fremme et globalt forbud mod atomvåben for at undgå, at invasionen og krigsoprustningen fører til en altødelæggende atomkrig. Det kan bedst ske ved aktivt at arbejde for fremme af FN’s traktat om forbud mod atomvåben.
Herhjemme har Forbyd Atomvåben – ICAN i Danmark i de seneste par år fungeret som et netværk for fredsbevægelsens stigende fokusering på FN’s forbudstraktat. ICAN er forkortelsen for International Campaign to Abolish Nuclear Weapons, som i 2017 lidt overraskende blev tildelt Nobels fredspris. Da havde kun tre lande ratificeret.
Selvom atomvåben ikke har fået megen opmærksomhed … er modstanden mod atomvåben i Danmark fortsat udtalt.
ICAN har som international fredsorganisation formået at mobilisere græsrødder, politiske partier, fagbevægelser, kirkelige kredse og mange andre globalt i et fælles pres på verdens stater for med 50 ratificerende lande at sikre traktatens ikrafttræden for godt et år siden, som ifølge ICAN var “en historisk milepæl i kampen for en atomvåbenfri verden”.
I dag har ni lande atomvåben. De råder ifølge det svenske fredsforskningsinstitut Sipri over 13.000 atomsprængladninger. Det er nok til at ødelægge alle større byer og gøre kloden ubeboelig ved radioaktiv stråling.
Trods underminering af internationale konventioner i kølvandet på terrorangrebet 11. september 2001 vedtog 122 lande – to tredjedele af FN’s medlemslande – 7. juli 2017 en ny FN-traktat om forbud mod atomvåben. Traktaten trådte i kraft 22. januar sidste år.
Aftalen forbyder udvikling, test, produktion, lagring, overførsel, brug eller trussel om brug af atomvåben. Atomvåben er med aftalen det sidste masseødelæggelsesvåben, der nu er blevet omfattet af et internationalt absolut forbud. Siden vedtagelsen af traktaten i juli 2017 har 59 lande indtil nu underskrevet og ratificeret traktaten, der nu er en del af folkeretten.
Faren for atomkrig er større end under Den Kolde Krig
Siden Den Kolde Krigs ophør og især terrorangrebet 11. september 2001 er atomvåben blevet fortrængt fra den aktuelle politiske dagsorden i Danmark. Selvom antallet af atombomber er faldet, mener sikkerhedseksperter, at faren for atomkrig ved et uheld eller som en bevidst fjendtlig handling i dag er større end under Den Kolde Krig.
Med de seneste ugers eskalation af Ukraine-konflikten, som foreløbig er kulmineret med den russiske invasion af og krig i Ukraine, er faren for, at krigshandlingerne spreder sig og ultimativt kan føre til en atomkrig, vokset faretruende.
Selvom atomvåben ikke har fået megen opmærksomhed de seneste par årtier, er modstanden mod atomvåben i Danmark fortsat udtalt. I en opinionsmåling gennemført af YouGov sidste år svarede 92 procent af dem, der har taget stilling, ja til, at Danmark skal tilslutte sig FN’s traktat med forbud mod atomvåben, mens 8 procent sagde nej. Alle de 1008 adspurgte fordeler sig med 78 procent ja, 7 procent nej og 16 procent ved ikke.
Trods folkestemningen har den danske regering hidtil afvist, at Danmark skal tilslutte sig traktaten, fordi den angiveligt vil modarbejde regeringens målsætning om atomafrustning inden for ikke-spredningsaftalen NPT.
Men argumentet holder ikke: Forbudstraktaten supplerer og understøtter tværtimod ikke-spredningsaftalen. FN’s traktat om forbud mod atomvåben er en reaktion på, at ikke-spredningsaftalen fra 1970 har været frosset fast i årtier, alt imens atommagterne har udviklet og oprustet deres arsenaler af atomvåben.
Desuden begrundes afvisningen af forbudstraktaten med Danmarks medlemskab af NATO. På et åbent samråd i Udenrigsudvalget i juni erklærede udenrigsminister Jeppe Kofod (S) sig dog enig i, at der ikke er juridiske forhindringer i Atlantpagten for, at NATO-lande kan gå med i den nye traktat. Han mente dog, at det ville mudre dansk ‘alliance-solidaritet‘.
Ruslands invasion af Ukraine og faren for en eskalerende international konflikt aktualiserer spørgsmålet om dansk ratifikation af FN’s traktat om forbud mod atomvåben.
FN-forbundet har netop henvendt sig til regeringen og Folketinget om at følge opfordringen fra FN’s generalsekretær António Guterres til snarest at tage skridt til at ratificere FN’s traktat om forbud mod atomvåben og deltage som observatør i FN-konferencen i Wien, hvor landene bag skal diskutere udrulningen af FN’s forbudstraktat mod atomvåben.
Burde være en fælles dansk mærkesag
Både den nye norske og den nye tyske koalitionsregering har i deres respektive regeringsgrundlag slået fast, at de begge – som de første NATO-lande – vil deltage som observatører, når landene bag FN’s forbudstraktat mod atomvåben mødes i Wien. Også Sverige og Finland vil deltage.
Udenrigsminister Jeppe Kofod bebudede kort efter sin tiltræden, at regeringen ville fremlægge en ny dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik baseret på socialdemokratiske værdier. Men både den danske modstand mod atomvåben og den nordiske samhørighed i udenrigspolitik samt den traditionelle opbakning til FN, der traditionelt er blevet understreget af Socialdemokratiet, er markant nedtonet i den netop fremlagte strategi.
Danmarks kandidatur til en plads i FN’s Sikkerhedsråd burde ellers tale for en aktiv dansk opbakning til FN-traktaten om forbud mod atomvåben, der netop vil kunne kvalificere Danmark til en plads. Man må håbe, at Jeppe Kofod vil bruge henvendelsen fra FN-forbundet til at melde ud, at Danmark i lighed med sine naboer vil deltage på konferencen i Wien om FN’s traktat om forbud mod atomvåben.
Nedrustning og forbud mod atomvåben er de bedste svar på den voksende trussel om, at Ruslands invasion i Ukraine ultimativt kan medføre en atomkrig. Det er ikke alene socialdemokratiske værdier, et forbud mod atomvåben burde være en fælles dansk mærkesag for både regeringen, støttepartierne og oppositionen.
Når den begyndende fredsbevægelse på lørdag (i dag, red.) kalder til demonstrationer landet over i i hvert fald foreløbig fem byer, bør der i paroler og taler sættes fokus på FN-forbuddet mod atomvåben. Forbud mod atomvåben bør gøres til et bredt folkeligt krav som modsvar til krig og oprustning.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
