Inden for de senere år er der jo sket det forfærdelige, at hele fem medarbejdere inden for psykiatrien er blevet dræbt af farligt udadreagerende patienter.
I den hensigt at sætte en stopper for den slags har man så oprettet 150 nye “særlige sengepladser” med henblik på nævnte kategori af farlige patienter. Men langt de fleste af disse særlige sengepladser har vist sig at stå ubenyttet hen, og initiativet har desværre vist sig at være lig med spild af flere hundrede millioner kroner.
… på den anden side skal indlæggelsen bero på samtykke …
I TV Avisens indslag om problemet her forleden, virkede det da også som om, at DR’s sundhedsanalytiker Anders Heissel havde en helt afgørende pointe: På den ene side skal de pågældende patienter til disse særlige sengepladser være farligt udadreagerende, på den anden side skal indlæggelsen bero på samtykke; hvortil Anders Heissel bemærkede, at de to ting kan udelukke hinanden.
Jamen det har han jo så evig ret i. For når en psykiatrisk patient er så syg, at vedkommende er farlig, så vil patienten normalt mangle sygdomserkendelse og stejlt afvise enhver tanke om indlæggelse og behandling.
Man må derfor spørge, om dette med særlige sengepladser til denne kategori af patienter kan give nogen mening, hvis der ikke alt overvejende bliver tale om ekstra pladser på lukkede afdelinger, hvortil overførsel om nødvendigt kan ske ved tvang? Ligesom der måske desuden kunne gøres noget mere for at opdage de farlige blandt patienterne på et tidligere tidspunkt i forløbet?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.