Ikke dømt for chikane
FN’s Menneskerettighedskomité har den 18. maj 2023 fordømt Spanien for at have krænket den catalanske præsident Carles Puigdemonts politiske rettigheder, da landet suspenderede ham som parlamentsmedlem i 2018.
Den 1. oktober 2017 havde Puigdemonts regering afholdt en folkeafstemning om selvbestemmelse for Catalonien, som blev mødt med et angreb på vælgerne af 10.000 spanske politifolk. På trods af aggressionen blev folkeafstemningen afholdt og fik et resultat, der på baggrund af den spanske regerings afvisning af at forhandle fik det catalanske parlament til at erklære uafhængighed, men befolkningen blev ikke opfordret til at forsvare den for at undgå et blodbad.
Den spanske regering reagerede ved ulovligt at afsætte den catalanske regering og udskrive valg. De uafhængighedsvenlige partier vandt, og det catalanske parlament besluttede at indsætte Puigdemont, som var i eksil i Belgien for at undgå at blive uretfærdigt fængslet, ligesom andre medlemmer af hans regering. Men det spanske retsvæsen forhindrede hans telematiske indsættelse og suspenderede Puigdemont og andre deputerede.
Udvalget giver Spanien 180 dage til at træffe de nødvendige foranstaltninger og udbrede dommen.
I FN’s afgørelse fordømmes Spanien for at have krænket Puigdemonts ret til at udøve sit hverv som politisk repræsentant, hvilket er “essensen af en demokratisk regering”, og for at have krænket retten for de borgere, der har stemt på ham. For ikke at ydmyge Spanien ønskede dommen at give Spanien ret på et enkelt punkt og fordømte ikke Spaniens krav om, at Puigdemont skulle være til stede ved indsættelsen.
Det er rigtigt, at der ikke er nogen ret til at blive indsat telematisk, men det var den løsning, som det catalanske parlament havde fundet på baggrund af beviserne for, at han ville blive uretfærdigt fængslet, hvis han vendte tilbage til Barcelona, hvilket dommen også anerkender.
Udvalget giver Spanien 180 dage til at træffe de nødvendige foranstaltninger og udbrede dommen. I øjeblikket har vi kunnet konstatere, at den spanske presse skjulte nyheden, og at vicepræsident Nadia Calviño fra den spanske regering har været hurtig til at lyve og forsikret, at dommen kræver, at Puigdemont skal vende tilbage for at blive dømt af det spanske retssystem.
Netop den 31. januar 2023 fastslog EU-domstolen, at en anmodning om udlevering af en eksileret person kan afvises, hvis den eftersøgte tilhører en “objektivt identificerbar gruppe” af personer, hvis rettigheder risikerer at blive krænket. Dette baner vejen for de afgørelser fra EU-domstolen, der skal offentliggøres inden længe, og som højst sandsynligt vil konkludere, at det spanske retsvæsen har et systemisk svigt med hensyn til den “objektivt identificerbare gruppe” af catalanske uafhængighedstilhængere.
På trods af at EU’s politiske magt ser den anden vej, afslører EU’s retsvæsen, at Spaniens antidemokratiske tilgang til Catalonien-problemet er helt uværdig for EU. Spanien har sendt politiet ud for at undertrykke fredelige vælgere, misbruger retsvæsenet ved at suspendere deputerede og forhindre en fri debat i Cataloniens parlament, klassificerer ikkevoldelige protester som oprør og terrorisme, fængsler fredelige politikere og aktivister, opfinder beskyldninger gennem hemmelige politigrupper, der udfører ulovlige aktiviteter (“Operation Catalonien”-sagen), udspionerer ulovligt politikere, aktivister og advokater med Pegasus (“Catalan Gate”-sagen), dehumaniserer uafhængighedstilhængere ved at bruge medierne som propagandaværktøj …
Den europæiske politiske magt foreslår, at vi løser denne konflikt ved at forhandle med Spanien, men hvis disse mennesker blev udsat for de overgreb, de påfører os, ville de forstå, at der ikke er noget grundlag for fair play, der ville tillade reelle forhandlinger.
Denne misbrugspraksis stammer fra den dårlige tro, der har været indgroet i Spanien siden dets moderne dannelse (i 1714), da det valgte at fjerne Catalonien politisk og ethvert træk af differentieret identitet med det ene formål at holde det underlagt og dræne det økonomisk.
Det er grunden til, at militærmanden Baldomero Espartero i 1847, efter at have bombet Barcelona for at nedkæmpe et oprør, erklærede: “For Spaniens bedste er det nødvendigt at bombe Barcelona hvert 50. år”, hvilket er sket med jævne mellemrum. Det er ikke et konjunkturelt problem, det er et problem af oprindelse. Det er derfor, vi ønsker vores frihed, og vi vil få den med eller uden EU’s hjælp.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
