Dette indlæg er sendt til en lang række partier og organisationer
Klodens fragmentering i uafhængige konkurrerende lande forhindrer menneskehedens overlevelse. En overnational globalt forpligtende miljø- og naturbeskyttelseslov og gensidig magt til dens gennemførelse haster.
Vi mangler en konkret af alle let forståelig hypotese for den nødvendighed. Her et forslag:
Vi er en ligeværdig menneskehed. Det er derfor dit barn, som i vedhæftede ligger der og lider. Det er også mit, og det accepterer jeg ikke. Solidaritet og en fællesskabets og livets ånd over for vores nærmeste tillod menneskets art at erobre verden. I større grupper udvikledes menneskeheden ved sociale normer, opfindelser, filosofiske forståelser, åndelighed og religioner.
Som 78-årig har jeg ikke mange år at miste, men verdens og mine egne børne- og oldebørn kan miste mange af deres ved fødslen forventede leveår.
Netop åndelighed er en oprindelig del af menneskets forståelse af eksistens, liv og død. Religioner samlede nogle ellers splittede befolkninger omkring en fælles tro. Desværre udviklede disse også tilhørende og indbyrdes stridende hierarkier og befolkninger uanset om tro på en gudelighed eller ej.
Humanistiske værdier kan findes og styrkes fra de fleste religioners, samfunds og landes oprindelse. Klodens opdeling i lande samlede befolkninger om nationale interesser, som siden bekæmpede andre landes, som var de hver især mere berettigede end andre.
Det lykkedes ingen gruppe at blive mere berettiget end andre, men kampen fortsætter i en overforbrugende verden. Derfor er nu en overnational myndighed vores eneste redning. Umulig for menneskets natur mener de fleste, endda uden at have formuleret nogen forslag. Nationale demokratier udmønter desværre deres vælgerflertals til dels tilladt påtvungne mest selvisk umenneskelige egenskaber.
Efter mange overvejelser og symboliseret ved det vedhæftede billede erkender jeg, at mit eget ansvar ikke kan delegeres til nogen eksisterende myndighed med tilstrækkelig magt til at sætte nødvendige grænser for globalt menneskeligt, naturs og levekårs selvmord. I kender og fortrænger citatet! Hvordan tør I se en tiltagende fællesansvarlig befolkning og jeres egne børn i øjnene.
Start den nødvendige redningsproces ved at udarbejde de nødvendige forslag til global grundlov med magt til klodens redning. Som 78-årig har jeg ikke mange år at miste, men verdens og mine egne børne- og oldebørn kan miste mange af deres ved fødslen forventede leveår. Hvordan skal jeg bruge mine sidste?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.