En væbnet afkolonisering
Som samfund overlader vi ikke vores børn til hvem som helst. Det kræver uddannelse at forme livsstærke, kreative og velfungerende børn og unge. Så kære regering: Stop jeres nølen og sæt arbejdet for ligeløn i fokus.
I hovedstaden står vi midt i en markant mangel på pædagoger. Der er udsigt til flere børn, ledigheden er i bund, og optaget på pædagoguddannelsen faldt igen i år. Det er en tikkende bombe under velfærdssamfundet.
Derfor er vi nødt til at insistere på, at det skal kunne betale sig at tage en pædagoguddannelse. Som pædagoger tjener vi mindst af alle grupper med en mellemlang videregående uddannelse – for eksempel 6000 kroner mindre om måneden end lærerne. Faktisk tjener vi mindre end flere faglærte og kortuddannede grupper.
Problemet kan ikke løses i overenskomstsystemet, regeringens lønkomité bliver nødt til at finde en langtidsholdbar løsning.
Pædagogers lønseddel bør afspejle uddannelseslængde og kvalifikationer – ikke et forældet syn på kvinders rolle i samfundet. Tiden er inde til, at regeringen forpligter sig til en permanent opløsning af det kønsbaserede lønhierarki, der har domineret den offentlige sektor siden Tjenestemandsreformen i 1969.
Problemet kan ikke løses i overenskomstsystemet, regeringens lønkomité bliver nødt til at finde en langtidsholdbar løsning. Giv de berørte grupper en plads ved forhandlingsbordet. Gentag ikke fejlen fra 1969, hvor de store kvindedominerede professioner blev holdt uden for indflydelse. Find fordelingsnøgler, der sikrer, at pengene bliver brugt der, hvor lønefterslæbet er dokumenteret størst.
Tiden, hvor kvinders løn blot var et mindre supplement til husholdningen, er for længst ovre. Christiansborg bør stille sig i front og bevise, at ligestilling mellem kønnene ikke kun hører til skåltaler.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
