Jeg har været medlem af DKP i mere end 50 år, jeg oplever en almindelig ringeagt for det som partiet stod for, og de resultater som blev opnået i 70´erne og 80´erne. Klassekampen er en barsk affære, og det nytter ikke med ønsketænkning og idealistiske standpunkter som det EL står for.
Hvis vi skal opnå fornyet fremgang for dansk arbejderbevægelse, må vi ta´ udgangspunkt i erfaringerne fra DKP´s resultater i partiets 100 år lange historie!
Trods min unge alder (74) har jeg da også mødt nazister før. Jeg mødte en lokal i Irma før jul. Vi udvekslede blikke og talte kort sammen om Danmarks medlemskab af EU og den stærke ultra-højrefløj i EU-parlamentet.
Han fortalte med glæde om, at nazisterne er godt på vej frem i hele Baltikum, Polen, Ukraine og Tyskland med videre. Han var glad.
De har altid og uden mindste undtagelse været præget af ønsket om død og ødelæggelse over specielt socialister, kommunister, russere, jøder og nu også i høj grad muslimer.
Under Anden Verdenskrig var målet af afkommunistifisere Rusland, brænde afgrøder og huse af, stjæle stål, maskiner og militært udstyr, fange indbyggerne til slavearbejde i Det tredje Rige.
For 80 år siden vendte nazisternes held i sprøjten ved Stalingrad i Rusland; men de rører sandelig stadig på sig – iklædt forskellige gevandter med bolig i sikrede foreninger af vidt forskellig art med samme formål: Nyt liv til ideen om Det tredje Rige.
I går måtte jeg lægge øre til en vaskeægte fascist. Han er stolt af sit valg. Han har et mål. Det er nærmest helligt. Han vil befri Ukraine fra al russisk indflydelse lige nu – og med alle midler.
Derfor har han allieret sig med NATO og dermed også den amerikanske imperialisme. Historisk set har den omtalte person kun gode erfaringer med NATO. Han roser således NATO’s herostratiske indsats gennem mere end 20 år i Afghanistan; her trak NATO sig ud over hals og hoved. Efterlod et land i ruiner uden fælles kultur og sprog, uden spirer til demokrati, uden forestilling om, at kvinder også er mennesker. Mennesker med præcis de samme rettigheder som mænd; nemlig menneskerettigheder.
Jeg var ikke til møde i DNSAP, men i Enhedslistens Græsrodsnetværk.
Hele det politiske spektrum var repræsenteret blandt de 100 deltagere i græsrodsnetværket.
Rusland og Ukraine skal vinde freden sammen! Det er den bedste vej til sikring af en bæredygtig, retfærdig, holdbar, fremadrettet fredsløsning.
Mødet kritiserer hr. Anders Fogh Rasmussen i flere omgange. I første runde blev han husket som manden, der nedlagde SIPRI i København. I anden runde omtaltes han som krigsmager i krigen mod Irak i 2003 og i sidste omgang som hr. Zelenskijs personlige rådgiver. Den 4. april 2009 blev hr. Rasmussen udnævnt til generalsekretær for NATO. Efter 5 år på posten blev Fogh den 1. oktober 2014 afløst af Jens Stoltenberg. Efter sin fratræden som generalsekretær oprettede Anders Fogh Rasmussen sin egen konsulentvirksomhed, “Rasmussen Global”.
Det blev fremhævet, at militariseringen af EU og USA ikke er et resultat af ukrainekrigen. Den har stået på siden 2015. Jeg kan så tilføje, at russofobien ikke er tiltaget væsentlig i samme periode. Russofobien har en 1000 år gammel historie bag sig.
Hvordan korrelerer russofobi med ønsket om fortsat krig og støtte til flere våben til Ukraine. Begge synspunkter har stort set fundet nedslag i personer, der ikke kender meget til Ruslands historie, russisk kultur, russisk sprog og Ruslands selvforståelse. Det er i udpræget grad folk, der satser mere på begrænsninger end muligheder.
På et NATO-møde i DIIS-regi i 2018 fremførte oplægsholderne nødvendigheden af at holde liv i russofobien og fortsætte med at skabe fortællinger, der kan sætte Rusland og russerne i et fortsat dårligt lys:
NATO-møde i DIIS-regi, 3. april 2018. Paneldeltagere: Liis Mure, Estland, direktør i det estiske forsvarsministerium/NATO Estland; Steen Kjærgaard, major; Jens Ringsmose, medarbejder i Forsvarsakademiet; Mark Webber, Birmingham, professor i internationale relationer. Mark Webber delte på ingen måde NATO-repræsentanternes synspunkter.
Det vakte bekymring, at fem lande er godkendte som atomare: USA, Frankrig, Storbritannien, Rusland og Kina er de fem internationale atommagter; men en del velfunderede fredsforskere mener, der er yderligere fire atommagter i verden: Indien, Pakistan, Nordkorea og Israel.
Græsrodsmødet var enigt om, at atomvåben ganske enkelt bør afskaffes – og være forbudt. Forbudt at besidde, forbudt at distribuere, forbudt at anvende, forbudt at true med.
Aktuelt er FN magtesløs med hensyn til at bremse en eskalering. Det er fastsat, at man ikke må udlevere sine a-våben til krigsførende lande; men USA siger, at de i tilfældet med Ukraine ikke vil udlevere, kun udlåne; og det er USA, der beslutter, om våbnene skal anvendes.
Der er fuldstændig enighed om, at krigen i Ukraine har styrket NATO gevaldigt efter nederlaget i Afghanistan.
Krigen i Ukraine kræver en win-win-løsning. NATO har ikke råd til at tabe ansigt, og Rusland kan blive meget farlig som en taber. Sejren har altid mange fædre; mens nederlaget altid er forældreløst.
Rusland og Ukraine skal vinde freden sammen! Det er den bedste vej til sikring af en bæredygtig, retfærdig, holdbar, fremadrettet fredsløsning.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.