En væbnet afkolonisering
SVM-regeringen har her fra begyndelsen klart meldt ud, at man gerne vil styrke erhvervsuddannelserne til fordel for gymnasiet. Situationen i dag er også, at over 70 procent af unge vælger gymnasiet. Der er ikke fordi, at der er noget galt med at gå i gymnasie. Men det fylder for meget og er med til, at erhvervsuddannelser er noget oversete.
Søgningen til de faglige uddannelser er også over de seneste godt 20 år faldet fra 32 procent til cirka 20 procent i dag. På samme tid så viser undersøgelser, at vi om få år får brug for tusindvis af faglærte inden for mange forskellige brancher, blandt andet i forbindelse med den grønne omstilling. Så der er brug for at gøre noget alvorligt.
Statsminister Mette Frederiksen taler ligefrem om, at der er brug for en kulturkamp, og man kan her godt høre, at hun har lyttet til de unge faglige fra “lærlinge-/elevoprøret”. Det er en kulturkamp forstået på den måde, at vi skal have ændret vores tilgang til, hvad der er dannelse. Almen dannelse er ikke kun den viden og teori, som vi tilegner os ved at læse i bøger. Almen dannelse er i lige så høj grad at kunne et håndværk, kort sagt mere praktiske færdigheder. Der skal ske en ligestilling mellem teoretiske og faglige færdigheder.
Grundskolen skal give os alle basale færdigheder og ikke kun forberede til, at man skal i gymnasiet.
Det er der ikke i dag i folkeskolen, som er blevet akademiseret. En vigtig grund til, at unge ikke vælger en erhvervsuddannelse, er netop, at det at arbejde praktisk med sine hænder er blevet usynliggjort i folkeskolen. Stort set alle de praktiske fag, der var her tidligere, for eksempel sløjd, er blevet afskaffet. Det betyder, at mange unge ikke prøver kræfter med mere praktiske færdigheder. Samtidig er erhvervspraktikken også reduceret. Så mange unge er nærmest blevet fremmedgjorte over for de mere praktisk betonede fag og færdigheder.
Det meste i folkeskolen handler om boglige færdigheder. Men grundskolen skal give os alle basale færdigheder og ikke kun forberede til, at man skal i gymnasiet. Det forsøger brobygningsforløb mellem folkeskoler og erhvervsskoler og Skills at rette op på. Man prøver at vise de forskellige fag frem, så skoleelever selv kan få lov til at prøve kræfter med dem. Det er godt, men det er ikke nok. Der er nødt til at blive gjort noget fra politisk hold, hvis vi skal have flere til at vælge en erhvervsuddannelse.
Respekt om erhvervsuddannelserne
For de faglige uddannelser er kun vigtige for den enkelte, men har samtidig stor betydning for hele vores samfund. Hvad ville vi for eksempel gøre, hvis vi ikke havde nogle SOSU-hjælpere til at tage sig af vores ældre og andre, som har brug for hjælp? Og hvad ville vi gøre uden industriteknikeren, elektrikeren og så videre, som er med til at producere varer, som vi kan sælge til udlandet og dermed skaffe penge hjem til samfundet? Faglærte af enhver slags er med til at kitte vores samfund sammen og sørge for, at vi kan bevare og udvikle vores velfærd.
For det første skal vi generelt have skabt større respekt om erhvervsuddannelserne. Det er ikke mindre fint at tage en erhvervsuddannelse end en teoretisk uddannelse. Desuden skal der investeres i erhvervsskolerne og i undervisningen og forholdene her. Jeg ved fra arbejdet med bogen Faglært, at de unge faglige fra lærlinge-/elevoprøret oplever, at nogle af deres lærere ikke har tilstrækkeligt med faglige kompetencer til at betjene den teknologi, der er ude i virksomhederne.
De føler det som om, at de befinder sig i en tidslomme: For det første har lærerne ikke fået teknologien på skolerne, og når den så endelig kommer, er der lærere, som ikke får tilstrækkeligt med efteruddannelse, så de kan betjene den. Og mange steder er der en kæmpe forskel på, hvad man møder ude i virksomhederne og så på skolerne. Bygningerne er ofte også mere slidte her. Erhvervsskolerne får heller ikke så meget støtte, som andre uddannelser får. For omkring 20 år siden fik vi en taxameterordning, som giver færre penge til erhvervsskolerne sammenlignet med andre uddannelsesinstitutioner.
Vigtigt også for arbejdsmarkedets parter
Så der er absolut brug for en kulturkamp i vores tænkning af, hvad almen dannelse er, så praktiske færdigheder bliver ligestillet med teoretiske færdigheder, lærlingene/eleverne har via fagbevægelsens ungdomsorganisationer rejst problemet og er nået igennem lydmuren til politikerne og til regeringen. Men det er også vigtigt, at arbejdsmarkedets parter netop i disse overenskomst-forhandlingstider presser på for bedre forhold på erhvervsuddannelserne, for de er jo netop en del af vores arbejdsmarkedsmodel.
Både lønmodtager- og arbejdsgiverrepræsentanterne sidder i erhvervsskolernes bestyrelser, og vi har brug for, at de råber endnu mere op, når det gælder en sikring af bedre erhvervsuddannelser. At der er gode økonomiske vilkår, så der både er et godt unge-/socialt miljø på skolerne, og at der kommer bedre maskiner og teknologi. Så man hører unge sige: Wow, her er det fedt at gå!
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
