Prisuddeling
Da salget af Horsevænget blev behandlet i byrådet, fortalte borgmesteren, at lejerne kunne være rolige, der kom ikke stigninger i huslejen de første 5 år.
Det var som meget andet i denne sag helt forkert, og nu får vi syn for sagen.
15. juli varslede den nye ejers advokat huslejestigninger. For et lejemål på 81 kvadratmeter var det en stigning fra 38.575 kroner om året til 49.314 kroner, altså 10.766 kroner mere om året.
10. august varslede advokaten så endnu en huslejestigning på 16.119 kroner om året, så den samlede stigning bliver på 26.885,48 kroner om året.
Man får ikke mere i pension eller løn, fordi huslejen stiger, og mange beboere får svært ved at betale den nye leje.
Det er en huslejestigning på 70 procent.
Dertil kommer, at depositum bliver forhøjet, så der i dette tilfælde skal indbetales 6721 kroner mere kontant over 3 måneder.
Man får ikke mere i pension eller løn, fordi huslejen stiger, og mange beboere får svært ved at betale den nye leje – præcis som jeg prøvede at forklare byrådet.
Man har svigtet nogle af vore dårligt stillede borgere med fuldt overlæg.
Jeg bad borgmesteren om en beregning på, hvor meget det vil koste kommunen, når der skal betales mere i boligsikring, og nogle skal have yderligere hjælp, fordi de ikke kan klare lejen.
Svaret var, at det kan man ikke regne ud. Det kan man godt. Til næste år kan vi tælle udgifterne sammen og se, om det nu også var en god forretning at sælge boligerne til en privat spekulant.
Man kan ikke sige, at beslutningen er taget med bind for øjnene, for alle disse forhold var fremme i debatten.
Men man kan sige, at byrådet satte kikkerten for det blinde øje for at slippe af med de ejendomme, man i årevis har misligholdt.
Horsevænget blev bygget af kommunen, for at der skulle være små billige boliger til folk med små indtægter.
Nu ser det ud som om, man prøver at få dem til at flytte til andre kommuner, så er man fri for dem og deres problemer.
Er det virkelig sådan, Hillerød skal styres?
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
