Den kritiske journalist havde spurgt Mason om, hvad der er galt i (til en vis grad) at støtte Ruslands geostrategiske krav, gerne med en god analogi eller tre, for eksempel hypotetiske situationer med Russisk instigerede kup og militær støtte og træning til Mexico.
Log ind for at svareDer er ingen vej til fred − fred er vejen! Det er skræmmende, at så mange ønsker, at krigen skal fortsætte!
Fredsjournalistik er etisk journalistik.
Hvis man vælger at bruge krigsjournalistik, er man med til at øge hadet, konflikten og ønsket om at slå modstanderen. Med fredsjournalistik skulle man gerne være med til at fremme konfliktløsning i stedet for krig og stoppe krigens rædsler hurtigst muligt samt skabe en varig løsning til alles bedste – en fælles sikkerhed.
Artiklen, jeg har valgt som eksempel, er fra Information. Derfor fik de først budet, men de ville ikke have min kronik. Derfor har jeg skrevet til Arbejderen.
Hvis man som journalist videregiver to personers holdninger i krigsjournalistisk stil, bliver man en person, der formidler krigsjournalistik.
Vi ønsker alle en fredelig verden, så det er mit mål med denne kronik at skabe en debat om, om vi i Danmark skal have krigsjournalistik eller fredsjournalistik, og hvordan man som læser kan lægge mærke til, om artikler er skrevet som krigsjournalistik eller fredsjournalistik.
For at blive god til dette vil jeg anbefale, at man læser “Galtungs Metode For Fred“, især side 54-55.
Kort om Galtungs fredsforskning.
Johan Galtung har i hele sit liv gjort meget ud af ikke at tilhøre den ene eller den anden side i politik, hvilket jo også kan være en fordel, når man gerne vil bidrage til udviklingen af en ny akademisk disciplin: fredsforskning.
Galtung har modtaget 10 æresdoktorgrader og flere æresprofessorater mellem 1975 og 2017. Han har modtaget mange priser i blandt andet Norge, Spanien, USA og Indien.
I år 2000 tog FN hans konfliktløsningsmetode, transcend, til sig.
Galtung har skrevet over 160 bøger med mere. Så det er svært kort at beskrive Galtungs arbejde, men dette har Susanne Urban påtaget sig med bogen “Galtungs Metode For Fred”. Du kan købe bogen her eller downloade den gratis her. I denne bog beskrives blandt andet fredsjournalistik versus krigsjournalistik.
Minianalyse
Ud fra Galtungs beskrivelse af fredsjournalistik versus krigsjournalistik har jeg lavet en minianalyse inden for kronikkens rammer af Lasse Sjøbeck Jørgensen, LSJ: Krigen i Ukraine er blevet en skæbnetime for den europæiske venstrefløj?
Eksempel 1)
I krigsjournalistik er der to parter.
– I dette tilfælde Ukraine og Rusland
– I krigsjournalistik er du enten med os og støtter forsat krig – eller du er imod os.
I fredsjournalistik giver man alle parter en stemme.
– Et eksempel på en stemme, man sjælden får lov til at høre i krigsjournalistikken, er øst-ukrainernes stemme. Efter kuppet i Kyjiv i 2014, som USA støttede med 35 milliarder kroner, og hvor de samarbejdede med oprørerne, opstod der borgerkrig i Ukraine, hvor mange øst-ukrainere var stærkt utilfredse med det voldelige kup, der fjernede en valgt præsident – en krænkelse af Ukraines suverænitet. (Kilde: “War in Ukraine“.
– I fredsjournalistikken er der plads til alle synspunkter. Her vil fredsbevægelserne og den del af venstrefløjen, som går ind for våbenhvile og fredsforhandling nu, men som kritiseres af LSJ, komme til orde.
Eksempel 2)
I krigsjournalistik er der en dæmonisering af “dem”.
– Poul Mason, PM, og Malte Frøslev Ibsen, MI, bidrager i den grad til en dæmonisering af “dem”, hvilket LSJ viderebringer uden at sætte spørgsmålstegn ved dæmoniseringen.
“Dem” på venstrefløjen, der tænker anderledes end PM, er “pro Putin og stalinister”.
– PM: “De har forladt sig på en eller anden abstrakt, pacifistisk position, hvor man bare kan sige ’stop the war’ og kalde på forhandlinger. Men når man prikker til dem og spørger, hvilke forhandlinger, siger de ’Minsk 2’ eller forhandlinger om ukrainsk neutralitet. Med andre ord støtter de Ruslands geostrategiske krav.”
I fredsjournalistik menneskeliggør man alle sider af konflikten.
– Hvis man vil løse en konflikt med sin nabo, kan man ikke løse den, hvis man ikke prøver at forstå naboen. Det betyder ikke, at man skal være enig med sin nabo, men en forståelse er nødvendig for en konfliktløsning.
Den tidligere tyske general og tidligere øverste officer i NATO, Harald Kujat, fik spørgsmålet: Hvad er efter din mening kerneproblemet?
– I fredsmiljøet og i den del af venstrefløjen, som PM kritiserer, går man ind for fælles sikkerhed, en sikkerhedspolitik der er meget konkret. I denne kan man ikke skabe sikkerhed på sin modstanders bekostning. Det er ikke en abstrakt pacifistisk position.
Eksempel 3)
I krigsjournalistik støtter man op om løgne og tildækninger.
LSJ lader således PM’s Og MI’s udtalelser stå ukommenterede.
– PM: “De unge ukrainske venstreorienterede og minearbejderne kan ikke eksistere under russisk diktatur. De kan fungere under Zelensky.”
– MI: “Det kan man godt sidde og diskutere på et historieseminar, men faktum er, at der lige nu er en tyran i Rusland, der vil genskabe et storrussisk rige, og hvis holdning til NATO er, at det i sin essens er en antirussisk alliance.”
I fredsjournalistik forsøger man at afsløre forsøg på at tilsløre og skjule.
Hvordan skal de unge venstreorienterede og minearbejdere fungere under Zelensky, der har forbudt hele oppositionen og svækket fagbevægelsen? Det kunne LSJ stille som spørgsmål. Eller hvordan hænger ønsket om et storrussisk rige sammen med, at Putin ved fredsforhandlingerne i marts-april 2022 som en del af forhandlingerne foreslog, at Rusland trak sig tilbage til stillingerne inden 24. februar 2022. Eller se Kristeligt Dagblad den 20. marts Ruslands hensyn til sin sikkerhed er den primære forklaring på krigen i Ukraine.
Eksempel 4)
I krigsjournalistik skjuler man fredsinitiativer, indtil en sejr er forestående.
PM: “Jeg vil argumentere for, at vi over hele Europa skal øge udgifterne til forsvar og sanktionere Rusland. For der bliver ingen ændringer, før Putin er væk. Der må ikke komme en mulighed, hvor Putin kan kravle ned fra træet, og alle oligarkerne får deres villaer, yachter og fodboldklubber tilbage.”
I fredsjournalistik fremhæver man fredsinitiativer for at undgå mere krig.
Kinas 12 punkter kunne nævnes. Harald Kujat, den tidligere øverste officer i NATO, den amerikanske – og den ukrainske – generalstabschef, siger samstemmende, at det er tid til fredsforhandling. (Kilde). Det kunne nævnes.
Freds- og konfliktløsning.
I LSJ’s artikel nævnes det ikke, at fredsbevægelserne og den del af venstrefløjen, som PM kalder stalinister, beskæftiger sig med freds- og konfliktløsning på samme grundlag som FN’s smukke initiativ The Peacebuilding Commission oprettet i 2005.
Meget, meget kort om Galtungs transcend-metode, (“Galtungs Metode For Fred”, især side 57-64)
Her samler man ikke først alle parter om et rundt bord, men i stedet går man i gang med:
1. Kortlægning gennem individuelle dialoger med de enkelte parter. Mæglerne må forstå parternes mål, frygt og bekymringer. Og mæglerne må kende alle parters problemstillinger i konflikten grundigt, og der er mange parter i Ukraine-konflikten.
2. Legitimering – her skelner man mellem legitime og illegitime mål.
3. Brobygning. Det gøres ved at finde gensidigt accepterbare og ønskede løsninger.
LSJ er med sin artikel med til at forstærke hadet til grupper, der tænker anderledes end høgene, et had, der for nogle bliver så stort, så det overskygger alt andet, og da kommer man let til kun at se fortsat krig som en løsning, selv om krig, med Griegs ord, er foragt for liv.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
