I denne for vor menneskehed så besynderlige tid, hvor ord og begreber bliver voldtaget og fordrejet i en sådan grad, kan det selv for velmenende mennesker være svært at holde tungen lige i munden. Nye dagsordener kommer i et så hastigt tempo, så kampen alene for status quo synes at være det bedst opnåelige, alt imens arbejderklassen taber terræn som aldrig før.
Et helt aktuelt eksempel er den ophedede debat om den såkaldte EU-mindsteløn.
Som årene er gået, og som kapitalismen har fået lov til at udvikle sig, kan man med rette stille spørgsmål ved LO-toppens hensigter tilbage i 1972. En anden antagelse ville jo være, at det var en komplet uduelig ledelse, hvilket jo ville være endnu mere katastrofalt og derfor mindre sandsynligt.
“Nødderne knækker vi selv”. Sådan lød det fra den daværende LO-formand Thomas Nielsen tilbage i 1972, da man skulle have arbejderne til at acceptere Danmarks indtræden i EF, som i dag er EU.
Mindsteløn er et forslag fra EU-kommissionen, hvis opgave er at stille de store multinationale selskabers sult efter profit.
Når vi så i dag igen skal høre på, at debatten om EU-mindsteløn ikke handler om et for eller imod EU, men om at værne om den danske model, så vil naiviteten da ingen ende tage. Eller så er det simpelthen fordi, man ønsker kapitalens rovdrift på mennesker og natur – altså pengenes magt.
Når vi skal diskutere EU-mindsteløn med hinanden, så er vi nødt til at gøre os den ulejlighed at forstå, hvad det er, vi har med at gøre.
Hvad EU er og ikke er
Det, som vi er vidner til, er kapitalens jagt på mere profit og dermed et opgør med nationalstaternes rammer, hvori arbejderklassens rettigheder og de sociale landvindinger er opnået.
Dermed sagt bliver vi simpelthen nødt til at forstå, hvad EU er for en størrelse. EU er ikke et råd af borgerlige demokratier, som har sat sig som mål at gyde mælk og honning ud i alle afkroge af Europa.
EU var og er et redskab for Europas multinationale selskaber, et redskab for kapitalen i Europa som en modpol til de daværende socialistiske lande og et værktøj til at slå arbejderklassens fremskridt tilbage.
Kapitalismen er en aggressiv størrelse, som hele tiden er nødt til at ekspandere for at overleve. Når ikke kapitalismen kan ekspandere – altså når produktionen bliver større end behovet – så er det, vi oplever systemkriser med katastrofale konsekvenser for befolkningerne til følge, som den vi oplevede i 2008.
Det er med de øjne, vi bliver nødt til at forholde os til spørgsmålet om EU-mindstelønnen. Som jo ikke er et forslag fra et politisk parti. Det er et forslag fra EU-kommissionen, hvis opgave er at stille de store multinationale selskabers sult efter profit.
Eksempler på EU’s formål
Og vi har set en række eksempler i nyere tid, der bekræfter udviklingen i EU og EU’s formål.
Vi så det med patentdomstolen. Det handlede ikke om at sikre de små iværksætteres opfindelser, men derimod om at sikre de store selskaber monopol på profitmulighederne.
Og igen i 2014 hvor Kommissionen havde fået den fremragende idé, at man skulle afbureaukratisere og skabe bedre vilkår for virksomhederne under ledelse af det magtfulde Stoiber-udvalg. Udvalget anbefalede i en rapport, at 90 procent af alle virksomheder i EU kunne undtages for arbejdsmiljølovgivning, sundhed og forbrugersikkerhed, fordi man så det som en byrde for virksomhedernes jagt på profit.
Og nu igen med den her EU-mindsteløn eller rettere lav løn i EU, som det jo reelt betyder.
Det er jo ikke fordi, at de store multinationale selskaber i EU har fået den sympatiske idé, at nu skal lønnen hæves for de lavest lønnede i hele Europa. Nej, det handler om et opgør med nationalstaternes rammer, hvor fagforeningernes kollektive muligheder for at forhandle overenskomster jo ligger.
Altså man ser det som en forhindring og en byrde i jagten på mere profit og ønsker derfor et sammenligneligt arbejdsmarked i EU, så det er lettere at agere for virksomhederne. Konsekvensen bliver derfor, at lønnen vil blive presset ned mod den EU-lovfastsatte mindsteløn og på sigt afmontere den kollektive overenskomstmodel i medlemslandene.
Klassebevidsthed
Så det kan ikke være mere forkert, når folk forsøger at fortælle os, at det her ikke handler om for eller imod EU. For det er nemlig lige præcis sagens kerne. Det er EU’s eksistensgrundlag at være et redskab, der kan tromle hen over nationale demokratier, kollektive aftalemodeller og sociale landvindinger i kapitalens jagt på at holde liv på batterierne.
Lad os derfor være bevidste og rejse modstand mod EU-maskinens angreb på vores kollektive overenskomster og gøre op med den i forvejen alt for lave overenskomstmæssige mindsteløn, som den danske model har på sin samvittighed. Kun gennem arbejdernes klassebevidste kamp vil vi være i stand til et sådant opgør.
Lad os komme i gang!
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
