I forbindelse med de nyligt opstartede landbrugsforhandlinger er det kommet frem, at køer og svin udleder mere drivhusgas end hidtil antaget. Torsdag den 2. september i P1-Morgen blev fødevareminister Rasmus Prehn (RP) og professor i agraøkologi Jørgen E. Olesen (JEO) interviewet derom.
Begge var rørende enige om, at mere forskning i teknologiske løsninger må være svaret, og RP kunne supplere med oplysningen, at forskning har vist, at fedt i kvægets foder reducerer metandannelsen. Hvorfor dette så ikke for længst er blevet implementeret i dyrenes foder kan undre, når en Google-søgning afslører, at dette er en gammel nyhed, som beskrives i forskningsrapporten ”Kvæg og klima” fra Århus Universitet allerede i 2011.
Faktisk var indslaget rystende at lægge øre til i lyset af de mange alarmerende internationale videnskabelige rapporter, som påpeger, at intensiv husdyrproduktion ikke er hverken klima-, miljø-, ernæringsmæssigt eller (dyre-)etisk holdbart.
Siden FN’s rapport ”Livestock’s Long Shadow” udkom i 2006, er der opnået stigende erkendelse af, at menneskers, dyrs og Jordens sundhed er uløseligt forbundet. Klodens mere end 70 milliarder husdyr sammenstuves primært i store fabriksanlæg, hvor de tildeles størstedelen af verdens antibiotika og således udgør perfekte rugekasser for kommende epidemier forårsaget af muterende bakterier og vira.
Transformationen af det humane konsum kunne fint accelereres ved miljøafgifter på klimabelastende fødevarer, penge som kunne anvendes til lempelse af momsen på klimavenlige fødevarer og gøre laboratoriefremstillet kød hurtigt tilgængeligt.
Produktionen af kød og mælk er skyld i et eksorbitant ressourcetab, idet den lægger beslag på 83 procent af klodens dyrkbare arealer, men bidrager med blot 18 procent til det humane konsum og er hovedårsagen til afskovning, biodiversitetstab, drivhusgasudledning og havforurening. Derfor hersker nu global konsensus om, at menneskers ernæring skal transformeres til at være overvejende plantebaseret.
Kina har således en målsætning om at halvere landets kødforbrug inden 2030, i USA er salget af komælk halveret på 5 år, og ifølge ”The Economist” betegner hver 4. amerikaner mellem 25 og 34 år sig selv som vegetar eller veganer. Lignende tal ses i mange andre vestlige lande. Holland har allerede startet reduktion i sin husdyrpopulation, og Tyskland overvejer seriøst det samme.
Set i lyset af det rasende kapløb med tiden, vi er ude i for at undgå diverse miljøkatastrofer, er det ubegribeligt, at forskere og politikere hellere vil bruge kostbar tid og knappe, offentlige ressourcer på at manipulere med køers fysiologi, så de måske/måske ikke bøvser mindre metan om x antal år, fremfor at gribe fat om nældens rod: dyrebestandens størrelse.
Det er et bredt anerkendt synspunkt i Danmark, at lokalt producerede fødevarer er mest bæredygtige. For at det skal give mening, skal dette naturligvis også gælde globalt. Derfor må Danmark også indstille sig på, at eksport af diverse animalske produkter ligesom husdyrproduktionen er en anakronisme. Da den gennemsnitlige verdensborger ifølge videnskaben skal reducere sit oksekødsforbrug med 75 procent, svinekød med 90 procent og æg med 50 procent, er der rig mulighed for, at langt de fleste nationer kan forsyne sig selv med animalske fødevarer fra små økologiske landbrug.
Menneskeheden har taget fejl mange gange i historien. For 70-80 år siden troede vi, at intensiv produktion af dyr var den helt rigtige vej at gå. Erfaringen har vist, at vi tog fejl, produktionsformen er en dødssejler. Ligesom ansvarlige politikere aldrig ville tillade et landbrug som dyrkede euforisende hamp og kokain i Danmark, selv om det garanteret ville skabe såvel vækst som arbejdspladser, så fravælges produktionen, fordi den er skadelig. Politikere må have modet til at træffe det ansvarlige valg: udfasning af intensiv dyreproduktion.
Den gode nyhed er, at fremtidens fødevarer allerede er her i form af frugt og grønt, plantebaserede kød- og mælkealternativer samt laboratoriefremstillet kød. Transformationen af det humane konsum kunne fint accelereres ved miljøafgifter på klimabelastende fødevarer, penge som kunne anvendes til lempelse af momsen på klimavenlige fødevarer og gøre laboratoriefremstillet kød hurtigt tilgængeligt for menigmand.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
