Rapport fra Det Økonomiske Råd
Den 19. januar finder der i Barcelona et topmøde sted, som den spanske premierminister Sánchez har indkaldt til et møde med den franske præsident Macron. Sánchez har erklæret, at topmødet vil kunne finde sted i ro og mag i Barcelona, “fordi han har formået at få den catalanske uafhængighedsproces til at forsvinde”. Den catalanske uafhængighedsbevægelse vil bevise, at Sánchez tager fejl.
Da de fleste europæiske nationalstater blev dannet i det 18. århundrede, havde Catalonien alt det, der kendetegner en nation (sprog, kultur og eget verdensbillede), på linje med nationer som Tyskland, Italien og England. Men vi blev besejret i krige, og den catalanske stat blev ikke født.
Siden da har Catalonien været delt, den ene del i Spanien (den største del) og den anden del i Frankrig (den mindste del). Takket være en stor vilje til at holde ud har vi bevaret vores nationale identitet på trods af Spaniens (og Frankrigs) ønske om at assimilere os. Spanien er blevet udformet med en kastiliansk matrix og har forsøgt at fjerne den catalanske identitet og det catalanske sprog, og det er grunden til, at det i fire århundreder ikke har fungeret og har fremkaldt løbende catalanske oprør mod Madrid.
Da Sánchez fortsat har ignoreret flertallets (80 procent) ønske om at løse konflikten ved en folkeafstemning og ikke med pålæg, er ønsket om uafhængighed fortsat intakt.
I 2010 besluttede det catalanske samfund, som i vid udstrækning var overbevist om, at der ikke var nogen mulig løsning i Spanien, at indlede en ny uafhængighedsproces (der har tidligere været mange forsøg, som er druknet i blod og ild), og den nuværende proces er stadig i gang (i det catalanske parlament er 52 procent af medlemmerne for uafhængighed), med et højdepunkt i 2017 med en folkeafstemning om selvbestemmelse arrangeret af den catalanske regering, som blev vundet med et ja på 90 procent.
Catalonien håbede, at Spanien ville reagere demokratisk, da flertallet af det catalanske samfund ønskede en fredelig udskillelsesproces. Den håbede også, at EU ville forhindre en voldelig reaktion. Men Spanien sendte 10.000 politifolk ud for at tæske vælgere, der gjorde ikke-voldelig modstand, og EU sagde intet.
Nu praler præsident Sánchez med, at han har pacificeret Catalonien (som om han taler om en pacificeret koloni), fordi der er færre uafhængighedstilhængere end i 2017. Han har løsladt 9 politiske fanger (selv om han har fortsat forfølgelsen med 3.600 forfulgte, og der er stadig 400 catalanere, der venter på at blive stillet for retten) og har indkaldt til forhandlingsbord med uafhængighedsbevægelsen to gange på fire år, hvilket virker som en hån.
Når mobiliseringen er mindre, skyldes det, at bevægelsen har demonstreret i gaderne i 12 år, at pandemien har tvunget dem til at stoppe, og at den hårde retslige undertrykkelse har fået en del af uafhængighedsbevægelsen til at bremse op af frygt for en antidemokratisk og hensynsløs stat.
Men da Sánchez fortsat har ignoreret flertallets (80 procent) ønske om at løse konflikten ved en folkeafstemning og ikke med pålæg, er ønsket om uafhængighed fortsat intakt, og den uafhængighedsvenlige bevægelse er fortsat fast besluttet på at opnå en uafhængig catalansk stat, der giver det catalanske nationale mindretal mulighed for at udvikle sig i frihed og velstand.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
