1. maj-tale
Forleden – 28. juli – kunne vi fejre årsdagen for FN’s flygtningekonvention, som er det vigtigste instrument til at afbøde det stadigt voksende, globale flygtningeproblem.
Flygtningekonventionen af 28. juli 1951 har som mål at sikre, at alle flygtninge får de universelle menneskerettigheder, som FN med Menneskerettighedserklæringen formulerede i 1948. I 1967 blev konventionen udvidet til at gælde for flygtninge over hele verden.
Ved udgangen af 2022 er der over fire år kun kommet 235 kvoteflygtninge til Danmark. I 2023 har Danmark ikke modtaget nogen nye kvoteflygtninge.
Konventionen blev i høj grad forhandlet og formuleret med en dansk pen, der blev ført af den danske jurist Knud Larsen. Knud Larsen underskrev på Danmarks vegne konventionen straks 28. juli som det første land. Danmark var også det første land, der 17. november 1952 ratificerede konventionen.
FNs Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, blev oprettet året før, i 1950. Den tidligere statsminister Poul Hartling (V) var 1978 til 1985 FN’s Flygtningehøjkommissær og som sådan en af hovedarkitekterne bag UNHCR’s kvoteflygtninge-system. FN’s og UNHCR’s kvotesystem har vist sig at være den foreløbig bedste måde at hjælpe dem med størst behov. På vegne af UNHCR modtog Poul Hartling i 1981 Nobels Fredspris.
Flere flygtninge end nogensinde
UNHCR har for nylig udgivet sin årsrapport, der dokumenterer, at antallet af mennesker, der på verdensplan har været nødt til at flygte aldrig før har været så højt. Ikke mindre end 108,4 millioner mennesker var ved udgangen af 2022 internt fordrevne i deres eget land eller flygtninge. Det er 19 millioner flere end året før. Børn udgør omkring 40 procent af alle verdens flygtninge.
Konstant bliver stadig flere mennesker drevet på flugt som følge af nye eller genopblussede voldelige konflikter. Fredelig konfliktløsning, nedrustning og styrkelse af fredsbevarende organisationer som FN er en vigtig præventiv indsats for at undgå, at det internationale flygtningeproblem fortsat vokser.
Tre fjerdedele af dem, der er drevet på flugt, befinder sig i lav- eller mellem-indkomstlande. De fattigste lande i verden – afrikanske lande som Chad, DR Congo, Ethiopien, Sudan og Uganda – der tegner sig for kun omkring 9 procent af klodens befolkning, har givet ly til 16 procent af verdens flygtninge.
Danmark svigter sit ansvar
Globalt set er ansvaret for at huse verdens flygtninge yderst skævt fordelt. Danmark lever ikke op til sit ansvar på flygtningeområdet. FN’s og UNHCR’s kvotesystem, der bekæmper menneskesmuglere, som tjener på andres ulykke og farlige dødsruter over Middelhavet, er en hjælp til flygtninge med størst behov.
Danmark modtog gennem mange år 500 kvoteflygtninge årligt, men i 2017 suspenderede daværende udlændingeminister Inger Støjberg modtagelsen. Ved udgangen af 2022 er der over fire år kun kommet 235 kvoteflygtninge til Danmark.
SVM-regeringen fortsætter den inhumane flygtningepolitik, som Arbejderen har dokumenteret: I 2023 har Danmark ikke modtaget nogen nye kvoteflygtninge.
På den baggrund er det – hverken globalt eller i en dansk kontekst – ikke nok fremover at have en dansk kvote på kun 500 kvoteflygtninge årligt.
Udviklingslande bærer det største flygtningepres
Globalt efterlader Danmark den store byrde med at håndtere det globale flygtningepres til skrøbelige og fattige udviklingslande. Det passer dårligt med ønsket om, at Danmark internationalt skal være foregangsland for menneskerettigheder, som det bliver proklameret af skiftende regeringer.
I en dansk sammenhæng er det vigtigt, at det forsømte i de seneste 5-6 år ikke “eftergives”, men tværtimod hurtigst muligt kompenseres ved at forhøje antallet af kvoteflygtninge.
Derfor er det vigtigt, at de flygtningepolitiske grupper, som i mange år på imponerende vis har udført et fornemt humanistisk og solidarisk græsrodsarbejde, opfordrer Dansk Flygtningehjælp og de tilsluttede organisationer til at kræve af regeringen, at Danmark fremover årligt skal modtage 2.000 FN-kvoteflygtninge. Det vil delvist kunne kompensere for det manglende og siden yderst beskedne antal kvoteflygtninge.
Hvis et massivt folkeligt pres på Folketinget kan føre til, at man fremover vil modtage 2.000 FN-kvoteflygtninge om året, vil Danmark igen kunne kalde sig et foregangsland for menneskerettigheder og medvirke til, at kunne gøre Danmark fortjent til den plads i FN’s Sikkerhedsråd, som Danmark kandiderer til.
Det vil tillige være en velfortjent posthum hæder til de to pionerer i Danmarks internationale indsats på flygtningeområdet, Knud Larsen og Poul Hartling.
Artiklen har tidligere været bragt i Kristeligt Dagblad 31. juli 2023.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
