STARK bryder sympatikonflikt
Tre prøver af spildevandet fra Cheminovas biologiske rensningsanlæg afslørede i juni i år rekordhøje indhold af PFAS-forbindelser, der også kaldes ”evighedskemikalier”, da de nedbrydes uendeligt langsomt i naturen. Prøverne blev udtaget i dagene 4.-12. juni, og de indeholdt PFAS-forbindelser i størrelsesordenen 1.200, 1.300 og 1.400 ng/liter. Det var Miljøstyrelsen, der havde påbudt Cheminova at udtage prøverne og få dem analyseret, men det var overladt til kemikaliefabrikken selv at stå for opsamlingen af vandprøverne fra virksomhedens spildevand.
Baggrunden for påbuddet var, at Region Midtjylland havde konstateret en omfattende forurening med PFAS-stoffer over hele den 10 kilometer lange Harboøre Tange og i Thyborøn by. I grundvand, drænvand og overfladevand var der konstateret en udbredt forurening med PFAS-stoffer, der også blev fundet i græs, blod fra køer og vildt fra området, og af samme grund blev jagten lukket på ubestemt tid. Egnens mange jægere er i oprør, men ud over rævebekæmpelse er der blæst jagt forbi.
Formanden for Danmarks Jægerforbund, Claus Lind Christensen, har ikke ønsket at kommentere forureningen.
Også i Vesterhavet nord og syd for høfde 42, hvor spildevandet fra Cheminova udledes døgnet rundt i betragtelige mængder, er der påvist store koncentrationer af PFAS. På de tre prøvedøgn i juni skyllede der således 1.840, 1.761 og 1.972 m3 spildevand i havet gennem rørledninger på tværs af tangen fra kemikaliefabrikken til høfde 42. PFAS er målt i havvandet og i havskum opsamlet på stranden i forbindelse med stormvejr. Desuden er Cheminovas nedgravede giftdepot ved høfde 42 konstateret voldsomt forurenet med PFAS-kemikalier i størrelsesordenen 1.300 – 3.400 ng/l ifølge Miljøstyrelsen.
De målte koncentrationer skal vurderes i forhold til miljøkvalitetsgrænseværdien på 0,13 ng/l for udledning af PFOS til saltvandsmiljøet.
Havskum som synder
Imidlertid har Region Midtjylland udformet en teori om disse kemikaliers oprindelse, der frikender Cheminova. I en mail fra 12. oktober skriver kontorchef Morten Bondgaard:
”Det er rigtigt, at PFAS forbindelser igennem tiden og måske stadig bliver anvendt som tilsætningsstof til nogle pesticidprodukter (formuleringerne). Vores undersøgelser på Harboøre Tange har fokuseret på, om forureningen kunne stamme fra to gamle lossepladser, en brandstation. Men derudover har vi også udtaget prøver fra det tidligere kemikaliedepot på Høfde 42 og Cheminovas gamle fabriksgrund. Derudover har Lemvig Kommune og Naturstyrelsen udtaget en lang række analyser af grundvand, drænvand, overfladevand (søer, fjorde, hav), græs og vildt.
Miljøstyrelsen har påbudt FMC (Cheminova, red.) at analysere for PFAS i deres spildevand. Og det samlede billede af resultaterne tyder på, at det ikke er en entydig punktkildeforurening (fx Høfde 42), som er årsag til den udbredte forurening. Det tyder på, at det forureningsbillede, vi ser på Harboøre Tange, også kan findes i andre kystnære områder, blandt andet har Lemvig Kommune analyseret jord, vand og græs cirka 35 km syd for Harboøre Tange og set samme forureningsbillede. Analyser af havskum viser særdeles høje indhold af PFAS. Ligeledes viser skimmeprøver, at det allerøverste havvand (vand-luft interfasen) kan indeholde høje værdier af PFAS.
Vores formodning er, at der sker en opkoncentrering af PFAS i havskum og i havstokken (stammende fra forurening i havet), og at denne forurening spreder sig til de kystnære arealer. Det skal dokumenteres yderligere, og det arbejder vi videre på i det omtalte “havskumsprojekt”, som vi laver i samarbejde med Lemvig Kommune og Niras (konsulentfirma, red.), med støtte fra Miljøstyrelsen.”
Lemvig Kommune melder hus forbi
Harboøre Tange ligger i Lemvig Kommune, hvor den politisk ansvarlige for miljøområdet er Steffen Husted Damsgaard (V), der også er formand for Landdistrikternes Fællesråd. Vi har bedt ham om en kommentar, men Damsgaard har overladt besvarelsen til afdelingsleder Morten Corneliusen, der skriver i en mail 11. oktober:
”Lemvig kommune har undersøgt havvand og kystnære områder for PFAS, men det er arealer, som ikke er dyrket, og som ikke forventes at have været påført pesticider. Vores undersøgelse indikerer, at PFAS-forekomsten der, hvor vi har foretaget undersøgelsen, muligvis er opstået som følge af en forureningsspredning fra havet. Kilderne til forekomsten i havet skyldes formentlig mange forskellige kilder, vi er dog ikke vidende om hvilke kilder.
Miljøstyrelsen har i 2022 undersøgt havvandet 50 steder rundt langs Danmarks kyster for PFAS. Vi kan på den baggrund se, at de koncentrationer, vi har fundet i havet ud for Lemvig kommune, ikke adskiller sig fra niveauet generelt i Danmark. En eventuel forekomst af PFAS i sprøjtegifte har ikke været en del af undersøgelsen, hverken i Lemvig Kommunes egen undersøgelse eller i Miljøstyrelsens landsdækkende undersøgelse med 50 lokaliteter. Det er Miljøstyrelsen, som godkender pesticider i Danmark. Her har kommunerne ikke nogen kompetence. Det vil derfor formentlig være Miljøstyrelsen, som vil kunne belyse spørgsmålet yderligere.”
Flere prøver ønskes
De meget høje koncentrationer i de tre Cheminova-prøver fra juni udgjorde en voldsom udfordring for Miljøstyrelsen, Region Midt og Lemvig Kommune, som er de myndigheder, der skal beskytte befolkningen mod giftige stoffer. Resultatet af prøverne, der var blevet analyseret af det anerkendte Eurofins-laboratorium, landede på myndighedernes bord 29. juli, og allerede 11. august var de blevet evalueret, men uden at man skred til handling. Resultatet blev, at myndighederne forlangte yderligere prøver, før der skulle gøres noget.
Igen udtog Cheminova selv tre prøver i dagene 25. august – 31. august, og resultaterne fra Eurofins forelå 27. september. Nu var koncentrationen af PFAS-stofferne faldet ganske betragteligt til 80, 120 og 89 ng/l, hvilket var mindre end en tiendedel af niveauet i juni-prøverne, men stadig meget højere end miljøkvalitetsgrænseværdien på 0,13 ng/l for PFOS.
Der er ikke fremlagt nogen forklaring på denne bemærkelsesværdige forskel, og hverken Miljøstyrelsen eller Region Midtjylland har reageret ud over at påbyde indsamling af mere fuglevildt til analyser.
Fortidens synder
Når man ser nærmere på spildevandet fra Cheminova, hvor prøverne er udtaget, så stammer det fra tre hovedkilder: processpildevand fra den nutidige drift, afværgevand fra fortidens nedgravede kemikaliedepoter og overfladevand fra fabriksområdet. Afværgevandet udgør typisk 37 til 43 procent af det spildevand, der udledes, og dette er værd at bemærke, da fortidens produktion af sprøjtegifte kan tænkes at have indeholdt forskellige PFAS-forbindelser.
I en amerikansk undersøgelse fra University of Texas fandt forskerne alarmerende høje værdier som 17,8 mg/kg PFOS i produkter, der var baseret på malathion, som netop er en af de gifte, der tidligere er produceret på Cheminova under varemærket Maladan 44 EW.
Vi har bedt direktør Jakob Kyllesbech på Cheminova besvare tre spørgsmål til belysning af virksomhedens eventuelle andel i forureningen:
– Indgår PFAS/PFOS i nogen form i den aktuelle produktion?
– Det er velkendt, at der (i USA) er konstateret meget høje værdier af PFAS i pesticider som for eksempel malathion. Produceres dette produkt stadig på Cheminova – og hvis ikke – hvornår ophørte produktionen?
– Hvilke afværgeforanstaltninger har virksomheden truffet efter sommerens fund for at stoppe udledningerne til havet?
Svaret kom prompte dagen efter:
”FMC Agricultural Solutions A/S ønsker på nuværende tidspunkt ikke at bidrage til dit journalistiske arbejde vedrørende fremsendte spørgsmål.”
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
