Det er med stor undren og ligeledes med stor ængstelse på vores medlemmers vegne, at vi ser, hvordan SVM-regeringen fortsætter angrebene på det arbejdende folk.
De angreb Den Danske Model og fjernede store bededag, de tvinger os dermed til at arbejde længere for mindre. Og det i en tid hvor flere og flere døjer med at få arbejdsliv og hverdag til at hænge sammen, og hvor op mod 25 procent af vores medlemmer i visse brancher ikke når at opleve pensionen, de er ganske enkelt slidt ned og døde inden. Det er ganske enkelt skævt.
… at vi alle har ret til et liv, også efter arbejdslivet.
Samtidigt agter man nu at fjerne seniorpensionen og retten til seniorjob. Det må vi på det kraftigste påpege, er vanvittig og bestemt ikke arbejdervenlig politik.
Vi mener ikke, det igen skal være de nedslidte og dem med de laveste indkomster, der skal holde for, og slet ikke når pengene bruges på skattelettelser og arveafgiftlettelser for dem, som i forvejen har så rigeligt.
Vi opfordrer til og vil samtidigt stædigt og aktivt kæmpe for, at SVM-regeringen stopper angrebene og anerkender, at vi alle har ret til et liv, også efter arbejdslivet.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.