Advokater og foreninger advarer
Den socialdemokratiske leder kaldte til orden i baglandet i optakten ved sidste valgkamp til Folketinget. Ifølge Socialdemokratiet havde Danmark nemlig brug for en regering hen over midten af dansk politik.
Vi måtte forstå, at vi stod over for en alvorlig situation, der kaldte på samling og ikke splittelse. Udfordringerne var store og mangeartede, hvorfor løsningerne naturligvis måtte findes på midten. Danmark var nærmest smeltet sammen som en enhed, vi havde alle samme interesser, høj som lav i samfundet. Altså, der var én løsning, den politiske “midte”.
Det var ligesom mantraet fra partiet, der med de store armbevægelser henvendte sig til befolkningen for at vinde dens tillid til midterprojektet.
Vi må tro på, at selv et lille bidrag kan ændre det store billede. Det lille lys kan være dig, det kan være mig, det kan være alle andre, som snart må sige, det her det går ikke længere!
Nu står vi her knapt to år inde i SVM-regeringens “regerings”-periode, og vi har nu lært, hvad den politiske midte betyder.
Nu er fodboldfeberen jo over os i øjeblikket med EM i Tyskland. Der er indtil videre ikke nogen af kampene, der er vundet på midten af banen, for det er de færreste, der evner at ramme målet fra midten af. Det må i den grad siges også at være tilfældet for SVM-regeringen.
Mange af de udfordringer, som statsministeren pegede på i sin valgkamp, som krævede løsninger hen over midten, står uløste. Prisstigninger har ramt hårdt. Særlig hårdt er det gået ud over dem i vores samfund, som har allermest brug for en håndsrækning fra den såkaldte politiske midte.
Vores pensionister som hele deres liv har bidraget til det samfund, vi har i dag. De af vores medborgere som af forskellige årsager er ramt af sygdom. De af vore kammerater der har mistet deres arbejde og er blevet arbejdsløse, de nedslidte, de lavtlønnede, de enlige mødre, børnefamilierne, ja, alle dem som er særlig hårdt ramt af de voldsomme prisstigninger, de har måttet kigge langt efter løsninger, der har sat dem i en bedre stillet situation. Deres økonomiske råderum og dermed livsbetingelser er blevet udhulet, er blevet forringet. På den måde svækkes sammenhængskraften i vores samfund.
Men på den anden side så har den politiske “midte” gang på gang vist sin generøsitet over for dem i det her samfund, der har allermest, med skattelettelser til samfundets rigeste. Senest med lempelser af arveskatten til det her lands milliardærarvinger.
Med andre ord, uligheden buldrer derudad, og det splitter.
Lige så ringe ser det ud, når vi kigger på sammenhængskraften her i landet mellem by kontra land. Trods den socialdemokratiske leders ord om samling så sker der det modsatte.
Flere og flere oplever i de små samfund, at der bliver længere og længere til skole, indkøb og fritidsaktiviteter.
At få en tid hos lægen tager evigheder, ja, budskabet synes soleklart. Hvis I ikke flytter ind til byerne, ja, så må I klare jer selv. I en tid hvor byerne økonomisk bliver umulige for arbejdere at bosætte sig i.
Men det er nu en gang bare sådan, at Poul og Per, der bor ude i Sdr. Onsild Stationsby, betaler det samme for at være borger i det her land som Hjalte og August, der bor på Frederiksberg. Men der er en verden til forskel på, hvad de fire personer får for deres penge. Det er hamrende skævt, og det splitter. Altså det modsatte af hvad statsministeren end mente, vi havde brug for.
Vi kan heller ikke komme uden om Danmarkshistoriens største demonstrationer i nyere tid, aktiviteter som har spredt sig ud over landet i forhold til det formodede folkemord i Palæstina. Markeringer af international karakter vel ikke set større end siden protesterne mod USA’s forbrydelser i Vietnam.
Hvor SVM-regeringens position i den grad splitter, og hvor politiske repræsentanter fra statsministerens parti offentligt spreder had og frygt i befolkningen ved at udpensle enkelte befolkningsgrupper.
Der var ingen slinger i valsen, da gaverne og støtten skulle tilfalde Ukraine, og så kan man i øvrigt mene om Ukraine-krigen, hvad man vil. Men at der er dobbeltstandarder fra den danske regerings side, er noget af det mest hykleriske vi har set i mange, mange år. Et menneskeliv er et menneskeliv, uanset hvor forbrydelsen sker.
Men statsministeren og SVM-regeringen står urokkeligt fast på mordernes side, når det handler om den vestlige elites interesser, og dermed stiller de sig på historiens losseplads, også på det her spørgsmål.
For ej at glemme den socialdemokratisk ledede regerings piskeslag ned over det arbejdende folk ved at stjæle en fridag fra os.
Her to år inde i midterprojektet så ved vi nu, at der ingen midte er. Illusionen om den politiske midte blev skabt for at få mulighed for at stjæle yderligere fra det arbejdende folk, hælde økonomiske gevinster i lommen på dem, som har allermest, og spænde vores land for den buldrende krigsmaskine, som på bekostning af klima, velfærd og menneskeliv fylder mere hos den elitære midterregering end noget andet.
Med andre ord, så har SVM-regeringen vist os, at den politisk midte er centrum for den økonomiske elites interesser. En midte som ingen rod har til det arbejdende folk, de små samfund og folkeflertallets kollektive interesser.
Vi står i lort til halsen, ja, men, selv i en sort tid vil der være lys for enden af tunnelen. Det lys kan og må skabes ved at gøre op med passivitet, ideen om at det ikke nytter noget. Vi må tro på, at selv et lille bidrag kan ændre det store billede. Det lille lys kan være dig, det kan være mig, det kan være alle andre, som snart må sige, det her det går ikke længere!
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
