Udtalelse
Størstedelen af dansk lovgivning bestemmes – direkte eller indirekte – af EU. Gennem hele Danmarks medlemskab er stadig flere politiske beslutninger rykket til Bruxelles.
Inden vi kom med i EU, havde Danmark eksempelvis national fødevarelovgivning. Denne blev i praksis afskaffet med EU’s “madsminkedirektiv”. Direktivet betød blandt andet, at metylblå blev lovliggjort som farvestof i danske fødevarer i 1990’erne. Dette havde tidligere været forbudt i Danmark, fordi dette beviseligt var kræftfremkaldende.
Ligeledes har EU-kommissionen været efter det danske Folketing, da dette forsøgte sig med et nationalt forbud mod brug af ftalater som plastikblødgørere i børnesutter i 00’erne. Dette gentog sig, da man i Danmark i 2012 forsøgte sig med et mere generelt dansk nationalt forbud mod ftalater.
… hvordan EU gradvist er kommet til at bestemme mere og mere over den danske befolknings liv og velfærd i alle dets afskygninger.
Selvom EU seks år senere indførte et forbud mod de værste ftalater, så kan man stadig via en EU-smutvej lovligt møde “de værste” samt alle de andre ftalater på det danske marked. Dette gælder eksempelvis i plastikbolde til børn.
Den nationale fødevarelovgivning og nationale folkesundhedslovgivning er derfor nu en “by i Belgien”.
De seneste år er EU’s centralisering taget til i en fart, vi sjældent har set. EU har introduceret større budgetter, fælles gæld, en sundhedsunion, en militærunion, en udvidet energiunion, flere frihandelsaftaler og tungt bevogtede ydre grænser. Et af de mest bekymrende nye tiltag, set med danske øjne, er EU’s nye mindstelønsdirektiv.
Dette vil få voldsomme konsekvenser for aftaleretten på det danske arbejdsmarked. Konkret handler det om, at der skal indføres en lovbestemt mindsteløn på det danske arbejdsmarked. Så er der dog åbnet op for, at arbejdsmarkedets parter kan undgå en EU-bestemt mindsteløn under visse betingelser. Men dette ændrer ikke ved, at det aftaledefinerede danske arbejdsmarked nu står overfor et massivt EU-pres. Og presset er lige stort, lige meget om man tilhører arbejdsgiver- eller lønmodtagersiden.
Disse ovenstående eksempler viser med al tydelighed, hvordan EU gradvist er kommet til at bestemme mere og mere over den danske befolknings liv og velfærd i alle dets afskygninger. Og der hvor EU ikke allerede gør det, så arbejdes der på, at EU også der kommer til at gøre det.
Derfor er der brug for en stærk og levende Folkebevægelse mod EU.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
