Et år senere
EU har den 13. september pålagt det danske Folketing at indføre en dansk mindsteløn. Folketinget har – på trods af sin modstand – derfor måttet acceptere dette krav.
Den samlede danske fagbevægelse har siden forsøgt at få Folketinget til at anlægge et søgsmål mod EU, da EU-kravet er en klar indgriben i Danmarks ret til selv at træffe beslutninger om landets løn- og arbejdsforhold.
Siden 1899 har det nemlig været en del af vores ordning på arbejdsmarkedet. Det vi i dagligdagen kender som Den Danske Model.
En model hvor det alene er arbejdsmarkedets parter, som gennem indgåelse af overenskomster aftaler løn- og arbejdsforhold på landets arbejdspladser.
Arbejdsmarkedets parter er fagforeninger, som er en del af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), samt arbejdsgiverforeninger omfattet af Dansk Arbejdsgiverforening (DA).
Størrelsen på mindstelønnen vil være langt lavere end de mindstelønninger, vi i dag har i vores overenskomster.
Folketinget har som en del af aftalen accepteret ikke at blande sig i disse forhold.
En dansk EU-mindsteløn vil ændre på dette – og det vil derfor være Folketingets flertal, som fremover vil skulle fastsætte størrelsen på denne mindsteløn.
Det vil for danske lønmodtagere betyde en meget usikker og farlig fremtid.
Samtidig vil denne mindsteløn – som ordet siger – være en fastsat mindstebetaling. Og blot denne overholdes, vil arbejdsgiverne kunne leve op til dansk lovgivning.
Men størrelsen på mindstelønnen vil være langt lavere end de mindstelønninger, vi i dag har i vores overenskomster, og det vil betyde meget dårligere lønforhold for mange af fremtidens ansatte. Så dårlige at man ofte ikke vil kunne leve af ét fuldtidsjob, men skal have to.
Visse gule fagforretninger bakker en dansk EU-mindsteløn op. Ikke for at tilgodese de ansatte, men alene for at få fjernet FH-fagforeningernes ret til at indgå anerkendte overenskomster.
Det viser i øvrigt, hvorfor de aldrig skal have indflydelse på danske løn- og arbejdsforhold.
Den 18. januar 2023 er sidste frist for, at en dansk regering kan anlægge sit søgsmål mod EU og dermed få annulleret deres krav om en dansk EU-mindsteløn.
3F Randers vil hver eneste dag frem til denne dato kæmpe for, at Folketingets flertal vil sikre dette. Og det uanset hvilken regering der måtte være ved magten.
Det gælder løn- og arbejdsforhold for vores børn og børnebørn. Det gælder fremtidens velfærd for alle danskere. Det gælder simpelthen vores fælles Danmark, som vi kender det i dag.
Derfor fortsætter vi kampen – og vi håber, at du er med. Du har simpelthen ikke råd til at lade være.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
