Klimamarch med krav til politikere
Vil du have dine penge stående i centralbanken?
Digitale valutaer indtager det finansielle system, og private konti i eksempelvis Danmarks Nationalbank kan være første skridt i retning af en egentlig statsbank.
|
De finansielle strukturer i verden er under konstant forandring.
I de store valutaområder som for eksempel USA og Euro-området opkøber centralbankerne i dag store mængder stats- og virksomhedsgæld i form af obligationer. Det sker for at pumpe penge ud i økonomien og forstærke efterspørgslen.
I årerne op til finanskrisen i 2008 var det de private banker, der udvidede pengemængden voldsomt gennem deres udlån, der samtidig gjorde dem sårbare overfor konkurs.
Nye teknologier som blockchain har åbnet for cirka 10.000 af de såkaldte crypto valutaer som for eksempel Bitcoin. Disse crypto valutaer vurderes at have en samlet værdi på cirka 4.000 milliarder dollars i dag. Det svarer til cirka halvdelen af den kapital, som verdens største kapitalforvalter Black Stone råder over.
Privates konti i Nationalbanken kan blive et første skridt mod en egentlig statsbank, men det kræver et politisk pres i Danmark for, at den bliver indført.
Crypto valutaerne har ikke et egentligt økonomisk underlag, som landene har i form af deres produktion og tjenesteydelser. Til gengæld kan der med crypto valutaer overføres penge mellem to personer uden, at bankerne er involveret, ligesom vi også gør med nationalbankernes sedler og mønter.
Prisen på crypto valutaer svinger imidlertid meget afhængig af om, der er udsigt til øget efterspørgsel. Uden en underliggende økonomi får crypto valutaerne i dag mest karakter af et spekulationsobjekt.
Kina på vej med en ‘digital pung’
Det seneste led i udviklingen er, at Kina til næste år forventes at lancere en såkaldt digital møntudgave af deres valuta, yuan. Det vil sige, at kineserne kan have en digital pung med penge liggende i deres centralbank i stedet for at have kontanter i lommen, som nationalbanken også er garant for. Samtidig vil den digitale mønt fungere som et vist modspil til konti i private banker.
Helt præcist hvordan den digitale mønt i Kina bliver udformet, og hvilke konsekvenser det vil få, står endnu ikke helt klart. De vestlige medier har primært hæftet sig ved, at det betyder, at den kinesiske stat vil øge sin direkte overvågning af pengestrømmene i Kina.
Der er også nogen, der forventer, at det vil øge brugen af den kinesiske valuta på verdensmarkedet. I dag udgør den kinesiske valuta kun fem procent af verdens valutareserver på trods af, at Kinas økonomi udgør 19 procent af verdens samlede økonomi.
Hvis den digitale yuan styrker den kinesiske valuta på verdensmarkedet, vil det afgjort være med til at fremme udviklingen af en digital udgave af USA’s dollar og EU’s euro.
Loft over privatkonti
Den europæiske centralbank, ECB, har allerede gjort sig overvejelser, der blev fremlagt i efteråret 2020, om hvordan den digitale euro kan udformes.
ECB foreslår, at der bliver et loft på, hvor meget der må stå på kontoen, som nu er foreslået til cirka 20.000 kroner. Det bliver private banker, der administrerer kontiene, og der vil være tilsvarende restriktioner for udlændinges anvendelse af konti.
Loftet på 20.000 kroner er sat for, at ECB ikke skal udkonkurrere de private banker. Den digitale mønt forventes heller ikke at udkonkurrere den fysiske mønt, selvom der arbejdes med såkaldte “token”, som er unikke digitale certifikater, der kan omsættes via mobiltelefonen uden at være på internettet. Transaktionerne skal dog registreres centralt på et tidspunkt.
Når ECB er gået ind i projektet, er det officielt for at fremme et mere effektivt betalingssystem, som i dag er meget forskellige i de enkelte euro lande. Derudover giver den digitale mønt også borgerne en sikkerhed, som kontanterne gør i dag. Hvorimod penge i banken er afhængig af, om banken kan udbetale dem. Endelig vil ECB komme til at fungere som en backup for det nuværende betalingssystem.
Vejen til en statsbank?
Danmarks Nationalbank (DN) har svært ved at se fordelen ved at indføre en dansk digital valuta. DN henviser til, at i Danmark er indlån op til 750.000 kroner allerede dækket af indskyder garantien, ligesom “alle forbrugere har en lovbestemt ret til en basal betalingskonto”, hvilket ikke er tilfældet i alle lande.
Kernen er, at når almindelige borgere får en konto i nationalbanken, bliver Nationalbanken også en konkurrent til de private banker, hvor Nationalbanken i dag især fokuserer på sin rolle som “bankernes bank” i det finansielle system.
Privates konti i Nationalbanken vil fjerne en del af kapitalgrundlaget og magten hos de private banker, og det vil samtidig åbne for, at almindelige mennesker, der reelt ikke har brug for de private bankers service, kan slippe ud af bankernes dominans. Det kan blive et første skridt mod en egentlig statsbank, men det kræver et politisk pres i Danmark for, at den bliver indført.
07. august 2021 | 06:00
