Kronik
Venstreorienteret: Et skældsord eller et hæderstegn?
Når højrefløjen kalder dig "venstreorienteret", fordi du forsvarer menneskerettigheder, miljøet eller civile ofre i krig, er det rent faktisk et tegn på, at du gør noget rigtigt, skriver Osama Al-Habahbeh.
|
Under den franske revolution i 1789 opstod begreberne “venstre” og “højre” ud fra parlamentarikernes placering i Nationalforsamlingen, hvor de, der gik ind for revolutionære forandringer, sad til venstre, og de, der ønskede at bevare den gamle orden, sad til højre. Venstrefolkene foretrak generelt republikanisme, sekularisme og folkelig suverænitet, mens højrefolkene støttede monarkiet, traditionelle institutioner og de etablerede sociale klasser.
I den nuværende danske politiske diskurs ser det ud til, at ordet “venstreorienteret” ikke længere blot er en beskrivelse af politisk tilhørsforhold eller økonomisk ideologi.
Hos højrefløjen afsløres et moralsk vakuum og en afstumpethed, som skriger til himlen.
I den danske politiske højrefløj og de borgerlige mediers leksikon er “venstreorienteret” blevet til et skældsord, en automatisk anklage, der har til formål at lukke munden på modstandere og delegitimere deres holdninger.
Men endnu mere bekymrende end den blotte anklage er de temaer, der bindes op på denne anklage. De emner, der ligger til grund for beskyldningen, er chokerende. Du bliver kategoriseret som venstreorienteret, hvis du:
A) vil beskytte miljøet
B) kæmper for menneskerettigheder
C) viser medfølelse med det palæstinensiske folk
D) er imod den israelske hærs fremfærd i Gaza
Hvis du siger, at det er forkert at dræbe tusindvis af børn i Gaza, bliver du ikke mødt med argumenter – du bliver i stedet stemplet som en ideologisk ekstremist. Det er en måde at undgå at forholde sig til den moralske katastrofe, som krigsforbrydelserne i Gaza udgør.
Disse påstande er ikke tilfældige, men snarere en systematisk retorisk strategi.
Når højrefløjen reducerer enhver kritiker eller forsvarer af en humanitær sag til “den ekstreme venstrefløj”, forsøger de ikke blot at undgå en substantiel debat om indholdet, men er i gang med en proces med at forvanske begreber. De antyder, at disse holdninger ikke stammer fra en menneskelig samvittighed eller universelle moralske referencer, men blot er en afspejling af en snæver partipolitisk dagsorden.
Forsvar af miljøet er et fælles ansvar
At bevare planeten og forsøge at stoppe accelerationen af katastrofale klimaforandringer kan ikke været forbeholdt en bestemt politisk strømning, det er et eksistentielt spørgsmål, der truer alle, uanset deres politiske tilhørsforhold.
Når opfordringen til en seriøs og aktiv miljøpolitik bliver til “ekstreme grønne venstreorienterede krav”, som nogle fremstiller det, angriber højrefløjen ikke kun sine politiske modstandere, men selve fremtiden. Man sætter kortsigtet profit over fremtidige generationers overlevelse. En holdning der kun kan beskrives som inhuman.
Menneskerettigheder
Grundlæggende værdier som menneskelig værdighed, ytringsfrihed og bekæmpelse af diskrimination er grundlaget for moderne demokratier, herunder det danske.
Det er værdier, der bør være overordnet partiforskelle, men når forsvaret af disse rettigheder beskrives som “radikal venstreorienteret retorik”, udraderer højrefløjen disse principper fra den hidtil samfundsmæssige konsensus og gør dem til basis for politisk rivalisering, hvilket skaber en reel risiko for, at disse rettigheder kan blive udhulede og reducerede til genstande for snævre partipolitiske forhandlinger og tovtrækkeri.
Palæstina: En test af menneskelig samvittighed
Det palæstinensiske spørgsmål er ikke bare endnu en geopolitisk konflikt i Mellemøsten, men er i løbet af årtier, især i lyset af det igangværende folkemord i Gaza, blevet til et skarpt barometer, der måler dybden af det humanitære engagement hos enkeltpersoner, samfund og regeringer.
Det er et barometer, som afdækker kløften mellem en nations moralske diskurs og dens faktiske praksis, når det kommer til et besat og belejret folk.
I Danmark, som i mange dele af Vesten, afdækker denne test en dyb samvittighedskrise.
De ubærlige scener, der dagligt strømmer ind på vores telefoner og skærme – billeder af lemlæstede børn under murbrokker, tusindvis af dræbte kvinder og børn, et helt sundhedssystem i ruiner, udsultede mennesker – er alle et rungende testråb til den internationale scene: “Hvor er din menneskelighed?”
Reaktionen fra den danske politiske højrefløj, dens medier og etablissement udgør for det meste ikke et svar på dette råb, det bliver en flugt fra det. I stedet for at diskutere grusomheder rulles en kompleks retorisk maskine frem aktiveret for at skifte fokus i debatten.
A) At diskutere krigsforbrydelser forvanskes til en debat om, hvorvidt man kan tale om folkedrab, så længe sagen ikke har været for den internationale domstol ICJ.
B) At diskutere om de dræbte journalister faktisk var journalister eller Hamaskrigere.
C) At beskylde kritikere af drab på civile for antisemitisme.
D) At forvanske opfordringer til en humanitær våbenhvile, så mad og nødhjælp kan komme ind til de sultne og sårede i Gaza, til støtte for Hamas og terrorisme.
Vil lukke munden på humane borgere
Det magiske ord i denne forvanskningsstrategi er at fremture med betegnelsen “venstreorienteret” for at lukke munden på humane og empatiske borgere.
En person, der vover at sige, at drabet på mere end 15.000 børn og over 250 journalister ikke kan retfærdiggøres moralsk, bliver bombarderet med løse uvederhæftige argumenter og stemples som ideologisk modstander.
Man reduceres til en ekstrem venstrefløjsaktivist i et forsøg på at tilsløre, at uanset hvilket politisk tilhørsforhold man har, så er ofrene børn, civile eller journalister.
Denne strategi bruges ikke kun til at lukke munden på folk, men også til at hvidvaske det kollektive danske samfund for enhver følelse af ansvar eller skyld.
Hvis du kan overbevise dig selv og andre om, at enhver afvigende stemme blot er en forudindtaget “radikal venstreorienteret” stemme, bliver du fri for at tage stilling til moralske argumenter, som truer dit velbefindende.
Man nærer det desperate håb, at hvis man kan hjernevaske offentligheden, så vil blodet også på magisk vis blive vasket af ens hænder.
Men denne test afslørede også, hvem der er på den rigtige side af historien.
Når en gruppe antizionistiske jøder holder bannere op med teksten “Ikke i vores navn”, når FN-ansatte siger op i protest mod ikke at kunne gøre noget, når universitetsstuderende risikerer deres fremtid for at stå på universiteternes campusser og kræve retfærdighed, når tusindvis af danskere går på gaden i ugentlige demonstrationer – tager de alle denne test og tester deres menneskelige samvittighed først.
Højrefløjen, der vælger at tage parti for rå magt, og som forsøger at gøre en menneskelig tragedie til en debat om politiske identiteter, fejler ynkeligt i denne test.
Den beviser, at højrefløjens blinde ideologiske forudindtagethed fuldstændigt har udslettet dens moral.
Derimod viser de, der kaldes “venstreorienterede”, blot fordi de nægter at tie om uretfærdighed, at menneskeheden er deres politiske identitet.
I denne sammenhæng bliver beskyldninger om “venstreekstremisme” mod en person til et hæderstegn, der beviser, at personen stadig har en samvittighed i denne situation, hvor man forsøger at udskamme ham.
Den danske kontekst
I en dansk kontekst, hvor diskurser om identitet og kulturel konflikt domineres meget af det højreorienterede politiske landskab, er denne mekanisme blevet tydelig.
At beskylde modstandere for at være “venstreorienterede” er et retorisk kneb for at undgå en objektiv dialog. Højrefløjen siger indirekte: “Ignorér de argumenter, venstrefløjen kommer med, bare se på deres ideologiske etiket!”
Men i virkeligheden er denne anklage en ubevidst anerkendelse af selvutilstrækkelighed. Den viser, at den politiske højrefløj i nogle af sine manifestationer har bevæget sig væk fra den medmenneskelighed, der burde være grundlaget for enhver politik.
Når forsvaret af liv og værdighed bliver til “radikalisme”, og når solidariteten med de undertrykte bliver “landsforræderi”, (hvor man kræver, at vedkommende skal have frataget sin danske indfødsret), stempler de, der fremsætter disse beskyldninger, faktisk sig selv.
Så når højrefløjen beskylder enhver, der forsvarer miljøet, menneskerettighederne og det palæstinensiske folk, for at være “venstreorienteret”, fornærmer den dem ikke, den ærer dem.
Den giver dem et hæderstegn, der siger: “I er de principfaste folk, I er dem, der har valgt at stå sammen med menneskeheden på et tidspunkt, hvor vi valgte at forblive tavse eller støtte det modsatte.”
Tilbage står, hvad alt dette så siger om højrefløjen:
Er I imod at bevare vores klode for fremtidige generationer? Er det i orden at over 15.000 børn skal dø? Og mener I, at det er rigtigt at fjerne det palæstinensiske folk fra Palæstina?
Højrefløjens stemplinger og anklager fører til, at universelle menneskelige værdier i dag beskrives som venstreorienterede. Hos højrefløjen afsløres et moralsk vakuum og en afstumpethed, som skriger til himlen.
Så når højrefløjen kalder dig “venstreorienteret”, fordi du forsvarer menneskerettigheder, miljøet eller civile ofre i krig, er det rent faktisk et tegn på, at du gør noget rigtigt.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
27. august 2025 | 06:43
