Et demokratisk problem
Venstrefløjens demokratiske udfordring
Ulf Harbo reflekterer i denne blog over resultatet af folketingsvalget den 1. november, hvor hans parti Enhedslisten gik tilbage.
|
Vi har netop haft folketingsvalg. På trods af et såkaldt rødt flertal har den yderste venstrefløj i Folketinget i form af Enhedslisten udråbt valget til et nederlag og sat gang i offentlige og interne diskussioner om, hvad der gik galt.
Set med egne øjne har den yderste venstrefløj løsningen på både klima- og biodiversitetskrisen og det samfund, som i dag nedslider borgere og samtidig behandler syge og handicappede uværdigt.
Den brede danske befolkning har ikke meget lyst til at høre om syge, udsatte eller at vi som menneskehed er godt i gang med at fjerne vores livsgrundlag med overforbrug og forurening i grådighedens hellige navn.
De færreste har lyst til at undvære luksus og forbruge mindre, at spare har længe været synonymt med fiasko.
De fleste vil have det sjovt og rart, spise det, de har lyst til, og tjene penge, så de kan få et eller flere store fladskærmstv, den nyeste smartphone og komme på udlandsrejser flere gange om året.
Men ikke nok med at det for de fleste er træls at høre på venstrefløjens dommedagsprofetier, så bliver vi på venstrefløjen nemt lidt for selvgode og hellige i vores forsøg på at agitere for det socialt, grønne, gode bæredygtige liv med økologisk mad.
Negative budskaber
Samtidig med at venstrefløjens budskaber i bund og grund er negative og som udgangspunkt svære at sælge, så har vi på venstrefløjen til dels sejret os selv ihjel. De fleste partier har proklameret i valgkampen, at de er grønne, vil naturen, fremme biodiversitet og lægge CO2-afgifter på landbruget. Yderste højre vil som venstrefløjen lukke jobcentrene, uddele førtidspensioner og styrke den borgernære velfærd.
Tidligere gruppeformand Pernille Skipper peger i sin kritik af Enhedslisten efter valgnederlaget på, at det interne medlemsdemokrati er et levn fra 70’erne med interne diskussioner og uendelige procedurer, som kvæler engagement og får partiet til at lukke sig om sig selv.
Per Clausen har taget til genmæle over for Pernille Skipper og mener ikke, det er mere topstyring og afdemokratisering, der er brug for i Enhedslisten.
Enhedslistens rotationsprincip er at skyde sig selv i foden. At skabe politisk respekt og troværdighed kræver vedholdenhed.
Tidligere partisekretær Esben Christiansen peger på, at Enhedslisten ikke har repræsentanter fra arbejderklassen i sin medlemsskare og derfor har mistet forankringen i sin egen vælgerbase, fordi alle de politisk aktive er akademikere.
Apropos medlemsskaren i Enhedslisten så må vi også konstatere, at der er meget lille forankring uden for de store byer, og at det er meget vanskeligt at løfte det politiske arbejde i de tyndt befolkede landdistrikter.
Det problem, Enhedslisten må adressere i dag, er, at de færreste danskere er politisk aktive, at folkestemninger og popularitet er personbåret og skifter, som vinden blæser alt efter medieeksponering og vinkling på diverse møgsager.
Problematisk rotationsprincip
I det lys er Enhedslistens rotationsprincip at skyde sig selv i foden. At skabe politisk respekt og troværdighed kræver vedholdenhed. At Enhedslisten roterer i toppen er kun noget, som appellerer til et lille flertal af Enhedslistens egne medlemmer.
For resten af befolkningen er kendskab og kontinuitet vigtige parametre for at skabe et stærkt politisk brand. Vælgere i dag vælger ofte politikere, de kender fra lokalpolitisk aktivitet eller politikere, der er eksponeret i medier og presse. Hvis vi i Enhedslisten vil have større vælgeropbakning til vores løsninger på den klima-, energi- og velfærdskrise, som den liberale dominans har skabt, må vi droppe rotation og tage vælgernes behov for at kende deres kandidater alvorligt.
Kun ganske få mennesker er i stand til at fortsætte med at arbejde benhårdt og engageret, når de gang på gang bliver slået hjem og skal starte forfra. Men Per Clausen og Pelle Dragsted har gjort det ved at fortsætte fra Folketing til kommunalbestyrelsen og nu rådmand og i Pelles tilfælde fra Folketing til kommunalbestyrelsen og nu tilbage til Folketing.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
17. november 2022 | 10:45
