Vil nemmere kunne udvise indvandrere
Ofre for menneskehandel går rundt blandt os på gaden på Vesterbro
Der er milevidt mellem en kvinde som mig, der kan tage på barselsferie ved Middelhavet, og de kvinder jeg møder i Reden International, der er ofre for menneskehandel og må sælge seksuelle ydelser i håbet om et bedre liv for dem og deres familie.
|
Jeg er draget fire uger til Spanien med min familie på en barselsrejse og sidder og kigger ud over Middelhavets dybe blå farve. Jeg befinder mig i det sydlige Andalusien og har udsigt til Gibraltarstrædet og Marokko. Området som historisk har været en smeltedigel af handelsrejsende og migranter.
Det, som udgør en smuk udsigt for mig, udgør en farlig grænse for migranter, som vil krydse havet i søgen mod det forjættede land. Så tæt på og alligevel så langt væk.
De kvinder, jeg til daglig arbejder med i Reden International, har ligesom jeg engang haft udsigten over Middelhavet i den modsatte retning, mod Europa. En del af dem er blevet ofre for menneskehandel og -udnyttelse på grund af global ulighed og fattigdom kombineret med hård grænsekontrol til Europa.
Tilsammen skaber disse faktorer fordelagtige vilkår for kriminelle netværk, som tjener stort på kvindernes svære situationer.
De kæmper blandt andet med manglende mulighed for reelt lønarbejde, begrænset adgang til god uddannelse for alle og manglende sikkerhedsnet, som kan medføre, at de mister alt ved en enkeltstående uheldig eller tragisk begivenhed. Dertil kommer håbet. Håbet om et bedre liv for dem selv og deres børn og familier. Et håb som brænder stærkt.
Forskellig virkelighed
Men drømmen holder sjældent, for de møder ikke den samme virkelighed, som jeg som europæer og dansker oplever.
Vi kan gå til lægen, når vi er syge, og har en generel stor tillid til, at andre vil os det godt. Vi kan ringe til politiet, hvis vi er udsat for en kriminel handling. Ovenikøbet kan mange af os holde fri i weekender og holde sommerferie hvert år. Vi kan også holde barsel og få tid til at være sammen med vores babyer, når de er helt små.
Helt anderledes forholder det sig for de kvinder, som er lykkedes med at komme til Europa, og som jeg møder i mit arbejde. Kvinderne lever en ensom tilværelse, hvor de på samme tid både er skjulte og hyper synlige. De lever i skjul for det omkringliggende samfund og særligt myndighederne. Og samtidig skal de, der sælger seksuelle ydelser, være synlige for kunder.
En sådan skjult tilværelse er opslidende i længden. De beretter om konstant at se sig over skulderen, frygte repressalier mod dem selv og deres familie og er syge i lang tid, inden de søger hjælp. På trods af vores og andre gode organisationers sociale arbejde kan vi se sliddet i kvindernes ansigter og høre det på deres fortællinger.
Kvinderne lever en ensom tilværelse, hvor de på samme tid både er skjulte og hyper synlige.
Vi ser, hvor trætte og desillusionerede de er over deres liv i Europa, og hvor svært de har ved at få fodfæste og ved at overkomme den store gæld, der følger med menneskehandel.
Menneskehandel og -udnyttelse er et stort problem for de mennesker, der udsættes for det. Men for de fleste af os danske og europæiske borgere, er det et fænomen, man aldrig kommer i berøring med – og som derfor overskygges af andre, bredere problemer i den politiske debat og i mediebilledet.
Fra 2007 til 2021 er 1048 personer blevet vurderet som ofre for menneskehandel af de danske myndigheder (Center mod Menneskehandel). På trods af et formodet stort mørketal er det en beskeden mængde mennesker, der årligt identificeres.
I Reden International gør vi, hvad vi kan, for at hjælpe kvinderne med rådgivning, sundhedsydelser, et lavtærskel nattilbud og opsøgende arbejde. Og vi kæmper for at synliggøre, at menneskehandel findes i bedste velgående også i Danmark.
Men netop det, at kvinderne lever i skyggen under radaren, gør det svært at få skabt opmærksomhed om de svære og ofte meget uretfærdige vilkår, de lever under.
Et fælles anliggende
Selv om Vesterbro i København er et levende byrum med liv og barer, så er det også der, hvor kvinderne dagligt kæmper stille men sikkert for at forbedre situationen i deres hjemland for deres familier. Dér går ofre for menneskehandel rundt mellem mennesker, der handler, går på restaurant og fester.
Jeg kigger på min familie og glæder mig over muligheden for, at vi holder fire måneders barsel sammen med mit barn. Og jeg sender en kærlig tanke til de kvinder, som jeg møder i mit arbejde, som savner og længes efter deres nære, og som ikke har haft samme mulighed, men i stedet må opofre sig for at skabe noget bedre.
Mit håb er slutteligt, at vi kan betragte menneskehandel som et fælles anliggende. Selv om de færreste af os bliver personligt berørt af problemet, så må det være sådan, at vi siger fra, når nogen udsættes for en krænkelse af de mest basale rettigheder, som menneskehandel er. Lad os huske det i den kommende valgkamp.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Læs også
15. september 2022 | 09:48
