LFS til repræsentantskabsmøde
Sygeplejerskekonflikten der ikke ville dø – del 3
Svigtede fagbevægelsen sygeplejerskerne? Hvad med forhandlingsmodellen på det offentlige område? Hvad betyder det for den kæmpende bevægelse?
|
Så blev det tid til et nyt år. En “nødhjælpspakke” er sendt ud til hospitalerne og har midlertidig lagt en dæmper på situationen. Men det er en stakket frist! Hele den offentlige sektor lider under flere års arbejdspres, nedskæringer, effektiviseringer og manglende hænder, og det er spørgsmål om tid, hvornår låget igen ryger af kedlen. Året sluttede i mange kommuner med en ny bølge af spareøvelser for at holde budgetterne indenfor den uacceptable ramme, som budgetloven har dikteret i mange år.
Og medens vi venter på de næste udbrud, er det vel passende at gøre lidt status på OK21 og sygeplejerskekonflikten.
Mange sygeplejersker er uden tvivl hoppet ind i det nye år med en kolossal følelse af svigt. Et svigt fra deres eget forbund og af en fagbevægelse, som glimrede ved at være total fraværende og usolidarisk. Læg hertil en oplevelse af en forhandlingsmodel, som kun tager modpartens parti.
Åbenlyse problemer
Er det så en fair måde at beskrive det skete?
Det kommer godt nok an på, hvem du spørger. Fagtoppen kan ikke få øje på de problemer, som der åbenlyst blev sat lys på under sygeplejerskernes 10 uger lange overenskomststrejke og efterfølgende aktioner:
– At det resultat, som forhandlingsfællesskaberne så varmt anbefalede ikke kunne rokke ved den uligeløn og ulige kvindeløn, som i årtier har sat en dagsorden i den offentlige fagbevægelse.
– At forhandlingsmodellen på det offentlige område ikke er gearet til at løse grundlæggende lønstrukturproblemer, eftersom den økonomiske ramme, forhandlingerne skal føres under, er alt for snærende, og hvor det er utænkeligt, at en gruppe offentlige ansatte løftes mere, end lønudviklingen på det private område giver plads til.
– At forhandlingerne på det offentlige område er stærkt politisk styret og kontrolleret, hvor deltagerne agerer hånddukker og forsøger at italesætte processen som en fair og lige forhandling.
– At forhandlingsmodellen ikke tager et demokratisk hensyn til, at en gruppe af offentlige ansatte kunne finde på at forkaste et resultat for derefter at udøve og møde den nødvendige solidaritet fra resten af fagbevægelsen.
Fagtoppen betragter ikke deres ageren for usolidarisk. Når man bevidst undlader at understøtte en stor gruppe af ansatte i en de største strejker på det offentlige område i nyere tid, så kan man ikke komme og påstå, at det er usolidarisk! Sygeplejerskerne fik nemlig et tilbud, de ikke kunne sige nej til – en lønkomité. Og resten gik jo lige efter bogen: Efter en passende strejkeperiode – et regeringsindgreb.
Fagbevægelsen – en dysfunktionel familie
Når man som jeg har arbejdet et langt liv med udsatte børn og unge, er det nærliggende at karakterisere fagbevægelsen som en dysfunktionel og behandlingskrævende familie – men det er langtfra dækkende.
“Loyal to Socialdemokratiet” kunne man vel passende karakterisere fagtoppen. En støtte, bare en fuldtonet moralsk støtte til lærerne i 2013 og nu til sygeplejerskerne næsten 10 år efter ville være et indirekte angreb på den siddende socialdemokratiske regering. Og i dette valg er fagtoppen ikke i tvivl. Det var bare synd for lærerne, og det er bare synd for sygeplejerskerne. Lev med det!
Det her går jo ikke! Og på denne baggrund er det vel ikke besynderligt, at fagbevægelsen har mistet så mange medlemmer, når man nu er så dårlig til at passe på dem! Og bakke dem op!
Sygeplejerskestrejken og de efterfølgende arbejdsnedlæggelser og aktioner viste nødvendigheden af etableringen af netværk – i, men uafhængigt af det enkelte forbund. Dels for at blive fri af fagtoppens bindinger samt de snærende bånd som den danske model pålægger bevægelsen både mellem overenskomstfornyelser, men også som vi ser det udfoldet under overenskomstforløb.
Disse netværk skal danne kimen til en organiseret opposition i fagbevægelsen, så der kan sættes retning for kampen og sikres, at ingen grupper bliver forladt alene på perronen.
Med ønsket om et godt nytår.
06. januar 2022 | 10:41
