Læserbrev
Så enig.
Log ind for at svareStore bededagsgate: Politisk ærlighed efterlyses
De politiske beslutningstagere har magten til at udforme en del rammer for vores liv. Den magt forudsætter ydmyghed, anstændighed og ikke mindst troværdighed. Og politisk troværdighed kan kun opnås og fastholdes, når politiske partier og beslutningstagere kommunikerer ærligt og redeligt til og med befolkningen, skriver Dennis Kristensen i denne blog.
|
Umiddelbart skulle man tro, at SVM-regeringen med et meget langt og ret detaljeret regeringsgrundlag har ønsket at signalere, at man virkelig vil lægge sig i selen for at kommunikere ærligt og redeligt.
Hvis det er intentionen, så snublede regeringen fra start over sine egne ben.
Iværksættelse af planen om at rive en helligdag ud af kalenderen og erstatte den med en arbejdsdag er i den grad præget af mangel på ærlighed overfor ikke mindst lønmodtagerne.
At den ekstra arbejdsdag skal bidrage til at finansiere sidste års ufinansierede forsvarsforlig, lugter for meget af spin.
Sporene fra den ti år gamle fiasko om at sløjfe store bededag har sikkert – og med rette – skræmt. Dengang løb den daværende SRSF-regeringen ind i massiv modstand, da den ville aftale med fagbevægelsen at give afkald på frihed gennem nedlæggelse af en eller flere helligdage.
Denne gang har regeringen ledt efter en mirakelkur, der kunne få helligdags-sløjfningen til at glide ned uden eller med kun begrænsede protester.
Mirakelkuren blev den voksende forsvarsvilje efter Ruslands overfald på Ukraine og den helt udbredte solidaritet blandt danskerne med det ukrainske folks modstandskamp.
Mirakelkuren svigtede
Metoden skulle tydeligvis være at knytte de offentlige besparelser og ekstra indtægter, som aflysningen af en fridag medfører, tæt sammen med krigen i Europa.
Økonomer på stribe har imidlertid afvist denne sammenkædning. Og selv den borgerlig-liberale tænketank Cepos, som lever og ånder for øget arbejdsudbud, vil have forslaget rullet tilbage, fordi historien om at skaffe penge til forsvaret “er en falsk fortælling”.
Meningsmålingerne viser, at mirakelkuren foreløbig ikke har virket, og at politisk spin – i det mindste denne gang – ikke ser ud til at kunne erstatte ærlighed.
Velfærden skal gøres mindre
Regeringen har heller ikke ruttet med ærligheden, når det gælder det politiske mantra om at øge det teoretiske arbejdsudbud i Finansministeriets parallelle regnearks-virkelighed.
Flere arbejdstimer leveret af de samme ansatte og eventuelle nyansatte udløser i private virksomheder flere hænder, selvom den tidsmæssige placering må være et problem for mange.
Når det gælder den offentlige sektor, vil denne regering som sine forgængere siden Poul Schlüter-æraen i 1980’erne imidlertid inddrage de ekstra arbejdstimer ved at nedlægge et tilsvarende antal stillinger, som nu, hvor regeringen omsider bekræfter det, udgør 2700 jobs i den offentlige velfærd og service.
Denne regering lægger fra kaj lastet med løgn og latin i stedet for politisk ærlighed.
Her betyder flere arbejdstimer oftest, at færre ansatte skal løbe hurtigere.
Det er fuldstændig samme melodi, som lød fra S-formand Helle Thorning-Schmidt, da jeg som FOA-formand prøvede at forklare hende forud for valget i 2011, at hun ikke kunne forvente at få opbakning til forslaget om at udvide den ugentlige arbejdstid med en time, med mindre en ikke ubetydelig del af de ekstra arbejdstimer udløste nye stillinger.
Svaret fra en noget rystet S-formand var klart nok: “Dennis, hvis du virkelig vil øge den offentlige sektor, så har du ikke mange venner i Folketinget”.
Kvindefagene rammes hårdest
Ærligheden har samme trange vilkår, når regeringen argumenterer med, at fjernelsen af en helligdag rammer alle på samme måde.
Et helligdags-tyveri rammer hårdest for de, der i forvejen har mindst frihed sammen med familie og venner, fordi de arbejder aften, nat, weekender og helligdage, når Danmark holder fri, og i stedet selv har fri, når familie og venner er på arbejde eller i skole.
I den offentlige sektor gælder det ikke mindst for de traditionelle kvindefags arbejde med mennesker.
Arbejdsgiverne får de ansattes penge
Ærligheden er heller ikke til at få øje på, når det gælder det økonomiske tab for de, der hidtil har arbejdet på store bededag.
Med et direkte indgreb i overenskomsterne har beskæftigelsesministeren slået røde streger over enhver form for helligdagshonorering og sender med lovforslaget lønmodtagernes penge retur til arbejdsgiverne.
Summa summarum: Denne regering lægger fra kaj lastet med løgn og latin i stedet for politisk ærlighed.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
17. januar 2023 | 08:17
