Vores hæderkronede socialpolitik er en by i Rusland, og vores kommuner skaber flere sociale problemer, end de løser, skriver medlem af kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune Ulf Harbo.
Før kommunesammenlægningerne i 2007 var det muligt for kronisk syge på kontanthjælp at få hjælp, når hverdagen ramlede, og ovnen brød sammen.
I dag er kommunerne blevet eksperter i ikke at hjælpe, når det brænder på, og er dermed direkte skyld i, at kronisk syge på kontanthjælp ender på gaden, når de bliver ramt af uforudsete regninger og udgifter.
Respekten og forståelsen for kronisk syge på kontanthjælp er generelt så lille, at kommunerne i misforståede forsøg på at ”hjælpe” belaster dem, de skulle hjælpe, med tvangsforanstaltninger og henvisninger til gældsrådgivning.
Det er nedværdigende og ydmygende behandling af mennesker i en udsat situation, der påføres mere belastning.
Er det her bare udokumenterede påstande?
Jeg blev som lokalpolitiker i maj kontaktet af en socialt udsat borger og hendes partsrepræsentant, og denne sag er endnu et skrækeksempel på, hvad der er galt med vores socialpolitik, hvor kommuner ulovligt fastholder syge og handicappede i fattigdom.
Annette har en hjerneskade, hukommelsesproblemer, koncentrationsproblemer og belastningsreaktion. Hun lever på kontanthjælp med sin voksne autistiske søn i en almennyttig bolig i Grenå.
Udbetalt får Annette 8.707 kroner i kontanthjælp og 781 kroner i boligstøtte, og dermed har hun kun 3854 kroner tilbage den første, når de faste udgifter er betalt.
Da den lille families økonomi ramler i forbindelse med huslejestigning og en ekstraregning på vandforbrug på 11.292,64 kroner, søger Annette i første omgang sin boligforening, B45, om en aftale.
B45 vil gerne lave en afdragsordning med 1000 kroner om måneden, hvilket Annette afviser, fordi hun ikke kan se, at det er muligt at overleve for 2854 kroner om måneden.
Den 7. marts ansøger Annette kommunen om hjælp til den store efterregning og får afslag den 7. april og den 9. maj med henvisning til en beregning af rådighedsbeløb.
I maj måned laver B45 flere påkravsskrivelser til Annette med trusler om, at familien ryger på gaden, hvis ikke ekstraregningen straks betales.
B45 opfordrer kraftigt Annette til at kontakte Norddjurs Kommune i forhold til sin boligsituation.
Frem for at få rimelig hjælp fastholdes og forværres Annettes desperate situation.
Norddjurs Kommune tager ikke hensyn til den akutte situation, der laves ikke et administrativt skøn og en helhedsvurdering, men udelukkende beregninger og en henvisning til de fastsatte rådighedsbeløbssatser.
Norddjurs Kommune ser ingen grund til, at Annette skal hjælpes med den store efterregning på vand, der truer med at sætte hende og hendes handicappede søn på gaden!
Annette forsøger fortsat at få en aftale med B45 om et afdrag på 300 kroner om måneden af frygt for at ende på gaden, og det ender med, at B45 går med til 500 kroner, som Annette hårdt presset accepterer.
Men i opkrævningen for juni måned fastholder B45 krav om 1000 kroner som afdrag samt nu et rykkergebyr på 291 kroner, som Annette desperat afviser at betale.
Som konsekvens sætter Norddjurs Kommune den 30. maj Annette under tvangsmæssig økonomisk administration, så B45 får deres husleje og afdrag og udbetaler kun 2.743,00 kroner til Annette, som hun skal leve for og betale sin elregning med.
Nu er Annette under det rådighedsbeløb på 3100 kroner, som kommunen har fastlagt som fattigdomsgrænse tilbage i 2015, og som er langt under halvdelen af Gældsstyrelsens sats på 6.790 kroner for enlige.
Socialpolitik er at hjælpe, når det brænder på, og tage problemerne i opløbet inden de vokser sig uoverstigeligt store.
Man kan kun konkludere, at Norddjurs Kommune undgår at hjælpe med systematiske fejl og ulovligheder i sagsbehandlingen med det formål at spare på kommunens udgifter.
Danske Kommuner bruger i dag mængder af ressourcer på afslag, klagebehandling, udsættelser og andre negative konsekvenser af, at mennesker lever i fattigdom.
Vores hæderkronede socialpolitik er en by i Rusland, og vores kommuner skaber flere sociale problemer, end de løser.
De fleste ville vel vurdere, at Annette som borger i et moderne velfærdssamfund for længst burde være tildelt en førtidspension.
Nu har kommunen i stedet fastholdt Annette på kontanthjælp og i fattigdom uden mulighed for opsparing til uforudsete udgifter.
Hvad kunne kommunen fuldt lovligt have gjort for en familie på kontanthjælp med en uforudset vandregning?
Kommunen har handlepligt, når den bliver bekendt med, at der er fare for udsættelse, og kunne fuldt lovligt allerede i marts måned have hjulpet ved at betale regningen eller som minimum have lavet en rimelig afdragsordning på 300 kroner om måneden, hvilket hurtigt og smertefrit havde hjulpet Annette og hendes handicappede søn på en værdig måde i stedet for at agerer som B45’s forlængede arm og fastholde deres krav om 1000 kroner om måneden i afdrag og sætte Annette under økonomisk administration.
Forvaltningen er i forbindelse med en skønsmæssig afgørelse af en sag forpligtet til at foretage en individuel vurdering/udøve et individuelt skøn.
Begrebet en konkret og individuel vurdering er et forvaltningsretligt princip, der er tilføjet i lovteksten i serviceloven for at præcisere vigtigheden af begrebet i forhold til afgørelser efter serviceloven.
Begrebet stiller krav til den skønsmæssige vurdering og begrundelse i afgørelsessager og er med til at sikre overholdelse af grundlæggende forvaltningsretlige principper som en del af magtfordrejningsgrundsætningen.
Når dette ikke sker, kaldes det, at kommunen sætter ”skøn under regel”, og det er ulovligt.
I denne sag og mange andre sager kommer kommuner omkring at lave en reel konkret og individuel vurdering med en faglig begrundelse ved i deres afgørelse at skrive: ”Der er i din sag foretaget en konkret og individuel vurdering”.
Hjælp Arbejderen med at komme i mål med indsamling 2024
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Har været frontkæmper i de sociale modstandsbevægelser, siden han i 2013 blev valgt ind i kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune for Enhedslisten. Er formand i ForRetssikkerhed – Foreningen for erstatning til syge på kontanthjælp, som stævner kommuner, der har lavet ulovlig sagsbehandling.
Om Forfatteren
Har været frontkæmper i de sociale modstandsbevægelser, siden han i 2013 blev valgt ind i kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune for Enhedslisten. Er formand i ForRetssikkerhed – Foreningen for erstatning til syge på kontanthjælp, som stævner kommuner, der har lavet ulovlig sagsbehandling.
Denne form for journalistik minder om Ekstrabladets. Man fremhæver uretfærdigheder ved det bestående system, men er selv en del af det gennem det pressemonopol man udgør i samfundet.
Ulf Harbo er medlem af Enhedslisten, der stemmer for EU og NATO i Folketinget, dvs. tager penge fra det sociale område og forærer dem til storkapitalens oprustning. Hvis der skal ske forandringer må du forlade Enhedslisten, der ikke har vist sig egnet som de svages beskytter! Alt andet er Molbo-politik!
