Nyhedskommentar
Sikkerhed og arbejdsmiljø på jobbet er i hastig deroute
Den strukturelle forandring, som globalisering og arbejdskraftens frie bevægelighed har skabt, handler ikke kun om social dumping på løn. Den handler i høj grad også om frit fald i for eksempel den lokale håndtering af arbejdsmiljøarbejdet på byggepladserne.
|
Kære læser
Jeg færdes til daglig på byggepladser i Hovedstadsregionen – som VVS-montør. Og jeg er superglad og stolt over den arbejdskultur og organisering, som vi gennem generationer har opbygget.
Det gælder for eksempel måden, vi har opbygget tillids- og samarbejdsrelationer med håndtering af sikkerheds- og arbejdsmiljø. Ingen skal blive syge af at gå på arbejde. Ulykker skal forhindres. Vi har love – arbejdsmiljølove – der beskriver og beskytter. Vi har arbejdsmiljøgrupper og vælger for eksempel altid lokalt en “sikkerhedsmand” i sjakket, der som vores vagthund indgår i arbejdet med at ‘Plan for sikkerhed og sundhed’ på arbejdspladsen fungerer.
Men, kære læser: Intet er i dag, som det var i går. Og den selvforståelse, som jeg lige her har givet udtryk for, er hastigt i deroute.
Når vores egen organisering ikke fungerer, så fungerer arbejdet med sikkerhed og arbejdsmiljø selvsagt heller ikke.
Organiseringen og organiseringsgraden er i frit fald i visse dele af byggeriet. Og når polske Stanislav ikke er organiseret, så deltager de 30 gipstømrere ikke i sikkerhedsorganisationen. Når de 20 ventilationsmontører er underentreprenører uden ansvar, så deltager de sjældent eller aldrig i sikkerhedsrunderinger. Når elektrikersjakket ikke taler hverken dansk eller engelsk og arbejder 60 timer om ugen, så regnes de ikke med i ligningen med arbejdsmiljøarbejdet. I lighed med isolatører, kabelmontører og mange andre faggrupper.
Kort sagt: Når vores egen organisering ikke fungerer, så fungerer arbejdet med sikkerhed og arbejdsmiljø selvsagt heller ikke. Den strukturelle forandring, som globalisering og arbejdskraftens frie bevægelighed har skabt, handler ikke kun om social dumping på løn. Den handler i høj grad også om frit fald i for eksempel den lokale håndtering af arbejdsmiljøarbejdet på byggepladserne.
Eksemplerne står i kø
Jeg vil gerne beskrive nogle få eksempler.
Da byggeriet af Amager Kraftværk stod på, var størstedelen af arbejdskraften udenlandsk. Som tillidsvalgt var jeg med til at dokumentere, at HOFOR (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab) ikke overholdt gældende grænseværdier for giftige dampe. Jeg oplevede, at vores udenlandske kollegaer ikke blev adviseret om udslip i samme omfang som for eksempel jeg og mine i vores danske firma. HOFOR har som bygherre forsøgt at “gemme sig” og give skylden videre til sikkerhedsorganisationen. I dag er HOFOR politianmeldt af Fagforeningen Rør og Blik for brud på arbejdsmiljøloven.
Da byggeriet af Bella Centers nye Kongrescenter stod på, var langt størstedelen af håndværkere og montører udenlandske. Uorganiseret og uden overenskomst. Vores rørklub var involveret i nogle fagretslige sager vedrørende manglende overenskomst for underentreprenør, som arbejdede for vores eget firma. Men når vi prøvede at fortælle rumænske Dimitri, at han ikke kunne køre rundt med diesellift inde under taget, forstod han det ikke. Og mail fra vores sikkerhedsorganisation til den ansvarshavende druknede i konstruktionen med udenlandske underentreprenører på pladsen. Og Arbejdstilsynet kunne på nævnte plads ikke “finde” firma i RUT-registret.
Når et større dansk tømrersjak på byggepladsen i Carlsberg Byen udskiftes med polske arm og ben-firmaer. Når arbejdet på Sundhedssygehuset i Helsingør forsøges udført af illegale ukrainske håndværkere. Når metrobyggerier og andre større infrastrukturopgaver udføres …. så handler det ikke kun om løndumping. Kvaliteten og substansen af sikkerheds- og arbejdsmiljøarbejdet lider også.
Bermudatrekanten og pligten til at sige fra
Og der er mange flere eksempler end dem nævnt ovenfor. Der er fuld fart inden for byggeriet i disse år. Men der er desværre også en udvikling, hvor selvorganisering af arbejdsmiljøgrupper lokalt på byggepladserne ikke fungerer. Og hvor jeg og mine i alt for høj grad affinder os med tingenes tilstand: Manglende eller alt for ringe skurforhold, manglende rengøring, toiletforhold, støv og støj, kulde og træk og så videre. Når der så endelig rejses sager om klare brud på arbejdsmiljølovgivningen, så oplever vi desværre, at der ingen støtte er fra det officielle Danmark.
Det virker, som om der findes en “Bermudatrekant”, hvor politianmeldelser for grove lovovertrædelser forsvinder i dybet for derefter aldrig at blive fundet igen, og at det ikke har nogen konsekvens at begå lovbrud, så længe det “bare handler om arbejdsmiljøloven”.
Derfor er jeg med i et netværk af tillidsvalgte rørsmede og VVS-montører fra Hovedstaden og Sjælland. Et netværk som vil forsøge at råbe op omkring problemerne med arbejdsmiljø i byggeriet. Vi er gået sammen, fordi vi gerne vil fortælle vores historie og synliggøre vores hverdag. Og så fordi vi selvfølgelig gerne vil bidrage med tiltag til forbedringer.
Tiltag til forbedringer
Det handler blandt andet om konkrete initiativer som følgende:
– Vi vil, at når Arbejdstilsynet kommer på arbejdspladsbesøg, så bør de lokale sikkerhedsfolk inddrages og deltage i runderinger. Det er jo dem, der ofte har fingeren på pulsen.
– Vi vil, at Arbejdstilsynet kritisk bør gennemse planer for ‘Sikkerhed og sundhed’ samt firmaernes lovpligtige APV. Alt for ofte er det blot en kopi af forrige og ikke en reel forholden sig til den aktuelle plads.
– Vi vil, at der bør stilles kritisk spot på den dobbeltrolle, som firmaernes projektchefer ofte har. De er både ansvarlige for tidsplaner og økonomi og for prioritering af arbejdet med sikkerhed og arbejdsmiljø.
– Vi vil, at de økonomiske rammer, som staten giver Arbejdstilsynet, sikrer, at der kommer mere kontinuitet for medarbejderstaben, og forhindrer “vidensflugt”. Arbejdstilsynet skal sikres flere muskler og sikres mere kompetence ved i ansættelse at indtænke den viden, som faglærte ofte har.
Vi tager fat på politikerne
Allermest er vi gået sammen, fordi vi vil prøve at sætte fokus på den manglende konsekvens af brud på arbejdsmiljøloven. Vi vil have stoppet hullet i “Bermudatrekanten”. Det kan ikke være en retsstat værdig, at lovbrud på arbejdsmiljøloven ikke har nogen konsekvens.
Konkret vil vi i foretræde for Folketingets Beskæftigelsesudvalg. Vi vil alle 16 hive en dag ud af kalenderen, hvor vi i stedet for at møde op i skurvognen bruger en dag på Christiansborg. Her vil vi afprøve det danske folkestyre og give vores bidrag til folkestyret.
Så kære læser. Tak for tiden. Håber du i løbet af foråret hører, at 16 tillidsfolk fra byggeriet har fået nok.
14. februar 2022 | 06:00
