Stop investeringer i våben
Ønskes: Et nationalt asbestregister, tak
Alt for mange udsættes stadig for den usynlige dræber – asbest. Og selv om der så bliver udfyldt en asbestprotokol i firmaet, så viser virkeligheden, at registreringen går tabt, hvis firmaet går konkurs. Derfor skal vi have et nationalt asbestregister, som sikrer erstatning til de personer, som senere ender med at blive syge.
|
Kære læser.
Jeg vil gerne starte med en appel: Vi har brug for din hjælp. Måske kun én enkelt time eller to!!!
Igennem længere tid har kollegaer på tværs af byggefag forsøgt at få en bedre lovgivning med hensyn til asbest.
Baggrunden er den triste virkelighed, at der igen og igen fortælles om byggeskandaler, hvor jeg og mine kollegaer udsættes for asbest. En asbesteksponering, som giver risici for dødelig lungesygdom. Hvert år dør 300 i Danmark som følge af asbesteksponering.
I marts blev det kendt, at en byggeleder fra rådgivningsfirmaet Brix og Kamp havde svindlet med asbestprøver på en byggeplads i Aalborg. Over 200 håndværkere blev udsat for asbest.
“Et andet sted havde man nøjedes med at lukke en dør, der ud over ikke at være tæt også ofte stod åben”, anførte Arbejdstilsynet og pegede på, at der i det forurenede område stod kalorifere (varmluftsblæsere), “der blæser luften rundt og derved øger risikoen for spredning”.
Der er blandt mine kolleger den opfattelse, at firmaprotokollerne ikke har nogen forebyggende virkning, men kun har virkning som en slags administrativt besværligt aflad for de enkelte virksomheder.
I Aarhus blev det i forbindelse med renovering af rådhuset afsløret, at der i 80 procent af tilfældene ikke var dokumentation for, at der var lavet den lovpligtige forundersøgelse. En gennemgang af 415 byggeprojekter fra 2017 til 2023 viser, at der ved 82 procent af projekterne er “stor sandsynlighed” for, at der har været håndteret asbestholdige materialer. Hvor mange håndværkere, der i perioden er blevet asbest eksponeret, vides ikke. Men repræsentanter for fagbevægelsen i Aarhus har slået til lyd for, at det skal undersøges.
På Hvidovre og Herlev Hospital er det blevet dokumenteret, at bygherre kendte til asbest på hospitalsbyggerierne, da de sendte håndværkere ind på byggepladsen. Jeg var selv iblandt.
“Hvis der konstateres asbest i de undersøgelser, man altid skal lave forud for et projekt som dette, skal der lægges en plan for, hvordan det håndteres, så man ikke kontaminerer både omgivelser og medarbejdere. Men det er jo ikke sket her”, skriver Information.
Bryder loven
I forbindelse med at Brøndum VVS i 2023 gik i betalingsstandsning, er det kommet frem, at gældende lovgivning ikke overholdes, fordi det ikke har nogen konsekvens, når kurator ikke vil bruge tid på at overdrage asbestprotokoller til Arbejdstilsynet. Jeg har således selv mistet min registrering over asbest ved renovering. Og det har konsekvens for hundredvis af mine kolleger, som nu mister juridisk dokumentation ved eventuel sygdom og erstatning.
Ovenstående eksempler viser med al tydelighed, at arbejdet med at undgå asbest for mig og mine kolleger ikke bliver taget alvorligt. Og jeg skal hilse og fortælle, at hvis du er udenlandsk vikar uden tilknytning til fagbevægelse eller heller ikke kender til rettigheder på det danske arbejdsmarked, så er du endnu mere udsat for at blive eksponeret for sundhedsskadelige stoffer. Det har blandt andre forskere ved Aalborg Universitet dokumenteret.
Registrering går tabt ved konkurs
Jeg er selv blevet registreret i firmaprotokol, fordi jeg har været udsat for asbest. Flere gange og i adskillige firmaer i min branche. Hver gang i øvrigt kun fordi jeg har haft en arbejdsmiljørepræsentant, som har insisteret. I vores branche er det ikke unormalt, at der årligt registreres hundredvis i de enkelte firmaer. Altså hvert år og i de enkelte firmaer!!! Omfanget er ubegribeligt stort, og derfor er der blandt mine kolleger den opfattelse, at firmaprotokollerne ikke har nogen forebyggende virkning, men kun har virkning som en slags administrativt besværligt aflad for de enkelte virksomheder. Fordi de er hemmelige for offentligheden. Fordi det offentlige Danmark ikke har noget overblik over omfanget.
Det er en slags usynliggørelse af en i øvrigt usynlig dræber. Alle ved, at asbest kan dræbe, men ingen kender til omfanget af os, der er blevet eksponeret og dermed hele livet skal leve med en potentiel kræftrisiko.
Min egen fagforening har undersøgt, om sagen fra Brøndum var speciel. Og via aktindsigt er det nu afsløret, at trods 49 konkurser i VVS-branchen fra maj 2024 til maj 2025 så er der overdraget i alt 0 asbestprotokoller til Arbejdstilsynet. Og trods 1300 konkurser i bygge- og anlægsbranchen er der overdraget i alt 0 asbestprotokoller til Arbejdstilsynet.
“Grundet vores branchekendskab finder vi det meget usandsynligt, at der blandt de konkursramte virksomheder ikke skulle være ansatte, der burde være registreret som udsatte for asbeststøv. Det understreger, at den nuværende praksis ikke er tidssvarende og er utilstrækkelig i forhold til arbejdsmiljølovens intentioner.” Christian Engelbrecht, Rør & Blik, København.
Pres på politikerne
En gruppe af tillidsrepræsentanter fra mit netværk var i juni på besøg i Folketinget. Til “foretræde” for politikerne i Beskæftigelsesudvalget. Vi vil meget gerne have et nationalt register for asbesteksponering. Og det lykkedes os at overbevise udvalget om, at det er et lille, men vigtigt skridt i den rigtige retning. Og udvalget har derfor med baggrund i vores foretræde sendt følgende spørgsmål til beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S):
“Spørgsmål 344. Vil ministeren tage initiativ til at etablere et digitalt, nationalt register, hvor ansatte, der har arbejdet med eller været uforvarende udsat for asbeststøv, kan blive registreret, så de senere i livet har adgang til dokumentation for eksponering, og så Arbejdstilsynet kan anvende dataene i deres tilsynsarbejde – og hvis ikke, hvorfor ikke?”
Til Dagbladet Information har ministeren svaret:
“Hvis det er et redskab, der kan bruges til noget, så synes jeg helt sikkert også, at vi skal drøfte det” … og så tilføjer hun, at hun vil være villig til at finde de nødvendige midler, hvis “det vurderes at være vigtigt nok”.
Hvad afgør det? spørger journalisten fra Information, og Ane Halsboe-Jørgensen svarer:
“De drøftelser skal vi jo have politisk. Men jeg lytter rigtig meget til de fagforeninger, som repræsenterer de mennesker, der har været udsat for asbeststøv og nu har en følelse af, at der ikke er godt nok styr på, at vi får samlet den viden op. Den følelse kan jeg godt forstå.”
Kære læser: Jeg vil gerne slutte med at gentage min appel om, at vi får brug for din hjælp. En enkelt time eller to.
For den 2. september klokken 13 mødes de politikere i forligskredsen om arbejdsmiljø for at tage stilling til vores ønske om et nationalt asbestregister.
Mødet foregår ved Holmens Kanal, Beskæftigelsesudvalget.
Måske ses vi?
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
11. august 2025 | 06:04
