Verden rundt
Nu skal vi i mål med bedre rammer
Mange års besparelser og helt håbløs og rigid styring af den offentlige sektors økonomi har efterladt kernevelfærden i laser. Nu skal der gøres op med budgetlovens snærende bånd, og serviceloftet skal hæves, så den fælles velfærd kan få et tiltrængt løft.
|
Det må efterhånden stå ganske klokkeklart for alle, at mange års besparelser og helt håbløs og rigid styring af den offentlige sektors økonomi har efterladt kernevelfærden i laser. Vi er ganske enkelt alt for skrøbelige ude på arbejdspladserne.
Det stod skralt til allerede før coronapandemiens indtog, og det har med stor tydelighed vist konsekvenserne under pandemien. Og mens langt de fleste jubler over, at der er udsigt til, at vi snart er igennem corona og er sluppet for restriktioner, så spurter vores kollegaer ude på arbejdspladserne afsted for bare at klare de mest nødvendige opgaver. Der er nemlig ikke plads til et stigende fravær, mens smittetrykket får lov til at stige.
Nu skal vi altså i mål med bedre rammer.
Budgetloven SKAL ændres, så der kan arbejdes med budgetter over 3-4 år, serviceloftet skal hæves, og straffen for at overskride budgetter skal fjernes.
Det starter med den overordnede økonomi, det handler om Finansministeriets regnemetoder, det handler i den grad om at få ændret budgetlovens snærende bånd. Det er fuldstændig ødelæggende for at komme i mål med selv gode aftaler i finansloven.
Efterhånden hader vi nærmest puljer, der er nemlig ikke luft i den kommunale økonomi til at gøre brug af midlerne. Mange gode initiativer strander, og vores medlemmers tillid til, at der kommer handling bag de fine intentioner eller handling bag ved aftaler, det lykkes os som organisation at forhandle hjem, daler kraftigt.
Der er ikke bare ulmende frustrationer og vrede derude, der er allerede bål, bål der kommer til at vokse sig større og større.
Der er lige nu så mange nye initiativer på vej, mens der på samme tid er et hav af aftaler, der endnu ikke er kommet ud over rampen. Det sander til, og det er næsten det værste, der kan ske.
Det skal der til
Vi skal have velfærdsloven i mål, der garanterer, at økonomien følger med den demografiske udvikling.
Der skal afsættes ekstra midler til at få flere på fuldtid.
Budgetloven SKAL ændres, så der kan arbejdes med budgetter over 3-4 år, serviceloftet skal hæves, og straffen for at overskride budgetter skal fjernes.
Der skal sættes en stopper for profit på velfærd. Det er ganske horribelt, at kernevelfærd finansieret af skattekroner kan stoppes i lommerne. Hver en øre skal bruges på velfærd.
Vi skal tænke nyt og derfor stort ja tak til, at velfærdsaftalen ændres, så flere kan komme ombord i at fjerne unødvendig dokumentation.
Ny ældrelov er også nødvendig, og minimumsnormeringer skal følges op med uddannelsesmidler, så vi kan få uddannet langt flere pædagogiske assistenter og pædagoger, end vi gør det i dag.
I øjeblikket er der en tendens til, at det store forkromede overblik over, hvilke områder der forhandles hvornår, er væk. Det betyder også, at der ikke skabes sammenhæng mellem beskæftigelsespolitiske redskaber, de sociale indsatser, uddannelsesindsats og den praktiske hverdag, der bare skal hænge sammen ude på arbejdspladserne.
Et fælles ansvar
Også på Christiansborg er det vigtigt at huske, at man ikke bare skal skøjte fra et område til et andet. Der skal være tid til implementering, der skal være tid til medarbejderinddragelse og indflydelse, ellers kommer vi ikke i mål.
Den massive mangel på uddannet arbejdskraft er ikke nyt stof på rigtig mange velfærdsområder. Det har nået helt nye og groteske højder på tværs af den offentlige og private sektor. Det må ikke udvikle sig til alles kamp mod alle. Her har vi et fælles ansvar for at finde balancerne, og det er vigtigt, at man husker den store værdi, som erhvervsfagligt uddannede har for sammenhængskraften på arbejdsmarkedet.
I kan godt begynde at spare op inde på Christiansborg. Der bliver i de næste mange år behov for at tilføre flere midler til den offentlige sektor, både til at dække personalemæssigt og til at indhente årtiers forsømmelse på at få løftet de lavtlønnede og få fjernet skævheder i løndannelsen og værdiansættelsen af fag. Mere om det når lønstrukturkomiteen nærmer sig den afsluttende fase.
Læs også
05. februar 2022 | 06:30
