Det største problem indengpr omsorg og pleje er, at rigtig mange ledere har deres fokus på budget-overholdelse – som oftest er en væsentlig parameter for lederne til at opnå ekstra løntillæg.
Respektfuld omsorg er en kerneværdi inden for sundheds- og plejesektoren. Men den er ukendt eller negligeres mange steder hos både ledere og medarbejdere.
Lederne har muligheden for at italesætte dette problem, men det kræver en indsats, som kan underminere budgetrammen.
Medarbejderne har ikke samme mulighed for at gøre indsigelse pg fastholde principperne for respektfuld omsorg efter følgende principper:
Centrale principper i respektfuld omsorg
Selvbestemmelse og samtykke:
At inddrage borgeren eller patienten i beslutninger og sikre, at hjælp ydes på baggrund af informeret samtykke.
Individuelle behov:
At se mennesket bag diagnosen eller situationen og tilpasse omsorgen til den enkeltes livshistorie, kultur og ønsker.
Værdighed og privatliv: At beskytte personens blufærdighed og integritet, f.eks. ved personlig pleje eller svære samtaler.
Kommunikation i øjenhøjde:
At lytte aktivt, tale anerkendende og sikre, at borgeren føler sig hørt og forstået.
Professionel etik ved magtanvendelse: Hvis indgreb eller magtanvendelse undtagelsesvist er nødvendigt, skal det altid ske så skånsomt, trygt og respektfuldt som overhovedet muligt.
For medarbejderene gælder følgende principper:
Man er ansat til at udføre en opgave efter arbejdsgiverens anvisning (både offentlig og privat). Husk det – det er arbejdsgiverens pligt at instruere medarbejderen om hvorledes opgaven ønskes, udført.
For det er – i henhold til hovedaftalen – arbejdsgiverens ret at lede (fortælle dig, hvad du skal gøre) og fordele (beslutte/fortælle hvem arbejdsgiveren ønsker at ansætte). Medarbejdere der “snyder” og fastholder principperne om respektfuld omsorg, kan i yderste konsekvens afskediges og sågar bortvises for at undergrave ledelsesprincipperne i hovedaftalen.
Der står ingen steder i hverken hovedaftalen eller Funktionærloven, at arbejdsgiveren har pligt til “nurse” sine medarbejdere.
De arbejdsgivere der har en ordentlig respekt for sine ansatte, vil naturligvis anvende en kommukationsform, der understøtter medarbejderens indsats og fremmer engagementet hos den enkelte – men dog kun indenfor den gældende budgetramme. De arbejdsgivere der ikke formår at respektere sine medarbejdere, men kun kan finde ud af at være selvhævdende og demonstrere deres “arbejdsgivermagt” må så bare lære på den hårde måde, at de ikke opnår det fulde engagement hos medarbejderne og at medarbejderne stemmer med fødderne og finder et forhåbentligt bedre sted at være ansat