Læserbrev
Mens vi venter på EU-dommen den 18. december
Selv om det ikke er officielt, forlyder det fra sikre kilder, at den længe ventede EU-dom i "ghetto"-sagen falder torsdag den 18. december.
|
Af Hans Jørgen Vad, aktiv i Almen Modstand – Aarhus
Ikke det bedste tidspunkt med hensyn til opfølgende pressedækning. Men omvendt kan mange måske se frem til en kærkommen julegave.
Det har trukket længere ud end forventet.
For eksempel forudsagde Kammeradvokaten (som fører sagen for den danske regering) i februar, at den endelige afgørelse ville komme i løbet af to til seks måneder – men nu bliver det mere end ti måneder.
Det er dog cirka den samme tid, som sagen om mindstelønsdirektivet tog – fra 14. januar til 11. november.
Begge sager føres i EU-domstolens “store afdeling”, hvor hele 15 dommere skal afstemme deres votering.
Grund til optimisme
Når vi har grund til optimisme, skyldes det generaladvokatens meget klare forslag den 13. februar, som forkastede ‘ghetto’-loven som “direkte diskriminerende”.
Tages det til følge, skal loven afskaffes.
Og selv hvis den kun dømmes “indirekte diskriminerende”, slipper den alligevel ikke fri. For så skal Østre Landsret tage stilling til, om den overholder relevante proportionalitetskriterier.
Hvilket den næppe gør, da et minimalt procent-point kan afgøre, om hele 60 procent af et boligområde skal rives ned.
Helt principielt er det sådan, at et boligområde med 49,9 procent med ‘ikke-vestlig baggrund’ slipper fri – mens hammeren kan falde hårdt i et område med 50,1 procent.
Det har vi dog ingen konkrete eksempler på.
Men fra Skovgårdsparken i Aarhus har vi et eksempel på, at én person mindre “uden en dom” blev afgørende for, at området ikke kom på “ghettolisten” i 2020 og slap for at rive 60 procent ned. Det er voldsomt uproportionalt!
Og det samme gælder i princippet også for de tre andre kriterier.
Regeringen har længe lurepasset – et svar kræver politisk pres
Om det bliver det ene eller det andet, får vi dog først at vide den 18. december – og det er dommens præcise ordlyd, som vi skal reagere på. Regeringen har lurepasset siden februar og har ikke villet løfte sløret for, hvad der skal ske i tilfælde af det ene eller det andet udfald.
Yderst bekvemt har den sagt, at det er usikkert, hvordan den endelige dom bliver. Men det kan den ikke længere efter den 18. december: Her må vi kunne kræve et “straks-svar”, da regeringen har haft ti måneder til at forberede sig.
Det er dog ikke det samme som, at vi dér får svar. Vi kan godt komme til at se mere nøl, og regeringen vil måske også forsøge at udnytte, at dommen kommer lige op til jul.
Men det skal ikke lykkes, og her bliver det vigtigt med reaktioner fra den politiske opposition til ‘ghettoloven’.
Den består af Alternativet, Enhedslisten og De Radikale, som stemte imod loven i 2018. Men kun de førstnævnte var aktive med et ministersamråd i februar, medens De Radikale forblev passive.
Husk lige det til kommunevalget!
De centrale politiske krav – herunder erstatningssager
Uagtet om der bliver tale om direkte eller kun indirekte diskrimination, vil det være i modstrid EU’s diskriminationsdirektiv. Og derfor må alle nedrivninger og tvangsflytninger straks stoppes.
Det samme gælder brugen af kriteriet “af ikke vestlig baggrund”, som derfor også skal fjernes fra al anden dansk lovgivning. Endelig kan der forventes erstatningssager, hvor alene beboererstatningerne kan løbe op i fire-fem milliarder kroner.
Og så har vi slet ikke tal på, hvad nedrivningserstatningerne kan løbe op i.
Et massivt flertal vedtog på Enhedslistens årsmøde i 2025 en udtalelse, som glimrende opridser disse pointer.
Der skal placeres et politisk ansvar – det kræver Enhedslisten
Selv om vi ikke kender det endelige udfald, kan vi ikke forestille os, at dommen helt frikender regeringen og folketingsflertallet bag ghettoloven fra 2018. I det lys er følgende sekvens fra udtalelsen særlig interessant:
“Enhedslisten vil arbejde for, at der placeres et politisk ansvar for denne skandaløse lovgivning. Det kan for eksempel ske ved en grundig undersøgelse af udarbejdelsen af lovene: Var der her advarsler, som blev overhørt?”
Især hvis der kommer (berettigede) erstatningskrav, som er i “mink-skandale-klassen”.
Disse bør regeringen naturligvis bakke op om. Ellers vil ingen kunne forstå, at regeringen så beredvilligt forgyldte et døende erhverv med 19 milliarder kroner (som senere blev til 30 milliarder kroner) – mens levende mennesker i den almene boligsektor skal snydes.
Politiske aspekter – København efter KV-25?
Lige nu er det uklart, hvad udfaldet bliver af kommunevalget: Og hermed om vi får en overborgmester i København, hvis moderparti har stemt for denne lovgivning – som Socialdemokratiet og SF har gjort.
Men det er dog meget sandsynligt, at Alternativet, Enhedslisten og SF samlet vil få en stor magt i det nye bystyre – og de har forpligtet sig på opbakning til den almene boligbevægelse. Det virker utænkeligt, at de vil svigte denne efter den 18. november.
Især Line Barfod, som har rygdækning i Enhedslistens årsmødevedtagelse, vil formentlig få et stærkt mandat. Dermed står vi med en betydelig magtfaktor, hvis regeringen forsøger at snyde på vægten efter en EU-dom, som går den imod.
Risikoen for at tabe åbner kun op for et videre forløb
En sådan risiko er der naturligvis. Og den kan måske føles forstærket, efter at dommen om mindstelønsdirektivet ikke fulgte generaladvokatens forslag.
Det er dog to vidt forskellige sager: For hvor der i ovennævnte sag krævedes en fjernelse af et direktiv fra både EU-rådet og EU-parlamentet, kræver “ghetto”-sagen kun en overholdelse af et direktiv.
Men i værste fald kan den komme til at gå videre til Højesteret og i den sidste instans ende ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Men det ved vi meget mere om torsdag den 18. december.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
13. november 2025 | 10:19
