Kun gennem aktiv indsats kommer vi social dumping til livs
Social dumping er fortsat udbredt i byggebranchen. Men kædeansvar, som gør hovedentreprenører økonomisk ansvarlige for alle underentreprenører på et byggeprojekt, har ikke opbakning i fagtoppen. Fagligt aktive viser vejen.Kære læser.
Danilo er fra Ukraine, og han går på den samme byggeplads som jeg selv. Vi bygger for AP-Pension i Københavns Nordhavn.
Danilo støber gulvene sammen med hans sjak, der består af migrantarbejdere fra hele verden. I starten var der flest fra Rumænien, men nu består sjakket af Danilo og kollegaer fra Albanien og Ukraine.
Firmaet, Danilo arbejder for, hedder Unitec-Construction. Forleden hed det Contec. Og i efteråret 2022 hed det Optima Plan. Det har Fagbladet 3F skrevet en del om – om hvordan lyssky bagmænd står bag skattesvig og konkursrytteri samt udnyttelse af danske regler og underbetalte migrantarbejdere. Tyske myndigheder, TV2 Fyn og Rødovre Kommune har alle afsløret “firmaet”.
Spørger man fagtoppen i Fagbevægelsens Hovedorganisation eller i fagforbundene, så er der i dag ingen opbakning at hente til kravet om kædeansvar.
Danilo arbejder i firmaet, som er underentreprenør til MT Højgaard. MT Højgaard er hovedentreprenør på det store prestigebyggeri, men selskabet har ikke haft lyst til at udtale sig vedrørende sagen.
Ud over Danilo og hans firma er der på byggepladsen en lang række af vikarer og udenlandske firmaer, som MT Højgaard har hyret ind. De udenlandske vikarer, enkeltmandsfirmaer eller underentreprenører er nemlig ofte langt billigere og bliver i stigende grad foretrukket af for eksempel MT Højgaard og andre store entreprenører.
400.000 udlændinge arbejder i Danmark, og en stor del af dem i byggeriet. Andelen af udlændinge blandt den lavestlønnede femtedel i branchen er 32 procent (2021).
I 2022 indfriede MT Højgaard en omsætning på 8.654 milliarder kroner og et driftsresultat før særlige poster, EBIT, på 276 millioner kroner.
I flere år har dele af fagbevægelsen, specielt i byggeriet, forsøgt at få indført et såkaldt “kædeansvar”. Med et kædeansvar bliver hovedentreprenøren på et byggeprojekt – i dette tilfælde MT Højgaard – økonomisk ansvarlig for, at alle underleverandører overholder overenskomsten. Dermed bliver det sværere for hovedentreprenøren at omgå overenskomsterne ved at hyre underentreprenører.
En del tillidsvalgte og brancheklubber har endda set kædeansvar som det vigtigste krav overhovedet i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Men både i 2020 og ved OK23 har kravet fået en grum skæbne og er blevet blankt afvist. Og spørger man fagtoppen i Fagbevægelsens Hovedorganisation eller i fagforbundene, så er der i dag ingen opbakning at hente.
Så hvad nu, kunne man spørge. Hvad gør vi så ved det helt åbenlyse problem med social dumping i byggeriet? Har fagbevægelsen i det hele taget en strategi? For de seneste år har været hårde for mange af mine venner på byggepladsen – også hvis man ser på organiseringsgraden.
Nogle af mine faglige venner har svaret, at vi må vente på, at de toneangivende fagforbund rejser kravet. Andre at det må løses af politikerne i Folketinget.
Ser man på virkeligheden, så synes jeg, at begge svar er tvivlsomme. Vi har aldrig opnået noget ved at læne os tilbage og vente. Dertil kommer, at tilliden til den nuværende SVM-regering, når det gælder forbedringer på arbejdsmarkedet, er forsvindende lille. Men naturligvis er paletten af mulig indflydelse bred.
I februar måned mødtes 30 morgenfriske håndværkere på tværs af fag en tidlig morgen på en byggeplads tæt på min egen. Phil og Søn var hovedentreprenør på byggepladsen. På en formiddag lykkedes det via blokade at få tegnet overenskomsten med alle, der arbejdede for Phil og Søn – altså kædeansvar på byggepladsen via fælles tværfaglig indsats fra aktive.
Måske det er vejen frem. I hvert fald er mismod og passivitet næppe.
Globaliseringen af det danske arbejdsmarked og specielt på de mange byggepladser i hovedstadsområdet har medført en forråelse af arbejdsmiljø, byggeproces og betingelserne i det hele taget. Rækken af budgetoverskridelser, byggesjusk, skimmelsvamp og så videre er lang. Og antallet af alvorlige arbejdsulykker og dødsfald er stigende. Samtidig tales der i dag mere og mere om implementering af den grønne omstilling og bæredygtighed i fremtidens byggeri. Også bæredygtighed når vi taler om udenlandsk arbejdskraft og brugen af migrantarbejdere i danske virksomheder.
I det krydsfelt har vi, der lever af arbejdet i byggeriet, nogle udfordringer.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.