Læserbrev
Godt gået Lasse, fortsæt i samme spor!
Peter Blondin, Østerbro.
Klassekamp – ja tak!
1. maj er en historisk kampdag. Arbejderklassen har, som Marx sagde, en verden at vinde og kun sine lænker at miste.
|
1. maj 2023 finder sted midt i en tid med inflation, krig, oprustning og krise. Den finder også sted i en tid, hvor alt for mange af lederne i den danske arbejderbevægelse har valgt at sidde passivt med hænderne i skødet. Se bare OK23, hvor store dele af fagbevægelsen har anbefalet et ja til reallønsnedgang. Og har valgt at lade tyveriet af bededagen gå i glemmebogen.
Socialdemokraterne har valgt at gå i regering med de borgerlige for “at skabe brede og stabile politiske reformer”. Det har indtil videre betydet et sundhedsvæsen i opløsning, massive besparelser på kommunerne og regionerne, og at man har ladet pensionister, syge og arbejdsløse klare sig selv, til trods for at de er ved at drukne i inflation. Samt tyveriet af bededagen og halvering af seniorpensionen.
Det er arbejderne, der hver dag får fabrikker, transport, byggeri og den offentlige sektor til at hænge sammen. Vi er det her samfund, uden os ville alt gå i stå. Er det så ikke på tide selv at gøre os til herre i eget hus?
Til gengæld har man valgt at bruge milliard efter milliard på at sende våben til krigen i Ukraine. Både regeringen, men også dele af venstrefløjen afviser snak om fred med, at det er en støtte til Rusland. Men krigen i Ukraine er ensbetydende med tusinder af dræbte unge arbejdere – på begge sider.
Man kan sige meget dårligt om Ruslands ledelse, der, som jeg ser det, har indført en form for zarstyre. Men kritiserer man kun Rusland, ignorerer man, at USA med halehæng af resten af NATO har gang i en ekstrem voldsom oprustning, som for første gang i mange årtier kan risikere at kaste verden ud i en storkrig.
USA så sig selv som verdens eneste supermagt efter Sovjetunionens kollaps, men nu føler de sig truet, især af Kina. USA har svært ved at styre Latinamerika og er blevet fuldstændigt ydmyget i både Irak, Syrien og Afghanistan. Derfor ser vi nu en voldsom oprustning i både EU og Stillehavet.
Som rød aktivist i arbejderbevægelsen mener jeg kun, man kan have én holdning: Nemlig at hverken regeringerne i USA og resten af Vesten, Rusland og Ukraine fortjener vores støtte.
Derfor skal vi afvise oprustning, kræve Danmarks udmeldelse af NATO og i stedet kæmpe for en verden, hvor de krigsliderlige magthavere fjernes og erstattes af socialistiske arbejderdemokratier.
Nogle mener, at kampen for en anden verden uden kapitalisme er utopi. Jeg tror, de tager fejl. Kapitalismen er ensbetydende med kriser og krige og ikke mindst ødelæggelsen af jordklodens klima. Det er med andre ord et system i forfald, skadeligt for menneskeheden.
Arbejderklassen i Danmark har aldrig været stærkere, hvis man altså ser på størrelsen. Det samme er tilfældet i resten af verden. Problemet er bare, at ideer om klassekamp og socialisme er erstattet af trepartsforhandlinger, hvor arbejderne skal stille sig tilfredse med krummerne af den rigdom, de selv har skabt. Men hvorfor skulle vi dog det?
Det er arbejderne, der hver dag får fabrikker, transport, byggeri og den offentlige sektor til at hænge sammen. Vi er det her samfund, uden os ville alt gå i stå. Er det så ikke på tide selv at gøre os til herre i eget hus? Tænk på de enorme rigdomme, der nu er i hænderne på et minimalt mindretal, nemlig kapitalisterne. Tænk hvordan vi kunne sænke pensionsalderen, sænke arbejdstiden, forbedre sundhedsvæsenet og så videre med de midler.
Så ja, for mig er 1. maj 2023 en kampdag, hvor de ideer, arbejderbevægelsen blev dannet omkring, nemlig de socialistiske ideer, skal styrkes og udbredes.
Jeg mener, det var Marx, der sagde, vi har en verden at vinde og kun vores lænker at tabe.
God 1. maj til alle, ikke mindst Arbejderens læsere!
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
01. maj 2023 | 06:00
