Kæmper mod staten
Kædeansvar er sammen med organisering stadig det bedste våben mod løndumping
Det bedste værn mod udnyttelse og social dumping er medlemskab af en fagforening og overenskomst. Derfor er det bekymrende, at organiseringsgraden falder, og at det er svært at organisere de udenlandske kollegaer. Kampen mod social dumping er vigtigere end nogensinde.
|
Kære læser.
Jeg er VVS-montør og arbejder til dagligt på byggepladser rundt om i hovedstaden. Jeg er ansat i Danmarks største installationsvirksomhed Kemp & Lauritzen. Og så er jeg valgt tillidsrepræsentant for 75 kollegaer.
Jeg elsker mit job og min hverdag. Det fysiske arbejde og det flow der er i samarbejdet med kollegaerne. Der bliver nævnt, at vi har det godt – os håndværkere. Det lyder nærmest som en anklage. Som at nogle ville mene, det vil være bedre, hvis vi ikke havde det godt.
Problemerne tårner sig op, når den massive import af udenlandsk arbejdskraft ikke bliver fulgt op med sikring af ordentlige løn- og arbejdsforhold.
Og det er lidt underligt med hele debatten om mangel på arbejdskraft. Jeg undres over, at vi ikke kan glædes ved muligheden for at få flere af de arbejdsløse i job. Vi kunne begynde at tale om, at vi lige nu har en unik mulighed for at gøre arbejdsmarkedet lidt mere rummeligt. For eksempel skabe plads til at kvinder kunne blive mine kollegaer på danske byggepladser. Eller sikre at seniorer ikke skubbes ud med nedslidning årtier før pension. Eller vi kunne tage hånd om de 16.000 unge, der mangler en praktikplads og derfor må afbryde deres uddannelse.
Mantraet: mangel på arbejdskraft
Men nej. I stedet kommer debatten til at handle om at importere udenlandsk arbejdskraft og om at lempe på beløbsgrænsen og kravet om overenskomst.
Forleden læste jeg et interview med de administrerende direktører for de største el- og VVS-installationsvirksomheder i Danmark. Det handlede om de manglende muligheder for vækst, hvis ikke der blev åbnet mere op for udenlandsk arbejdskraft. “Vores holdning er, at vi kan ikke finde tilstrækkelig med arbejdskraft i Danmark. Vi skal dække os ind med udenlandsk arbejdskraft eller vikarer. Det bliver afgørende, det gør det”, udtalte således Johnny Hey, administrerende direktør i Bravida.
Og vores statsminister sagde på et pressemøde, da regeringen præsenterede reformudspillet “Danmark kan mere I“: “Der er gang i væksten, og den må vi endelige ikke få bremset, tværtimod”, samt det berømte: “Det skal ikke være lystbetonet at gå på arbejde.”
Problemer med løn og arbejdsmiljø
I dag er det sådan, at der ofte er flere “ikke-dansktalende” håndværkere på de byggepladser, som jeg færdes på. På BIO 4 Amager kraftværk oplevede jeg i 2019, at Skattestyrelsen på kontrolbesøg fandt 150 kollegaer fra fire udenlandske virksomheder, som ikke betalte skat, selv om de burde. På Bella Centers nye udstillingshal oplevede jeg massive problemer med arbejdsmiljø, blandt andet dieseludstødning indendørs fra bulgarske facadefolk, som byggeledelsen først nølende fik i tale efter flere uger. Og på min nuværende byggeplads, Helsingør ny Sundhedssygehus, blev der for tre uger siden ved et kontrolbesøg arresteret 10 illegale ukrainske tømrere uden arbejdstilladelse.
Manglende organisering og overenskomst
Kære læser. Jeg har alle dage syntes, det har været spændende og en berigelse kulturelt at møde nye udenlandske kollegaer. Og jeg har selv tidligere arbejdet i Norge og som svejser på det tidligere B & W Skibsværft i et multikulturelt miljø. Verden er åbnet op, og grænser er brudt ned.
Det, som jeg gerne vil forklare, er, hvilken betydning det har for min dagligdag, når den massive import af udenlands arbejdskraft ikke bliver fulgt op med sikring af ordentlige løn- og arbejdsforhold. Hvad der sker, når den arbejdskultur, der er bygget op i generationer med faglige kampe og sikring af anstændige vilkår for eksempelvis bygningsarbejdere ….. når den bliver løbet over ende af importeret, billig, uorganiseret og ikke-overenskomstdækket arbejdskraft.
Faldende organisering
Det kræver at være organiseret – et fællesskab skulder ved skulder – for ikke at blive ofre for grådighed på det danske arbejdsmarked anno 2021. Et sådan fællesskab har vi i vores firma og i stor udstrækning i mit fagforbund Blik og Rør, hvor der er en organiseringsgrad på cirka 75 procent på landsplan og 100 procent i mange af de københavnske firmaer og klubber.
Men vi kan se, at vores venner i 3F på byggepladserne og andre fagforbund har langt sværere ved at organisere. Og FAOS-rapporten fra foråret om en samlet organiseringsgrad i Fagbevægelsens Hovedorganisation på blot 53 procent er skræmmende. Hvad der er endnu mere skræmmende er, at vi har endnu sværere ved at organisere vores udenlandske kollegaer.
Kampen mod social dumping
Social dumping i byggeriet og kampen imod dette bliver de kommende års store tema for de fagligt aktive.
Om ikke så længe skal kravene til OK 23 så småt formuleres. Da mine københavnske kollegaer i byggeriet ved sidste overenskomst i 2020 stillede krav, var et af de tydeligste: At hæve mindstelønnen markant og sikre et solidt kædeansvar.
Kravene var ikke grebet ud af det blå. En højere mindsteløn skal ses i lyset af, at selv en overenskomstmæssig mindsteløn for Piotr og hans polske tømmersvende fra Gdansk ikke kan forhindre løndumping. Og kædeansvar skal forhindre grådighed og udnyttelse af uorganiseret, underbetalt arbejdskraft ved at holde hovedentreprenør ansvarlig for underentreprenør.
Egentlig burde også alle retskafne firmaer i Danmark bakke op om de krav, fordi det jo ville frasortere de brodne kar, der findes i branchen. Men de faglige forhandlere på industriområdet og resten af fagtoppen fandt ikke modet over for arbejdsgiverne.
Derfor stemte mine københavnske kollegaer og jeg nej til OK20, men corona gjorde det umuligt at argumentere for en konflikt.
Nu er pandemien snart overstået, men social dumping er her stadig og skal bekæmpes som aldrig før.
24. september 2021 | 12:22
