Israels folkemord og fire andre årsager til Vestens fald
Det globale øst og syd vil sandsynligvis føle en endnu stærkere trang til at vende ryggen til Vesten, som prædiker menneskerettigheder, men ignorerer dem fuldstændigt for at nå sine geostrategiske mål med selv de mest perverse midler, skriver Jan Øberg.Israels fortsatte folkemord vil få enorme konsekvenser. Resten af verden – de 85 procent uden for NATO/EU-verdenen – vil drage sine konklusioner om det enorme og forbløffende hykleri og dobbeltmoral, som de 15 procent af Vesten udviser ved ikke at forsøge at stoppe folkemordet, men i stedet støtte det.
Folkemordet i Gaza fortsætter, fordi Vesten har en interesse i det.
Det globale øst og syd vil sandsynligvis føle en endnu stærkere trang til at vende ryggen til Vesten, som prædiker menneskerettigheder, men ignorerer dem fuldstændigt for at nå sine geostrategiske mål med selv de mest perverse midler.
Folkemordets konsekvenser
Folkemordet i Gaza fortsætter, fordi Vesten har en interesse i det. Ellers ville man have grebet ind.
Jeg forudsiger, at det blandt andet vil have følgende konsekvenser:
– Antisemitisme og antizionisme vil sprede sig. Især hvis det jødiske folk i Israel og resten af verden ikke i stadigt voksende omfang tager utvetydig afstand fra de forbrydelser, som den jødiske stat begår.
– Terrorismen vil stige.
– Flygtningeproblemer og omkostninger vil mangedobles.
– Splittelse i EU og NATO vil opstå, jo længere folkemordet varer.
– USA/NATO vil tabe Mellemøsten og ende med at blive involveret i en større krig, og den arabiske verden plus Iran vil alliere sig med Rusland og Kina.
– Hvad der måtte være tilbage af vestlige værdier, moralsk autoritet og legitimitet vil forsvinde.
– Borgere over hele verden vil gå på gaden og protestere mod, at deres regeringer misbruger deres penge på krig i stedet for velfærd.
– Højreorienterede-til-fascistiske kræfter vil vejre morgenluft. Holland og Italien i dag, Tyskland i morgen? Frankrig?
Himalayiske systemfejl
Disse forudsigelser vil manifestere sig hurtigere end ellers, fordi folkemordet kommer i kølvandet på Vestens andre himalayiske systemfejl og fejlvurderinger gennem de sidste to årtier:
1 – USA startede hovedkuls den globale krig mod terror, GWOT, som reaktion på begivenhederne den 11. september 2001 – ikke mod det, der får terrorister til at blive terrorister, men mod terroristerne som sådan; for hver dræbt terrorist står et antal parate til at dø for deres sag. Konsekvensen er, at millioner af mennesker er blevet dræbt, skadet og fordrevet – og problemet med terrorisme forbliver uløst.
2 – NATO’s udvidelse i stedet for afskaffelse ved afslutningen af Den Kolde Krig og Sovjetunionens og Warszawapagtens sammenbrud i 1990-91. Med grænseløs arrogance og overmod udnyttede USA/NATO muligheden for en unipolær USA-domineret verdensorden og udvidede NATO med ti lande – lige til det forudsigeligt gik galt med Ukraine, som nu har betalt med flere hundredtusinde dræbte. Og da forlader USA naturligvis skuden, mens Danmark og Sverige kaster sig endnu mere hovedløst ud krigen, som Ukraine allerede har tabt. Ikke et ord om forhandlinger.
3 – USA’s/Vestens lange koldkrigsopbygning mod Kina – det systematiske negative og selvdestruktive billede af Kina, som ikke har noget at gøre med den kinesiske virkelighed. Og vedvarende provokationer omkring Kina – og Taiwan.
4 – USA’s ødelæggelse af Nord Stream – den største ødelæggelse af infrastruktur siden 1945, som sammen med de vestlige sanktioner og det nye jerntæppe over for den største europæiske stat, Rusland, sandsynligvis vil have ubeskriveligt destruktive virkninger på Europa – politisk, økonomisk og i form af fortsatte voldsomme militaristiske investeringer: våben før smør. Militarisme til døden os skiller.
5 – Og nu altså støtten til folkemordet i Gaza som efterkrigstidens største moralske byrde: Vi lader det ske og fortsætte!
Disse kortsigtede panikpolitikker vil få langvarige selvødelæggende konsekvenser for os selv. De er selvskabte plager, som vil påskynde Vestens nedgang og fald.
Og da kan verden blive en multipolær og fredeligere verden og USA påny et attraktivt og dynamisk USA.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.