Læserbrev
Hemmelig retspleje
Når den forhenværende forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen, håber på den ultimative redning fra Den Europæiske Menneskeretsdomstol (EMD), bør det erindres, at den regering, han selv var medlem af, gjorde sig store og årelange anstrengelser for at begrænse netop EMD’s kompetence til at gå i rette med danske domstoles afgørelser. Men heldigvis for ham og alle andre i den situation lykkedes de danske sabotageforsøg ikke.
|
Offentlighed og åbenhed er vigtigt, for at uafhængige domstole kan fungere som bærende pille i den demokratiske retsstat.
I straffesager er det en af de afgørende betingelser for vores alle sammens tillid til og mulighed for at sikre retfærdig rettergang i statsmagtens opgør med borgere, som er tiltalt og kræves straffet for at have overtrådt lovene.
Og i civile sager, hvor private er oppe mod staten eller mod andre private, er offentlighed og åbenhed ligeledes nødvendige for at sikre, at det hele forløber ordentligt.
Men i alle lande, også dem, der i almindelighed antages at være helt i top, hvad demokrati og retssikkerhed angår, er der undtagelser, eksempelvis hvis hensynet til en straffesags fulde opklaring eller til ofret kræver det.
Statens sikkerhed kan også betinge undtagelser, det vil sige såkaldt lukkede døre under den mundtlige forhandling af sagen og/eller hemmeligholdelse, helt eller delvist, af sagsdokumenter.
Den slags undtagelser skal være hjemlet ved lov, det vil sige, landets lovgivningsmagt skal have formuleret og vedtaget dem, som oftest selvfølgelig så generelt, at det er op til domstolene i hver enkelt sag at træffe konkret bestemmelse om hemmeligholdelse, hvis én af parterne, anklager eller tiltalte, anmoder om det.
To aktuelle sager
Den konkrete anledning til nu at tage dette emne op er straffesagerne mod tidligere forsvarsminister Hjort Frederiksen og den tidligere FE-chef Lars Findsen, hvor de to tiltalte, nogle af de politiske partier og flere aviser har kritiseret den næsten totale lukkethed, anklageren har krævet, og som foreløbig er godkendt af Københavns Byret i sagen mod den forhenværende forsvarsminister.
Begrundelsen er ikke oplyst, men logisk set må afgørelsen antages at hvile på anklagers argument om, at offentliggørelse ville betyde officiel bekræftelse af de oplysninger, som netop officielt skal fortsætte med at være hemmelige.
Vi får se, hvad Østre Landsret og Højesteret finder frem til, men mon ikke det vil spille afgørende ind, at dette hemmelighedskræmmeri er klart hjemlet i den retsplejelov, som gennem tiderne er vedtaget i Folketinget med skiftende regeringers medvirken og været i kraft i årevis, uden at nogen har fundet anledning til at ændre ordningen i mere åben retning?
Når den forhenværende forsvarsminister håber på den ultimative redning fra Den Europæiske Menneskeretsdomstol (EMD), bør det erindres, at den regering, han selv var medlem af, gjorde sig store anstrengelser for at begrænse netop EMD’s kompetence til at gå i rette med danske domstoles afgørelser.
Det har ellers ikke skortet på krav derom fra os kritikere af lukkethed, men det har ikke kunnet rokke flertallets indstilling.
Faktisk vedtog et stort flertal i Folketinget på forslag fra den tidligere regering bestemmelser om endnu videregående hemmelig retspleje.
I forbindelse med den mulighed for administrativ fratagelse af dansk statsborgerskab, der for fire år siden blev oprettet for Udlændinge- og Integrationsministeriet, vedtog Folketinget, at der ved en efterfølgende domstolsprøvelse af fratagelsen kan foregå en parallel retssag i fuld hemmelighed, hvor den person, hvis statsborgerskab er blevet frataget, får beskikket en særlig “tys-tys”-advokat, som ikke må kontakte sin klient og orientere vedkommende om, hvad der foregår i den sag, som hovedpersonen, naturligvis(!!), heller ikke selv må overvære forhandlingen i.
Dette er jo som kopieret ud af Franz Kafkas “Processen” og overtrumfer, hvad anklageren har bedt om i de to forestående straffesager.
Men den netop nævnte bestemmelse blev vedtaget af Folketinget, hvor Hjort Frederiksen som daværende medlem på ingen måde fremførte kritik eller stemte imod.
Helt på samme måde forholder det sig med hans myndighedsudøvelse i sin tid som minister og med Lars Findsen, da han var chef for først den ene efterretningstjeneste og så den anden samt ind imellem departementschef.
Der er fra deres side i al den tid aldrig taget det mindste skridt for at reducere hemmelighedskræmmeriet. Eller til eksempelvis at sætte det så ofte uofficielt beskrevne aftapningsarrangement med USA under debat.
Afsløringer af hemmeligheder
Der har gennem tiderne været mange afsløringer af hemmeligheder. Mest berømt i nyere tid er Julian Assange og Edward Snowdon, der hos mange har indskrevet sig til uvisnelig hæder for som whistleblowere at have afsløret utallige amerikanske myndighedsovergreb mod retsprincipper.
Men til gengæld er de to i dag jagtet over hele verden af amerikanske myndigheder.
I vor hjemlige sammenhæng skiller Frank Grevil sig ud. Som ansat i FE afslørede han Fogh-regeringens løgnagtige grundlag for at få Folketinget til at godkende dansk deltagelse i USA’s FN-stridige invasion af Irak.
Det blev han straffet med fængsel for, dog nedsat af Østre Landsret, da han gjorde gældende, at han som whistleblower havde agtværdige motiver til at afsløre den rette sammenhæng for samfundet som helhed. Den slags motiver har jeg ikke set gjort gældende af nogen af de nu to tiltalte danskere.
Det må dog også her fastholdes, at enhver er uskyldig, indtil det modsatte er bevist ved domstolene, og det kan komme til at tage tid. Jeg har forstået, at i hvert fald Hjort Frederiksen vil “gå hele vejen” om nødvendigt.
Det vil sige indklage Danmark for Den europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), hvis den endelige dom her i landet går ham imod.
Men med hensyn til de uformelle beskyldninger mod de to tiltalte foreligger der dog allerede nu helt tilstrækkeligt grundlag til at konkludere: Ja, her udvises både hykleri og dobbeltmoral.
Og når den forhenværende forsvarsminister håber på den ultimative redning fra EMD, bør det erindres, at den regering, han selv senest var medlem af, gjorde sig store og årelange anstrengelser for at begrænse netop EMD’s kompetence til at pådømme og i givet fald gå i rette med danske og andre nationale domstoles afgørelser.
Men heldigvis for ham og alle andre i den situation lykkedes de danske sabotageforsøg ikke.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
22. maj 2023 | 10:30
