Sammen med USA
EU’s konkurrenceplan er til gavn for de rige
Indkomsten i løbende priser har udviklet sig hurtigere i EU-landene end i USA, men alligevel vil EU-eliten kopiere USA's økonomiske model.
|
“Det vil være en hovedprioritet under det danske formandskab, at styrke EU’s konkurrenceevne, produktivitet og økonomisk robusthed.”
Sådan formulerer Økonomiministeriet hovedprioriteten under det danske formandskab for EU, der starter den 1. juli, i sin Økonomisk Redegørelse maj 2025.
EU-kommissionen og den danske regering “har fastsat klare mål for at reducere administrative byrder for virksomheder, og der vil derudover især være fokus på at styrke EU’s kapitalmarkeder for at øge investeringerne i risikovillig kapital”, forklarer Økonomiministeriet indholdet af den fælles plan.
Draghis chokterapi
De tidligere italienske ministre og økonomer Letta og Draghi skabte i 2024 en kollektiv krisestemning i hele EU.
EU-landene bliver sejlet agterud økonomisk af USA, lød budskabet, og kursen til en redningsplan var allerede klar.
Der er brug for en radikal omlægning af EU’s økonomi til fordel for de store virksomheder, og det skal sikres, at nye virksomheder lettere kan vokse sig store i EU’s indre marked.
Den konkrete plan er, at mere politik omkring virksomheder og finansmarkederne skal fastlægges på EU-niveau, så EU kommer til at fremstå som ét stort marked.
Alle forsøg på at bekæmpe store udenlandske monopolers magt blev skubbet i baggrunden. Nu er målet, at EU skal have sine egne store monopoler, der kan klare sig i konkurrencen med virksomheder fra Kina og USA.
I løbende priser har EU klaret sig bedre end USA
Det danske Økonomiministerie offentliggjorde i sin Økonomiske Redegørelse maj 2025 (kapitel 3) også en analyse af den økonomiske udvikling i EU-landene sammenlignet med udviklingen i USA siden 2000.
Resultatet skriger imidlertid ikke på en krise, som EU ellers postulerer. Resultatet afhænger nemlig af, hvordan man stiller spørgsmålet, og hvordan man måler udviklingen.
Ministeriet måler bruttonationalindkomsten per indbygger, BNI, i både faste priser og løbende priser. Med løbende priser tages der ifølge ministeriet højde for ændringer i bytteforholdene mellem importerede og eksporterede varer.
Og med løbende priser “så har indkomstfremgangen i EU-landene været lidt højere end i USA” siden 2000, konkluderer ministeriet.
Det er dog stadig sådan, at BNI per indbygger i USA er større end i EU-landene under et.
I Danmark arbejder vi 21 procent mindre end i USA
Men som Økonomiministeriet selv fremhæver, så skyldes en del af den større indkomst per indbygger i USA i forhold til EU-landene, at i EU arbejder hver indbygger 8,4 procent færre timer, end de gør i USA.
I Danmark arbejder vi hele 21 procent mindre, end de gør i USA, og i Tyskland er det 24 procent mindre.
Til gengæld, konstaterer Økonomiministeriet, “er indkomst i USA i væsentligt højere grad end i EU-landene koncentreret hos den allerrigeste del af befolkningen”.
Ministeriet konkluderer på den baggrund, at “den svagere udvikling i BNI per indbygger skyldes således til dels, at borgerne i EU-landene i højere grad end i USA har valgt mere fritid frem for højere materiel velstand.”
Men udviklingen er netop ikke svagere gennem de sidste 20 år, hvor EU-landene under ét faktisk har hentet noget af efterslæbet.
Spørgsmålet er også, hvor meget arbejderne i USA selv har valgt at arbejde flere timer?
De rige er rigere i USA
For til gengæld er fordelingen mellem rig og fattig markant anderledes.
I Draghis rapport fremgår det, at de ti procent rigeste i USA har øget deres andel af landets værdiskabelse til 48 procent, mens den fattigste halvdel kun har mellem 12-14 procent.
I USA er de i mange tilfælde nødt til at arbejde flere timer for at overleve, ligesom vi for eksempel kan se det på det lavtlønnede arbejdsmarked for madbude i Danmark.
I Europa har de rigeste ti procent, cirka 35 procent af BNP, mens den fattigste halvdel ligger omkring 20-24 procent.
Økonomiministeriet fremhæver, at specielt økonomisk set har Danmark og Sverige klaret sig lige så godt som USA, hvorfor regeringen vil fremme den danske og USA’s model i resten af EU, hvor regeringen specielt peger på:
- Større investering i forskning, udvikling og digitalisering.
- Mere dynamik i erhvervslivet.
- Regulering vil hæmme investeringer og produktivitet.
- Mere fleksibilitet på arbejdsmarkedet så det er nemmere at blive fyret og få hjælp til at finde et nyt job.
- Mere risikovillig kapital blandt andet fra pensionsfonde hvor mange andre EU-lande stadig har statsgaranteret pension som den primære pension.
Den store forskel mellem USA og Danmark i fordelingen af goderne hænger sammen med fagbevægelsens rodfæste og rolle i samfundet. Så USA’s og den danske model kan derfor ikke bare eksporteres til de andre EU-lande uden store sociale følger.
Liberalisering udhuler demokratiet
Men i Danmark har liberaliseringen af samfundet også flyttet magt og indflydelse til fordel for de store selskaber og de rige.
Både landets stats- og udenrigsminister har holdt specielle vælgermøder for folk, der vil betale 50.000 kroner for at deltage.
Regeringen har på internationalt plan kæmpet for, at Mærsk og de andre rederier ikke blev omfattet af den globale skat på 15 procent.
Og havets minister har kæmpet for at udvande EU’s direktiver, så store virksomheder kan udlede mere forurening i de danske farvande.
På trods af at den offentlige sektor i Danmark i gennemsnit har haft store overskud siden år 2000, bliver velfærden styret meget stramt af hensyn til det private erhvervslivs profitter.
Og det er blot nogle eksempler på, at magten er flyttet, og demokratiet er udvandet.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
07. juni 2025 | 06:06
